Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Per Marquard Otzen/per.marquard.otzen@pol.dk
Foto: Per Marquard Otzen/per.marquard.otzen@pol.dk

Tegning: Per Marquard Otzen

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


»Det er nu, der skal skrives valghistorie«: I morgen debatterer Folketinget vigtigt borgerforslag om dansk klimalov

Vi har brug for en klimalov. Der er ingen tid at spilde – hverken i det danske Folketing eller i EU.

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

I morgen drøfter Folketinget borgerforslaget: Dansk klimalov nu. Et borgerinitiativ, der lynhurtigt nåede frem til de magiske 50.000 underskrifter, herunder også min. Anbefalet af stort set alle danske miljø-, bæredygtigheds- og udviklingsorganisationer.

Det er et vigtigt initiativ, der er med til at sikre, at klima og miljø kommer højt på dagsordenen – ja, helt til tops – i de kommende to valgkampe. Hvis det når til tops – og det afhænger jo af medierne og de politiske partier – vil det blive en sensation. Aldrig tidligere har klima og miljø været blandt de tre vigtigste temaer, selv om der også de sidste 30 år har været grunde nok til det. Og også selv om enkeltpartier – som mit eget – i alle årene har haft det oppe i toppen.

Det er nu, der skal skrives valghistorie. Om det sker, er Folketingets debat i morgen og mediedækningen af forslagets behandling i de kommende uger med til at afgøre.

Da den eksisterende klimalov fra 2014 med etablering af Klimarådet, en årlig klimaredegørelse til Folketinget og en strategisk ramme for Danmarks klimapolitik blev vedtaget, var der ikke megen opmærksomhed, og der var ovenikøbet stor modstand i Folketinget. Hele tre partier – Venstre, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance – stemte direkte imod.

En grundlæggende tankegang i borgerforslaget er, at det ikke burde være en diskussion om for eller imod, og at der burde være enighed hele vejen rundt. Helt enig, og jeg håber det meget. Denne gang. Selv om de sidste fire år jo ikke har været særligt løfterige. Regeringen valgte straks at aflyse den tidligere regering mål om 40 procent CO2-reduktion i 2020, Klimarådets anbefalinger er ikke blevet taget alvorligt, landbruget og stort set også transportsektoren er blevet fredet, og klimaministeren har droppet at genudnævne Klimarådets markante formand.

Så hvis det argument nu gentages i morgen, når klimaministeren skal svare på borgerforslaget i Folketinget, vil det – nu fem år efter – ikke bare være forkert, men aldeles uacceptabelt

Nye verbale signaler er sendt på det sidste – selv af Venstre. Vi må håbe, at det nu forpligter så meget, at vi kan få enighed om en forbedret og samlet klimalov.

På baggrund af erfaringerne siden 2014 vil den vigtigste forbedring af loven være en markant styrkelse af Klimarådets rolle, så det kommer til at ligne forbilledet fra England og Skotland meget mere. Her arbejder man med 5-årige CO2-budgetter, der skal følges af regeringen for at nå de langsigtede overordnede reduktionsmål.

Som formanden for det britiske klimaråd, Lord Deben, formulerer det: »Det tvinger simpelthen regeringen til at handle for at opfylde rækken af 5 års CO2-budgetter«.

Lige netop hvad vi har brug for. Samtidig med at vi går et skridt videre end borgerforslaget, så de årlige CO2-udslip indgår i de årlige finanslovsforslag og dermed indgår i nationalregnskabet. Finansloven bør simpelthen suppleres med klimabudgetter, der skal tages lige så alvorligt som de økonomiske budgetter. På en sådan måde, så hvis initiativer – som f.eks. nedsatte bilpriser – fører til øget CO2-udslip, vil det kræve mindst tilsvarende CO2-reduktioner andre steder i økonomien i samme år. Altså to bundlinjer. En økonomisk og en miljømæssig.

Det samme bør indføres på europæisk plan og indgå på fuldstændig ligeværdig måde i det såkaldte europæiske semester. På den måde vil klimaindsatsen få samme betydning for medlemslandene, som når de enkelte landes økonomiske udvikling vurderes. Og der skal kunne gives lige så tydelige sanktioner til de lande, der ikke følger kursen.

Borgerforslaget inddrager klogt de økonomiske forpligtelser til udviklingslandene ud over ulandsbistanden, som Danmark tilsluttede sig allerede i 2009 i København på COP15, og hvor den rige verden forpligtede sig til at overføre 100 milliarder dollars årligt fra 2020 til udviklingslandene.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Klimaindsats handler jo også om retfærdighed og om at skabe en bedre verden for alle. Også her kræver det mere af Danmark end de 0,7 procent af bni, som regeringen har nedsat udviklingsbistanden til.

I 2014 blev en mere ambitiøs klimalov med bindende målsætninger afvist af SR-regeringen, bl.a. med henvisning til en vurdering fra Justitsministeriet om, at Folketinget ikke kan pålægge skiftende regeringer bindende målsætninger, men kun kan pålægge borgerne forpligtelser. Det var efter min bedste opfattelse ikke korrekt allerede dengang for fem år siden og overhovedet ikke i trit med klimaudfordringens omfang.

Så hvis det argument nu gentages i morgen, når klimaministeren skal svare på borgerforslaget i Folketinget, vil det – nu fem år efter – ikke bare være forkert, men aldeles uacceptabelt.

Vi har jo siden 2014 sagt ja til Paris-aftalen, der er rimelig enighed i Folketinget om målet i 2050 og for fælles EU- målsætninger for 2030, og der er global enighed om, at indsatsen de næste 5-10 år bliver helt afgørende.

Nu handler det om ikke at smide grus i maskineriet, men om at få en samlet, omfattende og ambitiøs klimalov med CO2- budgetter. Helst med alle om bord. Det fortjener demokratiet.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden