0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Tegning: Mette Dreyer (arkiv)

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Statens Kunstfond: Der er en tydelig overrepræsentation af mænd i dansk musikliv

Musiklivet hænger fast i sociale mønstre og historiske fordomme, som begrænser udviklingen og udbuddet af musik herhjemme.

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Piger synger, spiller tværfløjte og violin. Drenge går til trommer og spiller bas. Og når de bliver voksne, er det mest mændene i storbyen, som holder fast i den rytmiske musik. Det er en fordom, men det er desværre også sandt.

Ser man på dansk musik gennem de sidste 200 år, er der en tydelig overrepræsentation af mænd blandt udøvende og skabende kunstnere. Der er flere mænd end kvinder blandt de studerende på konservatorierne.

Og kigger man på musikscenerne eller antallet af musikudgivelser, har mændene bogstaveligt talt flere fingre med i spillet. Kvinder udgør kun cirka 20 procent. Ubalancen gælder både på scenen, bag scenen, i branchen og på musikuddannelserne.

En konkret forklaring på uligheden er eksempelvis, at kvinder i årtier kun kunne optages på musikkonservatorierne, hvis de ville være musiklærere. Ingen forestillede sig, at kvinder selv ville skabe eller udøve musik som professionelle musikere. Først i 1919 begyndte professionelle klassiske orkestre at optage kvinder på orkesterinstrumenter.

Selvfølgelig er vi kommet langt i Danmark siden, hvad angår social ligestilling. Vi har lovgivning og regler, der i hvert fald på papiret gør musikaktiviteter åbne for alle danskere uanset uddannelse og sociale forhold. Mange musiktilbud er gratis at deltage i, og vi har et helt unikt net af musikskoler i det ganske land, som tilbyder musikundervisning til børn og unge.

Men vi skriver dog 2017, og det falder i øjnene, at kun 12 procent af medlemmerne i Dansk Komponistforening er kvinder. Den problematiske skævvridning gælder ikke kun køn, men også alder og andre sociale forhold. Mange medier er eksempelvis tøvende med at promovere midaldrende og ældre kunstnere. På den måde glider mange dygtige kunstnere ud af musikbranchen, når de når en vis alder.

I Statens Kunstfond mener vi, at der er brug for større diversitet i musikken inden for parametre som køn, etnicitet, geografi, alder og sociale forhold. Det er problematisk, når vi vænner os til ensretningen og mister lydhørheden for alt det, der falder uden for kernerepertoiret, de gængse normer, kulturvaner og mainstream.

Diversitet handler ikke om, at det er synd for nogle bestemte grupper i vores samfund. Det handler om, at vi går glip af en masse forskellighed i kunsten, forskelligheder, som kunne overraske, give uventede oplevelser og måske oplevelser, vi ikke vidste, at vi savnede. Et mangfoldigt musikliv med mange genrer og musikformer skaber et mere indholdsrigt og varieret liv og musikliv.

Musikken skal styrkes – også uden for storbyerne. I Thy har de eksempelvis etableret et flot samarbejde mellem spillestedet Thy og Alive Festivalen i Thisted. Det viser, at i en del af Danmark, som ofte kaldes et udkants- eller randområde, kan man sagtens skabe stor lokal interesse for musikalske tilbud.

Det betaler sig bevidst at prioritere forskellighed i forhold til både alder, etnicitet og musikalsk udtryk

I en anden skala viser TV 2’s populære musikprogram ’Toppen af poppen’, at det betaler sig bevidst at prioritere forskellighed i forhold til både alder, etnicitet og musikalsk udtryk. Dertil kommer det kommercielle potentiale i at styrke mangfoldigheden af mennesker og musikere, som ikke alle ligner os selv og hinanden.

Mangfoldighed skaber bedre resultater i samfundet. Nye undersøgelser af virksomheder i Danmark og udlandet viser, at øget diversitet i eksempelvis køn, etnicitet og alder i både ledelse og blandt medarbejdere giver bedre omsætning.

Danmarks mest mangfoldige virksomheder tjener i gennemsnit 12,6 procent mere end de virksomheder, der er ensartede i ledelsen og medarbejderskaren. Med andre ord øger diversitet konkurrencekraften i en organisation. Og hvis det forholder sig sådan i erhvervslivet, er det sandsynligt, at det samme gælder i musiklivet, som jo er både erhvervs-, forretnings- og organisationsbaseret.

Annonce

Vi tror, at man også her kan finde kreative ressourcer, som aldrig bliver udfoldet og udnyttet – talent, der kunne have skabt udvikling og glæde, ikke bare hos den enkelte, men i samfundet i det hele taget.

Derfor har Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik taget initiativ til et charter for at skabe mere diversitet i dansk musikliv. Vi vil indsamle og fremhæve de gode eksempler som eksempelvis pop-camps for piger, stærke rollemodeller, musikskoler med socialt sigte og musik i udkantsområder.

Og med den offentlige kunststøtte kan vi gøre en forskel for at give lige adgang til at skabe, udøve og opleve musik uafhængigt af køn, alder, geografi og sociale forhold, ligesom vi kan styrke og udforske det kreative potentiale, der ligger i et mangfoldigt musikliv.

Det er vores håb, at endnu flere af musiklivets aktører som for eksempel bookingbureauerne, spillesteder, festivaler, pladeselskaber, brancheorganisationer og medier vil fokusere endnu mere på diversitet i deres virke.

Vi har brug for forskellighed for at trives som mennesker og samfund. Men det kommer ikke af sig selv.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden