Medierne blæser puttemiddage op til at handle om kønsdiskriminerede unge piger. Men jeg mener, at de handler om en kombination af omgangskredse, at de yngre og de ældre gymnasieelever lærer hinanden at kende.
Alle gymnasieelever og forældre har hørt skrækhistorien om gymnasiepigen Anja Leightons oplevelser til Rungsted Gymnasiums puttemiddag. Det er også rigtig ærgerligt, at en fest skal gå hen og blive så voldsom som denne.
Men man overser helt,hvordan middagene andre steder forløber godt og er med til at bidrage til det sociale på gymnasiet; 1. g’ere sammenbringes med skolens ældre elever og skaber en kultur, hvor eleverne ikke er fastlåste til deres egen årgang, men faktisk kan nå ud til andre elever og skabe relationer på tværs af årgangene.
Ministerium: ’Puttemiddage’ skal koste en strafSom putte på Virum Gymnasium sidste år blev jeg inviteret til puttemiddag. Jeg var meget i tvivl om, hvorvidt det var smart at deltage, da jeg frygtede et stempel som uintelligent og ligeglad med skolen. For det er ikke mig. Jeg går meget op i skolen, men jeg går også op i, hvordan jeg bliver opfattet af andre.
Jeg var klar over, at tidligere puttemiddage nogle steder var gået for vidt, men vel vidende at jeg er i stand til at sige fra, hvis noget skulle nærme sig en personlig grænse, følte jeg mig sikker ved at deltage.
Derudover kendte jeg nogle få af de daværende 3. g’ere, og det var en fordel, da jeg kunne afstemme mine forventninger med deres og dermed danne mig et indtryk af, om det var noget, jeg havde lyst til at være en del af.
Jeg kunne godt have håbet, at Anja Leighton havde gjort det samme, inden hun besluttede sig for ikke at sige det, som teenagere ellers er gode til, nemlig NEJ.
Unge er nødt til at forstå, at uanset hvor svært det kan være at stå med en fast mening i sociale sammenhænge, er det aldrig for sent at afslå.
Jeg endte med at deltage i Virum Gymnasiums puttemiddag sidste år, og den mest ubehagelige følelse, jeg nåede at opleve, var nervøsiteten, der ramte mig, inden vi skulle til fest med de ældre drenge.
Grunden til den succesfulde aften var snakken mellem rektor Mette Kynemund og festudvalget inden middagen.
Derudover fik vi et ’pauserum’, så vi kunne trække os tilbage og få lidt fred. Og det var endda unødvendigt, for jeg oplevede ikke noget, som jeg ville væk fra. Jeg oplevede ingen krænkelser eller noget som helst pres til at gøre noget, jeg ikke havde lyst til. Tværtimod snakkede jeg med de ældre elever og havde en sjov aften.
Gymnasieelev til med-elever: Lad jer ikke kue. Sig fra. Tiden er ved at løbe fra barbariske traditioner som puttemiddageSå selv om Andrea Dragsdahl i en artikel i Berlingske har skrevet, at »seksualiserede og ekskluderende puttemiddage er et udbredt fænomen på nordsjællandske gymnasier«, og fint formår at inkludere Virum Gymnasium på listen over værter for skrækkelige puttemiddage, må folk stille sig kritisk til alle skræmmehistorierne og undgå at dømme ethvert gymnasium i Nordsjælland.
Det er slet ikke alle puttemiddage, der ender med selvværdsproblemer og tårer på vejen hjem. I stedet skaber de en god mulighed for et mix af elever og vennekredse på tværs af årgangen, som gør det mere sandsynligt at se et fællesskab på et gymnasium, hvor der ikke eksisterer et stramt hierarki mellem yngre og ældre elever.
fortsæt med at læse
