Piger synger, spiller tværfløjte og violin. Drenge går til trommer og spiller bas. Og når de bliver voksne, er det mest mændene i storbyen, som holder fast i den rytmiske musik. Det er en fordom, men det er desværre også sandt.
Ser man på dansk musik gennem de sidste 200 år, er der en tydelig overrepræsentation af mænd blandt udøvende og skabende kunstnere. Der er flere mænd end kvinder blandt de studerende på konservatorierne.
Og kigger man på musikscenerne eller antallet af musikudgivelser, har mændene bogstaveligt talt flere fingre med i spillet. Kvinder udgør kun cirka 20 procent. Ubalancen gælder både på scenen, bag scenen, i branchen og på musikuddannelserne.
En konkret forklaring på uligheden er eksempelvis, at kvinder i årtier kun kunne optages på musikkonservatorierne, hvis de ville være musiklærere. Ingen forestillede sig, at kvinder selv ville skabe eller udøve musik som professionelle musikere. Først i 1919 begyndte professionelle klassiske orkestre at optage kvinder på orkesterinstrumenter.
Selvfølgelig er vi kommet langt i Danmark siden, hvad angår social ligestilling. Vi har lovgivning og regler, der i hvert fald på papiret gør musikaktiviteter åbne for alle danskere uanset uddannelse og sociale forhold. Mange musiktilbud er gratis at deltage i, og vi har et helt unikt net af musikskoler i det ganske land, som tilbyder musikundervisning til børn og unge.
Roskilde Festival: Vi vil gerne have flere kvinder på scenerne, men vi tror hverken på kvoter eller procenterMen vi skriver dog 2017, og det falder i øjnene, at kun 12 procent af medlemmerne i Dansk Komponistforening er kvinder. Den problematiske skævvridning gælder ikke kun køn, men også alder og andre sociale forhold. Mange medier er eksempelvis tøvende med at promovere midaldrende og ældre kunstnere. På den måde glider mange dygtige kunstnere ud af musikbranchen, når de når en vis alder.
I Statens Kunstfond mener vi, at der er brug for større diversitet i musikken inden for parametre som køn, etnicitet, geografi, alder og sociale forhold. Det er problematisk, når vi vænner os til ensretningen og mister lydhørheden for alt det, der falder uden for kernerepertoiret, de gængse normer, kulturvaner og mainstream.
Diversitet handler ikke om, at det er synd for nogle bestemte grupper i vores samfund. Det handler om, at vi går glip af en masse forskellighed i kunsten, forskelligheder, som kunne overraske, give uventede oplevelser og måske oplevelser, vi ikke vidste, at vi savnede. Et mangfoldigt musikliv med mange genrer og musikformer skaber et mere indholdsrigt og varieret liv og musikliv.
Musikken skal styrkes – også uden for storbyerne. I Thy har de eksempelvis etableret et flot samarbejde mellem spillestedet Thy og Alive Festivalen i Thisted. Det viser, at i en del af Danmark, som ofte kaldes et udkants- eller randområde, kan man sagtens skabe stor lokal interesse for musikalske tilbud.
I en anden skala viser TV 2’s populære musikprogram ’Toppen af poppen’, at det betaler sig bevidst at prioritere forskellighed i forhold til både alder, etnicitet og musikalsk udtryk. Dertil kommer det kommercielle potentiale i at styrke mangfoldigheden af mennesker og musikere, som ikke alle ligner os selv og hinanden.
Mangfoldighed skaber bedre resultater i samfundet. Nye undersøgelser af virksomheder i Danmark og udlandet viser, at øget diversitet i eksempelvis køn, etnicitet og alder i både ledelse og blandt medarbejdere giver bedre omsætning.
Danmarks mest mangfoldige virksomheder tjener i gennemsnit 12,6 procent mere end de virksomheder, der er ensartede i ledelsen og medarbejderskaren. Med andre ord øger diversitet konkurrencekraften i en organisation. Og hvis det forholder sig sådan i erhvervslivet, er det sandsynligt, at det samme gælder i musiklivet, som jo er både erhvervs-, forretnings- og organisationsbaseret.
Kønsdebat: Hvorfor er kvindelige musikere i undertal?Vi tror, at man også her kan finde kreative ressourcer, som aldrig bliver udfoldet og udnyttet – talent, der kunne have skabt udvikling og glæde, ikke bare hos den enkelte, men i samfundet i det hele taget.
Derfor har Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik taget initiativ til et charter for at skabe mere diversitet i dansk musikliv. Vi vil indsamle og fremhæve de gode eksempler som eksempelvis pop-camps for piger, stærke rollemodeller, musikskoler med socialt sigte og musik i udkantsområder.
Og med den offentlige kunststøtte kan vi gøre en forskel for at give lige adgang til at skabe, udøve og opleve musik uafhængigt af køn, alder, geografi og sociale forhold, ligesom vi kan styrke og udforske det kreative potentiale, der ligger i et mangfoldigt musikliv.
Det er vores håb, at endnu flere af musiklivets aktører som for eksempel bookingbureauerne, spillesteder, festivaler, pladeselskaber, brancheorganisationer og medier vil fokusere endnu mere på diversitet i deres virke.
Vi har brug for forskellighed for at trives som mennesker og samfund. Men det kommer ikke af sig selv.
fortsæt med at læse
