Arkivtegning: Philip Ytournel

Arkivtegning: Philip Ytournel

Debatindlæg

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Svineproduktionen er til rotterne

Det giver ikke mening med en kødproduktion, som er præget af mangel på viden om både smittefare og slagtedyrenes tarv.

Debatindlæg

I et debatindlæg i Politiken den 9. april skriver Danske Svineproducenters Henrik Mortensen, at jeg roligt kunne have taget imod invitationen til at besøge hans svinefarm, som jeg havde takket nej til med henvisning til risikoen for derved at blive smittet med svine-MRSA.

Mortensen er uforstående over for min beslutning og henviser til en guide på Sundhedsstyrelsens hjemmeside, hvoraf det fremgår, at alle »kan tage på gårdbesøg uden at være bange for MRSA«. Han citerer guidens ordlyd korrekt, men overser, at de efterfølgende sætninger i guiden giver et noget andet indtryk.

Her står der nemlig, at kortvarige besøg hos MRSA-positive besætninger er »ikke særligt risikable« i forhold til at blive smittet. For almindeligt sunde og raske personer er der nemlig ifølge Sundhedsstyrelsen »ikke en væsentlig risiko« ved at besøge en gård, hvor der er påvist MRSA.

»Ikke særligt risikable«? »Ikke en væsentlig risiko«? Det er ganske enkelt ikke godt nok, hvis man som jeg vil være 100 procent sikker på ikke efterfølgende at komme til at smitte små børn og gravide i sin nære omgangskreds med måske katastrofale følger. Ingen med en sådan omgangskreds bør nogensinde besøge en konventionel svinefarm, som for langt de flestes vedkommende er MRSA-inficeret. Ingen.

Sundhedsstyrelsen maler derfor et glansbillede. Og vi kan med god ret spørge, hvordan en styrelse, der som hovedprioritet har befolkningens fysiske ve og vel, kan være så vag i sine formuleringer.

En af dem, der allerede har spurgt, er forfatter og gårdejer Kjeld Hansen. I Politiken tilbage i juli formulerede han en ganske alvorlig anklage mod Sundhedsstyrelsen, nemlig at den ikke har noget reelt indblik i, hvor mange mennesker, der er smittebærende med svine-MRSA.

Hansen betegner smitten med den antibiotika-resistente bakterie som »den hastigst voksende sygdom blandt danskere« og efterspørger, at Sundhedsstyrelsen »tegner et retvisende billede af sygdommens alarmerende udvikling«. Såvidt jeg er orienteret, er det ikke sket endnu.

En artikel i Ingeniøren fra 2016 viste tankevækkende nok, at økologiske grise stort set ikke rammes af MRSA-bakterier. Så hvis dansk svineproduktion skal være MRSA-fri, er der to muligheder: Enten at gøre som i Norge, hvor smittede svinebesætninger konsekvent slås ned, hvorefter staldene bliver desinficeret, eller at omlægge samtlige konventionelle landbrug, så de bliver økologiske eller tilsvarende orienteret.

Førstnævnte mulighed har flere landbrugsministre, Fødevarestyrelsen og et politisk flertal ifølge artiklen allerede afvist, fordi der ikke er råd til det. Og sidstnævnte mulighed ville forudsætte et holdningsskifte hos de ledende figurer i det konventionelle svinebrug, som jeg desværre ikke sporer så meget som antydningen af i Henrik Mortensens indlæg.

Som det er lige nu, er den animalske produktion i konventionelle landbrug en forbrydelse mod dyrenes rettigheder. Og forbrydelsen angår også de miljømæssige, sundhedsmæssige og etiske konsekvenser

Men frem for alt er min debat med ham en anledning til at spørge, hvilket landbrug vi danskere har – og ønsker os. Efter at have sat mig nærmere ind i forholdene for især svineproduktion er jeg rystet over, hvad jeg har været vidne til. Og jeg føler mig bekræftet i, at både forbrugere og politikere mangler reel viden om forholdene.

Her er blot tre af mine spørgsmål:

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

  1. Hvad betyder det for kødets næringsværdi, smag og sundhedsmæssige status, at grise i konventionelle landbrug aldrig ser dagslys eller mærker jorden, men til gengæld konstant indånder luft, der er fyldt med ammoniak og andre gasser?
  2. Hvad betyder det, at grisene udsættes for fysiske og psykiske lidelser i form af diarré, dyremishandling såsom halekupering og kastrering uden bedøvelse, lange dyretransporter, bedøvelsespistoler samt stress og angst?
  3. Og hvad betyder det, at de ikke oplever nogen nærhed med deres ejere, men at hele deres tilværelse blot betragtes som et nødvendigt onde for at kunne frembringe salgbart svinekød?

Forskningen er i gang med at stille sådanne spørgsmål. Et eksempel kunne i 2016 ses i tidsskriftet Journal of Agricultural & Environmental Ethics. Her skrev den danske bioetiker Mickey Gjerris sammen med tre andre forskere en artikel, der havde fokus på de dyreetiske problemer i den nuværende animalske produktion.

Artiklen argumenterer for, at den måde, hvorpå vi producerer og omtaler dyr i forbindelse med fødevare- og pelsproduktion, bidrager til at mindske den empati, vi mennesker ellers er disponeret for at have, når vi kommer i kontakt med et andet levende og følende væsen. Vores mulighed for at praktisere et adfærdsmønster, der ellers ville forstærke vores relationer til dem, bliver ganske enkelt begrænset.

Ifølge artiklen er industrialiseret dyreproduktion indrettet på at usynliggøre dyrenes egenskab eller karakter af at være dyr til fordel for deres egenskab af at være redskaber for indtjening.

Forfatterne citerer i den forbindelse dyreværnsaktivisten Carol J. Adams for sin betragtning om, at kødforbrugets praksis er knyttet til omtalen af dyr med massebetegnelsen »kød«, hvorved dyrenes individualitet bliver søgt elimineret.

Artiklen peger på en mulig løsning, nemlig at producenterne begynder at opdrætte dyrene i deres rette evolutionære og environmentale element og dermed bliver bedre til at opfatte kødproduktion under hensyn til den kontekst, dyrene retteligen hører hjemme i.

Konsekvensen af artiklens tanker vil jeg gerne føre helt til dørs: Som det er lige nu, er den animalske produktion i konventionelle landbrug en forbrydelse mod dyrenes rettigheder. Og forbrydelsen angår også de miljømæssige, sundhedsmæssige og etiske konsekvenser af, at der bliver spist så store mængder svinekød i den vestlige verden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det egentlige spørgsmål kan formuleres sådan: Hvordan kan vi tillade os at opdrætte indespærrede dyr alene med henblik på at dræbe og fortære dem, og så ikke engang ville gøre en ordentlig indsats for at gøre deres tilværelse nogenlunde tålelig?

Det er på baggrund af dét spørgsmål, at vi bør sætte dyrevelfærd langt mere eksplicit på dagsordenen, dyreetisk såvel som forbrugerpolitisk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce