28. august opfordrede Paul Aarøe Pedersen i et debatindlæg i Politiken os studerende til ikke at gå i panik over manglen på boliger, for som han skrev: »Studiesøgende unge og deres forældre kan roligt tørre øjnene. De unge skal nok finde noget at bo i«.
I indlægget fortæller Aarøe Pedersen om sin egen kamp for at finde bolig, da han for 22 år siden skulle starte på Københavns Universitet.
Han mener, at selv om de studerende ikke nødvendigvis finder en permanent løsning på deres boligproblem, finder de jo frem til en form for løsning og har derfor ikke grund til bekymring.
Han mener også, at boligproblemet er et emne, der vender tilbage hvert år på denne tid, men ellers ikke diskuteres.
Manglen på boliger er et konstant problem for os unge og har stor indflydelse på vores hverdag. At stå uden tag over hovedet er en enormt usikker og ubehagelig situation og bør i den grad anerkendes som sådan.
Det at mangle bolig i en kortere eller længere periode kan være medvirkende til stress og fjerner fokus fra studierne; et stort problem, som vi stadig ikke har formået at gøre mere ved, og man har helt ret til at være bekymret.
At emnet vender tilbage hvert år på denne tid, men ellers ikke, er løgn. Det er et emne, som er oppe at vende ofte, i hvert fald blandt os, som berøres af det.
At der så ikke er artikler om det i Politiken, må være manglende dækning fra den ansvarlige redaktørs side.
Radikale Venstre: Alt for mange unge bliver kastet hovedkulds ud i en vild boligjagtJeg kan personligt ikke huske noget tidspunkt, mens jeg selv har været studerende, hvor jeg ikke har kendt indtil flere medstuderende, som stod uden tag over hovedet eller på anden vis befandt sig i en usikker boligsituation og var dybt præget af det.
Jeg har venner, der er gået ned med stress, ja, endda venner som ligefrem er droppet ud af studiet, fordi boligmanglen i den grad drænede dem for energi og motivation.
Ja, for nogle studerende går det hurtigt nok med at finde et sted, og en del er heldige nok til at finde noget, der er nogenlunde til at leve i.
Men for rigtig mange er virkeligheden en anden. Flere er i usikre boligsituationer flere måneder, endda år ad gangen. Mange stiller sig tilfreds med boliger, som er langtfra acceptable, for det ser de sig nødsaget til.
Det er ikke i orden.
Nogle lader til at have en idé om, at studerende er friske unge mennesker, som sagtens kan håndtere at stå i en usikker boligsituation i nogen tid.
Men den opfattelse er forfejlet. Nogle kan, ja, men mange kan ikke.
Og det har ikke noget at gøre med at være studerende, det har noget at gøre med, at alle mennesker er forskellige og har forskellige behov, og vi er simpelthen nødt til at sørge for, at der er plads til os alle, så vi alle har de bedste betingelser for at nå frem her i verden.
fortsæt med at læse
