fakta
Seksdagesløb
Egentlig var det slet ikke meningen, at de rutinerede belgiere Kenny De Ketele og Moreno De Pauw i morgen aften skulle have stået på startlinjen i det københavnske seksdagesløb.
Førstnævnte styrtede i begyndelsen af måneden under det tilsvarende arrangement i Rotterdam og brækkede kravebenet, mens De Pauw ventede familieforøgelse midt under aktiviteterne i Ballerup Super Arena, så belgierne syntes ude af billedet.
Men 27-årige De Pauw blev far to uger tidligere end forudset, og hans seks år ældre landsmand kom sig væsentligt hurtigere end ventet oven på den ublide medfart i Holland, og de københavnske arrangører var ikke længe om at slå til, da muligheden for at præsentere den belgiske topkonstellation pludselig meldte sig.
Sidste års vindere starter hver for sig
Dermed er begge vindere af sidste års hjemlige seksdagesløb atter at finde i feltet, men med hver sin makker.
Kenny De Ketele indgik i par nr. 7 med begivenhedens danske superstjerne Michael Mørkøv, mens De Pauw sammen med hollænderen Yoeri Havik var ene om at kunne udfordre den dansk-belgiske duo.
Efter lang skadepause: Dansk OL- og VM-helt er tilbage og sendes direkte på vigtig World Cup-missionDe Ketele-Mørkøv sejrede med 313 point, mens De Pauw-Havik på omgangshøjde havde scoret 297, og først 7 runder bagude fulgte Marc Hester og tyskeren Leif Lampater på tredjepladsen med 225 point.
Belgiere genforenes på den danske bane
I øvrigt bliver der for De Keteles og De Pauws vedkommende tale om en genforening, eftersom den tilsyneladende ubrydelige konstellation splittedes sidste sommer.
De Ketele, der har et stort ord at skulle have sagt i belgisk banecykling, bekendtgjorde, at han med henblik på OL i Tokyo agter at satse på den 22-årige Robbe Ghys som makker.
Sammen med Moreno De Pauw havde De Ketele erobret VM-bronze i parløb 2017, ligesom de var strøget til tops i seksdagesløbene i London (2015 og 2016), Berlin (2016), Amsterdam (2016), Gent (2017) og Rotterdam (2018).
De Ketele vandt EM-guld med Robbe Ghys
Men ved de seneste verdensmesterskaber for 11 måneder siden i hollandske Apeldoorn blev det kun til en beskeden 8. plads, og det foranledigede altså De Ketele til at gå nye veje.
Samarbejdet med Robbe Ghys udmøntede sig straks i succes, for ved europamesterskaberne i Glasgow i august sikrede belgierne sig guld foran de tyske verdensmestre Roger Kluge-Theo Reinhardt og briterne Oliver Wood og Ethan Hayter.
Folket får sin vilje, og danskerne tvinges væk fra den øverste plads på podietVed den lejlighed blev Danmark nr. 7 repræsenteret af Casper Folsach og juniorrytteren Oliver Wulff Frederiksen, der i de kommende døgn i Ballerup er tiltænkt en af de mest fremtrædende hovedroller som makker med Michael Mørkøv i par nr. 7.
Er to gange blevet nr. 2 i Ballerup
Kenny De Ketele-Moreno De Pauw har tidligere optrådt som en særdeles slagkraftig duo i Ballerup Super Arena.
Både i 2016 og 2017 sluttede de således på andenpladsen og i begge tilfælde klart besejret på point.
Først måtte de bøje sig for Alex Rasmussen og Jesper Mørkøv, der scorede 349 point mod belgiernes 272. Østrigerne Andreas Müller og Andreas Graf, som ligeledes er med i den kommende udgave, var som nr. 3 på omgangshøjde med de to andre, men kun med 164 point, og alle øvrige var kørt fra 20 til 49 omgange bagud.
I 2017 sluttede Michael Mørkøv og Lasse Norman øverst på podiet med 329 point, mens De Ketele-De Pauw noteredes for 220. Hollænderne Vim Stroetinga og Yoeri Havik, der også hører til de varme vinderbud denne gang, var på tredjepladsen en omgang bagud.
Har ikke kørt sammen hidtil i år
I de fem seksdagesløb, der er afviklet hidtil i denne sæson, har De Ketele og De Pauw ikke dannet par, men ved flere lejligheder været konkurrenter.
I det første arrangement i London i oktober var ingen af dem til start, mens De Ketele på hjemmebanen i Gent med Robbe Ghys ved sin side var nærmest til at true Deceuninck-Quick Step-holdkammeraterne Iljo Keisse og Elia Viviani.
Ustyrligt dansk par knækker favoritterne og stormer videre mod uventet triumfDen belgisk-italienske duo sejrede i kraft af flest point – 382 mod 374 – foran De Ketele-Ghys, mens Moreno De Pauw med landsmanden Lindsay De Wilder var fuldstændig ude af dysten om topplaceringerne med et minus på 11 omgange
Måtte melde afbud til Berlin
I begyndelsen af januar var De Ketele-Ghys blandt favoritterne i Rotterdam, indtil De Ketele blev sat ud af spillet på grund af det styrt, som tvang ham til at holde pause.
Ghys blev sat sammen med polakken Wojiech Pszczolarski, og de sluttede som nr. 4 to omgange efter det sejrende hollandsk-franske par Niki Terpstra-Thomas Boudat og en efter Marc Hester-Lasse Norman samt hollænderne Wim Stroetinga-Yoeri Havik.
Heller ikke her klarede Moreno De Pauw sig synderligt godt, eftersom han på 8. pladsen sammen med hollænderen Pim Ligthart var 6 omgange bagud.
I Berlin skulle både Kenny De Ketele og Moreno De Pauw have været med, men måtte melde fra på grund af de omstændigheder, der også var lige ved at holde dem ude af det københavnske seksdagesløb.
Verdensmestre sejrede på hjemmebane
På velodromen i den tyske hovedstad var Marc Hester og Jesper Mørkøv i det dannebrogs-prydede par nr. 7 i nat så tæt på at skabe den helt store overraskelse, som næsten tænkes kan.
De to rutinerede danskere havde tilkæmpet sig føringen, da der manglede 40 omgange af den timelange finalejagt, men med 13 runder tilbage satte de tyske verdensmestre Roger Kluge og Theo Reinhardt den definitive offensiv ind.
Lynhurtigt skabte de det nødvendige hul, og blot 6 omgange, inden løbet blev skudt af, gled sejren danskerne af hænde.
De kan så fryde sig over en flot andenplads med det højeste pointtal 480, men det betød ikke så meget, da Kluge og Reinhardt med 470 altså sluttede en omgang foran.
Formidabelt dansk guld-hattrick fyrer op under både VM- og OL-drømmeTredjepladsen gik til østrigerne Andreas Graf-Andreas Müller med 414 point, mens både Wim Stroetinga-Yoeri Havik med 463 og polakkerne Wojciech Pszczolarski-Daniel Staniszewski med 437 point satte to omgange til.
Disse tre par kører også i København, mens Marc Hester får Theo Reinhardt ved sin side, og Jesper Mørkøv bliver makker med tyskeren Christian Grasmann.
fortsæt med at læse




























