Da FN’s Menneskerettighedsråd i februar trådte sammen, sad Danmark for første gang med ved bordet som medlem.
En plads, som det danske diplomati har kæmpet hårdt for, og som Danmark bør bruge aktivt. Derfor bør vi støtte op om initiativer, der kan forbedre den humanitære og menneskeretslige situation i de besatte palæstinensiske områder og skabe fornyet håb om en retfærdig fred i den israelsk-palæstinensiske konflikt.
Helt konkret har regeringen mulighed for at tage en proaktiv position, når Menneskerettighedsrådet 18. marts har menneskerettighedssituationen i Palæstina og de besatte områder på dagsordenen.
I 2016 gav Menneskerettighedsrådet med resolution 31/36 FN’s Højkommissariat for Menneskerettigheder (OHCHR) mandat til udviklingen af en database over virksomheder med aktiviteter i, eller til gavn for, de ulovlige israelske bosættelser i de besatte palæstinensiske områder.
Den er endnu ikke offentliggjort, og både Israel og den amerikanske administration modarbejder aktivt arbejdet med databasen. Det er netop kommet frem, at offentliggørelsen endnu en gang er udskudt.
I stedet for at bakke aktivt og helhjertet op om OHCHR’s arbejde synes den danske regerings position desværre at være nølende og afventende.
Det er, til trods for at blandt andre Human Rights Watch gentagne gange har fremhævet, hvordan virksomheders aktiviteter i bosættelserne bidrager til alvorlige krænkelser af menneskerettighederne og er med til at understøtte den folkeretsstridige bosættelsespolitik, der er bredt anerkendt som den nok væsentligste barriere for fred.
Det til trods for at den danske regering og EU allerede i dag fraråder økonomiske og finansielle aktiviteter, der gavner bosættelserne.
FN-databasen er et vigtigt skridt i bestræbelserne på at sikre implementering af FN’s Sikkerhedsråds resolution 2334, der opfordrer alle stater til at skelne aktivt mellem Israel og de besatte palæstinensiske områder, når man handler, investerer og i øvrigt engagerer sig med Israel.
Det er samtidig et vigtigt redskab til at sikre styrket, og tiltrængt, respekt for FN’s retningslinjer for menneskerettigheder og erhverv (UNGP) i de besatte områder. Begge dele afgørende for både en forbedring af den humanitære situation og perspektivet for fred.
Dette er vi ikke ene om at mene. For nyligt har 21 prominente israelere, herunder den tidligere rigsadvokat og flere tidligere ambassadører – samt 100 ngo’er, herunder Amnesty International, FIDH og International Trade Union Federation – efterlyst øget opbakning fra europæiske regeringer til FN-databasens offentliggørelse og løbende opdatering.
Vi skriver præcis et år efter vedtagelsen af V30, hvori Folketinget opfordrede regeringen til at »styrke den vejledende indsats over for private og offentlige investorer, så det bliver lettere at identificere engagementer og aktiviteter, der finder sted i eller er til gavn for bosættelser«, og udtalte sin »støtte til OHCHR’s igangværende arbejde på området«.
Det er derfor overraskende, at den danske regering ikke er langt mere tydelig og direkte i sin støtte til databasen, men derimod forholder sig afventende og nølende.
I lyset af ovenstående opfordrer vi regeringen til som medlem af Menneskerettighedsrådet og i EU-kredsen at støtte aktivt op om databasen, og dens offentliggørelse, uden yderligere forsinkelser.
Skriv kommentar