Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Foto: Jens Dresling (arkiv)
Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Naboer til Lindholm: Politikernes plan er både ineffektiv, smagløs og spild af penge

Intet tyder på, at udrejsecenteret på Lindholm gør de udvisningsdømtes liv så utåleligt, som politikerne ønsker. Til gengæld er løsningen utålelig for både os naboer og for skatteyderne.

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Forslaget om et udrejsecenter på Lindholm er usympatisk symbolpolitik. Det vil være spild af penge, og begrundelserne holder ikke til et faktatjek.

På et borgermøde i Vordingborg 17. december understregede udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) ellers, at Lindholmplanen var gennemtænkt og forholdene grundigt undersøgt. DF- og VLAK-politikere hævdede, at man på Lindholm får styr på de udvisningsdømte, hvoraf nogle er farlige, som René Christensen (DF) understregede: »En af dem har voldtaget en niårig pige«!

Strategien er at besværliggøre de udvisningsdømtes bevægelsesfrihed og – trods internationale konventioner – give dem så utålelige forhold, at de rejser.

Ideen er ikke ny. I juni 2016 skrev Politiken, at Støjberg vil have livet på tålt ophold gjort utåleligt. Nu gentages retorikken: De skal have »nogle helt andre forhold, end de har i dag«.

»Vi får meget mere styr på dem. Vi ved, hvor de er om aftenen, natten og morgenen«, lovede René Christensen i TV-Øst i december.

For cirka tre år siden blev en tilsvarende gruppe overført fra Sjælsmark til Kærshovedgård. Begrundelsen var, at Sjælsmark ligger en time fra Storkøbenhavn, hvor de fleste udvisningsdømte har familie og dermed »levede et stort set normalt familieliv«. Derfor skulle de hen, hvor man kunne isolere dem under utålelige forhold.

Nu vil VLAK og DF placere et udrejsecenter for samme målgruppe igen en times kørsel fra Storkøbenhavn. De skal isoleres og have det utåleligt.

Sagen er bare, at der ikke må være tale om frihedsberøvelse. Et notat fra Retsudvalget fastslår, at beboere i et udrejsecenter på Lindholm skal kunne rejse frem og tilbage med flere (måske gratis) færgeafgange. De pågældende har ret til at besøge venner og familie.

Ifølge Retsudvalget kan Lindholm anvendes, hvis »vilkårene for indkvartering på Lindholm vil være de samme som på Kærshovedgård (bl.a. i forhold til besøg, tilladelser til overnatninger uden for centeret, at meldepligten afvikles i tilknytning til opholdsstedet mv., at øen ligger tæt på beboede områder og byer, samt at beboerne på Lindholm vil blive sikret adgang til jævnlig transport til og fra Lindholm)«.

Især børnefamilier overvejer at flytte, hvis der etableres udrejsecenter på Lindholm. Kalvehaveindbyggerne får det utåleligt

Notatet fra Retsudvalget er dateret den dag, Støjberg o.a. deltog i Vordingborgmødet og påstod, at planen var gennemtænkt, samt at der var foretaget grundige analyser.

Dette blev i øvrigt tilbagevist af Magnus Heunicke (S), som fortalte, at Bygningsstyrelsen havde haft 24 timer til at undersøge mulighederne på Lindholm, og at ingen andre steder var undersøgt.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Ifølge ideens tilhængere skal de udvisningsdømte være på Lindholm i tidsrummet 23-06.

Fakta er, at de kan bevæge sig frit på fastlandet hele døgnet. Det fremgår af et svar fra Støjberg til Mattias Tesfaye (S): De udvisningsdømte skal »også i aften- eller nattetimerne kunne opholde sig og færdes uden for indkvarteringsstedet, f.eks. for at besøge venner, bekendte eller lignende uden at skulle være hjemme på et bestemt tidspunkt«, og det »vil bero på en konkret samlet vurdering, om en udlænding har haft ophold uden for indkvarteringsstedet i et sådant omfang, at udlændingen har overtrådt sin opholdspligt« og videre: »Er der f.eks. tale om en udlænding, som forlader indkvarteringsstedet kl. 15 og først vender tilbage den følgende dag kl. 17, anses dette som udgangspunkt som en overtrædelse af opholdspligten, idet der har været tale om et ophold uden for indkvarteringsstedet i mere end 24 timer«, men hvorvidt en nat uden for centret anses som en overtrædelse, vil »navnlig bero på, hvorvidt udlændingen overnatter i indkvarteringsstedet de følgende nætter«.

René Christensen kommer ikke til at vide, »hvor de er om aftenen, natten og morgenen«!

Fra Kærshovedgård skal beboerne gå eller cykle seks kilometer, hvis de vil videre. På Lindholm sejles man direkte til Kalvehave, hvorfra der er busafgange videre – bl.a. til toget til København.

Kalvehaves 650 indbyggere ryster over udsigten til at skulle være hoveddør for omkring 100 udvisningsdømte mænd. Kalvehave har børnehave, specialskole, familiecenter, over 100 sommerhuse og timesharelejligheder med 200 ejere. En lystbådehavn med omkring 200 lystbåde, hvoraf flere flyttes, hvis udrejsecentret realiseres. Huspriserne er truet – sammenlign ikke med Bordingområdet, hvor man har haft fængsel i 75 år.

På Kærshovedgård skanner man beboerne ind og ud og har styr på dem. Det kan Lindholm ikke gøre bedre. Tværtimod bliver det problematisk at håndhæve melde- og mødepligten pga. vejrforhold og andet, som hindrer sejlads eller betyder, at man kan vade i land.

Hele området omkring Lindholm har brug for tilflyttere, men især børnefamilier overvejer at flytte, hvis der etableres udrejsecenter på Lindholm. Kalvehaveindbyggerne får det utåleligt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Til gengæld glæder de sig i Bording: »Når børnene skal til bussen eller til toget, så er de altså blevet kørt. Jeg håber, det her betyder mere tryghed i byen, så de fremover kan tage cyklen«, fortalte en borger i Bording til TV Midtvest, da det blev kendt, at de udvisningsdømte tænkes flyttet fra Kærshovedgård til Lindholm.

Man forstår borgerne i Bording, men det løser ingen problemer at flytte de udvisningsdømte til Lindholm. Det er usmageligt og spild af næsten en milliard kroner i etablering og 2 millioner per udvisningsdømt om året.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden