Årets Roskilde Festival er netop begyndt. Traditionen tro betyder det, at man som gæst først skal ligge i en uendelig lang kø, dybfrossen under et skybrud, hvorefter man må kæmpe sig gennem et vanvittigt kaos af mennesker for at finde en teltplads. Det er der ikke noget nyt i. Der er heller ikke noget nyt i, at ens camp kommer til at ligge ved siden af nogle grænseløst forfærdelige mennesker.
Ikke desto mindre er Roskilde Festivals facebookside blevet overtaget af forældre til 16-17-årige førstegangsgæster. Forældre, der brokker sig over, at deres børn ikke har fået en teltplads, at de fryser, og at der åbenbart er en vagt, der ikke har talt pænt til dem. En forælder opfordrer sågar til at gå i medierne med nyheden ’Kaos på Roskilde – og ingen gider hjælpe de unge mennesker’.
Hvis forholdene er så skrækkelige, som forældrene giver udtryk for, burde de unge mennesker i det mindste selv skrive den klage
Jeg må indrømme, at jeg har svært ved at se nyhedspotentialet. Det mest opsigtvækkende i den debat er, at alle disse forældre er i gang med at opdrage en komplet uselvstændig generation af unge. Alligevel vælger de at sende dem på en festival, som af mange forbindes med en uges uhæmmet druk, stoffer, sex og vilde koncerter. Alt sammen i knæhøjt mudder og med 1 procent strøm på telefonen.
Hvis børnene ikke er ansvarlige nok til at håndtere det, bør man genoverveje at sende dem på Roskilde Festival. Hvis forholdene er så skrækkelige, som forældrene giver udtryk for, burde de unge mennesker i det mindste selv skrive den klage.
Ivrig festivalgæst: Folk skal advares om, at aggressiv dans til koncerter kan opståDybest set er den ene uge på festival ikke problemet. Problemet er, at de skal være selvstændige og ansvarlige, men at de indtil nu ikke har prøvet at stå i en situation, hvor deres forældre ikke har været der til at løse problemerne.
Jeg håber, at børnene af de forældre, der har skrevet på Facebook, lærer at elske mudderet og det nabo-telt, der spiller Slayer hver morgen.
Jeg vil opfordre dem til at slukke deres telefoner, drikke en lunken øl med en fremmed og tage på festival igen og igen, indtil de kan gøre det uden at ringe hjem.
fortsæt med at læse
»Vi gik ud af teltet og tog regntøj på. Jeg blev ved med at græde«
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
