Mængden af sensationsbårne nyheder fylder i mediebilledet. I søndags så et tilfældigt udsnit af DR’s nyhedsoverskrifter eksempelvis sådan her ud:
’Dødstal stiger i Indien’, ’To mænd stukket ned på asylcenter’, ’Mand kørt bevidst ned’ og ’Efterladt IS-landmine tager livet af 24’.
Jeg bliver træt, når min smartphone konstant lyser op med notifikationer om den slags. Det er ikke fordi, vi skal lukke øjnene for verdens konflikter. Men jeg mener, at de skal fremlægges retvisende og nuanceret.
Hvis journalistfaget skal vinde sin troværdighed tilbage, bør vi tage ansvar for vores fremstilling af nyheder
Hvis journalistfaget skal vinde sin troværdighed tilbage, bør vi tage ansvar for vores fremstilling af nyheder ved hjælp af en simpel løsning: nemlig at lytte til forhenværende DR-nyhedsredaktør Ulrik Haagerups initiativ om at skabe konstruktive nyheder.
Som journaliststuderende får jeg nemlig af vide, at sensation og konflikt er vigtige nyhedskriterier, at mikrofonholderi er et fyord, og at man skal forholde sig kritisk og vinkle skarpt.
Men jeg tror, det er ligeså vigtigt, at vi som journaliststuderende lærer at nuancere en historie og tænke i problemløsninger - begge vigtige elementer i konstruktiv journalistik.
Journalistuddannelserne står dog langt fra alene med ansvaret. Det er medierne, som hver eneste dag påvirker danskernes opfattelse af verdens konflikter og udfordringer, og dermed også dem der har det største ansvar.
I en fake news-æra: Kan man overhovedet stole på journalister?Når medierne kun bringer rubrikker med ordet ’indvandrer’ i en negativ, og ofte kriminel, sammenhæng, er der ikke noget at sige til, at det bliver det billede, rigtig mange danskere får af indvandrere.
Det kan være svært at forstå, at medierne ikke tager ansvar for at bringe et retvisende billede ved også at fortælle den anden side af historien.
Tænk engang, hvis det kun var fire procent af alle nyhedshistorier, der blev skrevet om mænd med indvandrerbaggrund, som handlede om kriminalitet. I så fald ville det passe med, hvor mange procent af den befolkningsgruppe som rent faktisk bliver dømt for kriminalitet i løbet af et år.
Men hvor ofte hører vi en positiv historie om en mand med indvandrerbaggrund i medierne? Ikke ofte nok, mener jeg.
Når jeg en dag kan kalde mig selv for uddannet journalist, håber jeg at kunne fortælle historien om de resterende 96 procent - og dermed være med til at give et konstruktivt, nuanceret og mere retvisende billede af virkeligheden.
fortsæt med at læse
Flere medier arbejder på et alternativ til den nyhedsdækning, vi kender
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


