Debatindlæg afMaria Ørskov Akselvoll

Sociolog, ph.d., forfatter og foredragsholder

I den bedste mening er vi blevet så opmærksomme på børn som individer og på at imødekomme det, som opfattes som deres psykologiske og følelsesmæssige behov, at vores samfundsinstitutioner kommer til kort. Sociolog og forfatter Maria Ørskov Akselvoll gør status over forældreskabsdebatten i det forgangne år.

Sociolog: Vi taler alt for meget om børns nervesystemer og alt for lidt om de kompetencer og værdier, de bør tilegne sig

Lyt til artiklen

Kender du et barn, der hedder Lyn, Ørn, Hyben eller Bønne? Hvis ikke du gør, så kommer du sikkert til det. For det er, ifølge en ny undersøgelse fra Københavns Universitet, den slags klima- og naturinspirerede navne, som i stigende grad gives til nyfødte. Forskeren bag undersøgelsen, Birgit Eggert, forklarer, at de gamle traditionsnavne ikke længere appellerer til os, bl.a. fordi vi måske føler, at de ikke passer til os eller viser andre, hvem vi er.

Den nye navnetendens afspejler en større natur- og klimabevidsthed, vurderer Eggert. Men de skriver sig også ind i en allerede velkendt udvikling, hvor børn får mere og mere unikke navne. Et navn er i dag ikke bare en praktisk nødvendighed, det skal nu også udtrykke barnets individualitet. Det skal netop vise andre, hvem barnet er – men også vise omverdenen, at barnet tidligt er nogen og noget. Hvor forældre engang var mere optaget af, at barnet skulle passe ind, er det i dag positivt at skille sig ud. Man skal være ’den man er’. Og så må omgivelserne i højere grad end før tilpasse sig.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Group 2

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her