Med en gevaldig krammer til sin danske holdkammerat Michael Mørkøv i spontan begejstring efter at have passeret målstregen som vinder af årets første endags løb på WorldTouren, Cadel Evans Great Ocean Road Race, signalerede sidste sæsons suveræne sejrskonge Elia Viviani (Deceuninck-Quick Step) for alverden, hvilken enorm betydning indehaveren af den rød-hvide dannebrogstrikot havde haft for hans triumf.
Det var da også et eminent mesterstykke, den 33-årige danske mester stillede til skue i finalen på den 163 km lange styrkeprøve i Melbourne-området.
Med et par km tilbage, fandt Viviani og Mørkøb hinanden i den gruppe på omkring 40 ryttere, der nåede samlet frem til opgøret om hæderen.
På hjul af Mørkøv til 150 m fra stregen
Italieneren klinede sig til danskerens hjul, og Mørkøv styrede med imponerende ekvilibrisme og styrke sin holdkaptajn helt frem i front i den tætte positionskamp blandt et udvalg af klodens skrappeste sprintere.
Helt frem til 150 m fra stregen havde Michael Mørkøv og dermed også Viviani kommandoen, og italieneren kunne nyde godt af danskerens høje tempo, så han selv kun behøvede at skrue turboen op på maksimale omdrejninger over en kort distance.
Verdens mest vindende skuffer som storfavorit på den første dag i nyt jobDa Viviani skød frem fra Mørkøvs hjul, var hans fart så høj, at selv den indædt fightende australier Caleb Ewan (Lotto Soudal), der havde luret i italienerens skygge, måtte se sig slået med en hjullængde, mens den samlede sejrherre fra sæsonens første WorldTour-løb Tour Down Under, sydafrikaneren Daryl Impey (Mitchelton-Scott), henvistes til tredjepladsen.
Michael Mørkøvs effektivitet i selve slutdysten understregedes af, at hans tophastighed - omkring 75 km/t - gjorde det muligt for ham at drøne i mål på en flot 7. plads, uden at han egentlig var personligt involveret i kampen om gevinsten.
Roste Mørkøv til skyerne
Det var da heller ikke kun i den varme omfavnelse, Elia Viviani gave sin taknemlighed over sin danske holdkammerats indsats til kende.
»Det var en fantastisk præstation, Michael ydede i finalen, og det var højdepunktet på en dag, hvor hele holdet fulgte planen til punkt og prikke«, konstaterede den 29-årige italienske mester i australsk tv, hvor kommentatorerne også havde rost Michael Mørkøv til skyerne.
»Vi vidste godt, at flere hold ville forsøge at komme af med os sprintere undervejs på rutens stigninger, men jeg fik den optimale støtte hele dagen, og da vi havde overstået den sidste klatretur, uden at jeg var blevet distanceret, meldte jeg ud, at jeg var klar til at spurte«.
»Det var en herlig fornemmelse at vinde lige netop her, fordi jeg sidste år måtte nøjes med en lidt ærgerlig andenplads efter australieren Jay McCarthy, men nu kan vi vende tilbage til Europa med et fint udbytte«.
Nu venter hovedrolle i seksdagesløb
Efter godt tre uger i Australien kan Michael Mørkøv således med god samvittighed og fortjent tilfredshed tage en lille pause fra jobbet på det belgiske superhold Deceuninck-Quick Step, der sidste sæson nåede op på 73 sejre i pointgivende løb.
For fra på torsdag er det nemlig Michael Mørkøv, der er den ubetingede hovedperson, når han i Ballerup Super Arena kommer på en skrap opgave i det københavnske seksdagesløb med den 18-årige debutant Oliver Wulff Frederiksen som makker i par nr. 7.
Københavns seksdagesløb: Modig og vovelig satsning skaber barske vilkår for Michael Mørkøv i par nr. 7Det er Mørkøvs eneste optræden i det vinterbaneshow, hvor han egentlig første gang demonstrerede sine evner, inden han i 2009 debuterede som WorldTour-rytter på landevejen hos Bjarne Riis.
Michael Mørkøv har længst fundet ind i sin rolle som den uvurderlige hjælper, og det er kun et par uger siden, Deceuninck-Quick Step-bossen Patrick Lefevere karakteriserede danskeren som en af verdens bedste leadout-ryttere.
Det demonstrerede han så til fulde igen i dag, og med den konstant stigende præstationskurve, den rutinerede dansker fremviser på landevejen, varer det utvivlsomt nogle år endnu, før han får lov til at køre flere seksdagesløb end det ene, som nu er forestående.
Indkørte 95 point til verdensranglisten
Udover podietrioen havde Michael Mørkøv i dag også sydafrikaneren Ryan Gibbons (Dimension Data), belgieren Jens Debusschere (Katusha-Alpecin) og briten Luke Rowe (Team Sky) foran sig, mens sidste års vinder Jay McCarthy, briten Owain Douill (Team Sky) og spanieren Luis León Sánchez (Astana) besatte de sidste pladser i top-10.
Mørkøvs syvendeplads udløser 95 point til verdensranglisten og ligeledes til det danske olympiske kvalifikationsregnskab, der indledtes i slutningen af sidste år, og hvor danske ryttere endnu kun har haft ganske få muligheder for at score point.
Inden i dag lå Danmark nr. 43 med 20 point indtjent i Tour Down Under ligeligt fordelt mellem de to Dimension Data-holdkammerater Michael Valgren og Lars Bak.
Valgren var med hjem i frontgruppen i dag, men måtte i spurten i den store gruppe nøjes med en 23. plads, hvilket indbragte 12 point.
Debutanten Jonas Gregaard Wilsly (Astana) sluttede som nr. 76 med et minus på 4.19 minutter, mens Mørkøvs holdkammerat Mikkel Honoré og Lars Bak fulgtes ad 5.40 minutter bagude som nr. 80 og 81 blandt de 99 fuldførende ryttere. Ingen af disse tre danskere kom i betragtning til ranglistepoint.
Tre ryttere i udbrud fra start
Straks da løbet blev givet frit, angreb Nathan Elliott fra det australske landshold og belgieren Laurens De Vreese, der i den seneste tid er blevet verdensberømt på internettet for den rap-video, Astana har lanceret med ham og Jakob Fuglsang blandt hovedpersonerne.
Efter at de to havde fået hul, kørte Elliotts landsmand og holdkammerat ved denne lejlighed Carter Turnbull op til dem, og denne trio prægede meget længe løbet i front, mens farten i feltet blev sat af Mitchelton-Scott, Lotto Soudal og Bora-hansgrohe.
Vildt WorldTour-drama: Vinderen nikker skaller og diskvalificeres, mens rytteren i førertrøjen sendes på hospitaletUdbrydernes forspring nåede maksimalt op på lidt over 4 minutter, så der var kontrol over situationen. Elliot og Turnbull måtte opgive at følge Laurens De Vreese. Denne blev med 25 km tilbage hentet af sin italienske holdkammerat Davide Ballerini, der fortsatte alene, men 9,5 km fra mål var også hans eventyr forbi.
fortsæt med at læse
