0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Tine Byrckel: Kvindekampen er evig

Mange kvinders indsats anerkendes fortsat ikke på højde med mænds.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Mette Dreyer/Politiken-Tegning
Arkivtegning:: Mette Dreyer/Politiken-Tegning

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

På kvindernes kampdag vil jeg mindes Françoise Héritier, der døde 84 år gammel i 2017. For at huske mig selv på at kampen for kvinders ligestilling er et dybt civilisatorisk projekt. Måske det allerstørste.

På dansk Wikipedia har Héritier ikke et opslag, skønt hun var en af Frankrigs fremmeste antropologer. Hun var elev af Claude Lévi-Strauss og overtog hans prestigiøse plads i Collège de France. At hun alligevel ikke har en wikipediaside på dansk, er der ikke noget mærkeligt i.

Det gælder for mange kvinder, at deres indsats ikke anerkendes på højde med mænds. Kun to ud af de tre, der sidste år vandt nobelprisen i fysik var anset værdige til et opslag. Kvinden, Donna Strickland, fik først sit eget, da hun stod med nobelprisen i hånden.

Der er ikke symmetri, men hierarki mellem de to køn i samtlige kendte samfund

Det er præcis den type forskelsbehandling Françoise Héritier påviste universaliteten af. For det første fandt hun ud af, at det, vi kalder patriarkatet, findes alle steder. Selv om det på overfladen tager sig anderledes ud, eksisterer der intet samfund, som strukturelt set er et matriarkat.

Héritier fandt også ud af noget endnu værre: at der findes noget, hun kaldte ’kønsmæssig valens’. Det betyder, at når et begreb tilskrives mænd, er det mest værd. Der er ikke symmetri, men hierarki mellem de to køn. Héritiers forskning, blev udgivet i 1996 i værket Masculin/Feminin med undertitlen ’forskellens tænkning’. Det vakte stor opsigt, men er foreløbig kun oversat til engelsk.

Lad mig forklare hvad Héritier mener om kønsmæssig valens. Begreber kommer næsten altid som par: Stærk/svag, høj/lav, aktiv/passiv, kontrolleret/ukontrolleret. Vi kan næsten høre, at den ene side hver gang er bedre end den anden. Det er bedre at være høj end lille, aktiv end passiv. Helt sikkert er det, at det er bedre at være i kontrol end ude af kontrol.

Det er så blot sådan, at den positive side af disse begrebspar slet ikke er den samme i alle samfund. I Vesten er det positivt at være aktiv, associeret med mandlighed. I Japan er det omvendt. Her er det passive positivt. Så kunne man tro, det var kvinder, som blev værdsat? Næ, hokus pokus. Når passiv er positivt, er det mandligt – og bedst.

Hvis man skulle finde på et eksempel fra vor egen kulturkreds, kunne man tænke over det nok så brugte udtryk ’den feminiserede skole’. At skolen er feminiseret betyder, at man skal sidde stille og følge reglerne, og det er piger bedre til. Det betragtes som noget negativt – hvorfor skulle det ellers være et problem, at skolen feminiseres?

Nu er det blot sådan, at begrebsparret kontrolleret/ukontrolleret har vendt sig om, på blot hundrede år. Da kvinder i sin tid blev forment adgang først til skolen og derefter til stemmeret, var det fordi, de var ukontrollerede. Hvad skete der lige her? Præcis det, Héritier giver utallige eksempler på i sin forskning.

Claude-Levi-Strauss var manden bag den megen tale om ’strukturer’ men også en præcis definition af ’patriarkat’. Ved at bruge lingvisten Saussures teorier om sprog – at lyde bestemmes ved forskelle til hinanden – i antropologi, fik han påvist skjulte sammenhænge i såkaldt primitive samfund. Incestforbuddet er universelt og udgør et organiserende princip for, hvem man må gifte sig med. I realiteten en udveksling af kvinder.

Direkte adspurgt, om det ikke lige så godt kunne have været en udveksling af mænd, svarede Lévi -Strauss, at det kunne det vel godt. Så ville det være et matriarkat.

Annonce

Héritier undersøgte med sit feltarbejde disse slægtskabsstrukturer og bekræftede Claude Levi-Strauss teorier. Men hun påviste også, at måske kan et matriarkat tænkes. Det findes bare ikke. Selv overvejede hun, om at det skyldes kvindens skaberkraft, de føder børn, og at det så kompenseres.

Sikkert og vist er det, at disse strukturer bestemmer os, uden at vi ved af det. Så ubevidste, at selv vi så bevidste danskere laver begreber om, så systemet altid passer. Ubevidste, men observerbare et utal af steder, som når mænd får mere løn for samme arbejde som kvinder. Som i en mentalitet, hvor visse mænd føler en ret til en kvindes krop, de nærmest ikke kan forklare selv.

Når jeg fortæller en af mine bedste veninder om alt det her, siger hun:

»Jamen Tine, det er jo utrolig deprimerende«.

Det er det måske. Det er bare bedre at vide det. Man skal vide, at kampen er evig. At den altid vil falde tilbage mod forskel og hierarkier, hvis man slipper bevidstgørelsen. Det var derfor, jeg måtte tænke på Françoise Héritier i disse dage og lige tage hatten af for hende.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce