Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Mette Dreyer/POLITIKEN
Foto: Mette Dreyer/POLITIKEN

Tegning: Mette Dreyer

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Tidligere embedsmand i Finansministeriet: Sådan bliver du en grøn Jeanne d’Arc, Mette Frederiksen

2019 rummer potentialet til ikke alene at blive husket for et grønt valg. Det kan også blive startskuddet til et nyt stort danmarksprojekt. Men det kræver et grønt lederskab af historisk karakter.

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Folketingsvalget 2019 vil blive husket som et grønt valg. Målinger viser, at den grønne dagsorden har været den vigtigste dagsorden for borgerne. Og både før og under valgkampen har vi set flere store folkelige demonstrationer.

Som mit eget lille skridt sagde jeg for snart et år siden mit job op i Finansministeriet, fordi jeg opdagede, at klima og bæredygtighed ikke fyldte noget i magtens maskinrum.

Nu håber jeg, at en ny regering og et nyt Folketing kan sætte en ny retning.

Valgresultatet, store folkelige demonstrationer og utallige ekspertopråb har sendt en klar besked til Christiansborg: Udvis grønt lederskab.

Et lederskab, Mette Frederiksen har tilkendegivet, at hun vil tage på sig. »Der er behov for et nyt grønt lederskab«, har hun løbende fremført under valgkampen.

Men hvad er et grønt lederskab egentlig?

En lederskikkelse, der kommer op i mine tanker er Jeanne d’Arc. En fransk bondepige, der blev til hærfører og skabte et vendepunkt i Hundredårskrigen. Om end hendes tid var en anden, havde hun en klar vision og formåede at skabe følgeskab.

I en nutidig dansk kontekst vil Jeanne d’Arc skabe et grønt vendepunkt i kampen for en bæredygtig fremtid: en grøn Jeanne d’Arc.

Jeg kan dog være bekymret for, om vi frem for en grøn Jeanne d’Arc snarere får en ledelsesstil a la den gode soldat Svejk. Svejk var på mange måder et godt menneske, men samtidig en antileder, der blev tumlet rundt i en meningsløs verden.

Tiden er ikke inde til antiledelse. Her kommer derfor fem skridt, som kan hjælpe en grøn Jeanne d’Arc på vej. Fem skridt, der samtidig kan bruges som en lille tjekliste, der inden årsskiftet kan give os svar på, hvorvidt vi reelt har fået et grønt lederskab.

Jeanne d’Arcs første skridt et er at formulere projektet. At vække længslen efter det store åbne hav.

Ikke mindst i Finansministeriet har embedsmænd i de seneste uger arbejdet på input til et nyt regeringsgrundlag. På den måde bidrager embedsværket til en stabil drift. Det er meget vigtigt, men det er dog også en dynamik, der har sine begrænsninger.

Som mit eget lille skridt sagde jeg for snart et år siden mit job op i Finansministeriet, fordi jeg opdagede, at klima og bæredygtighed ikke fyldte noget i magtens maskinrum

For hvis ikke der er en politisk ledelse, der tager fat og tegner et projekt, ja så får vi business as usual – selv om tiden kalder på ’business as unusual’.

Ser vi på regeringsgrundlagene fra de seneste 20-30 år, har vi med skiftende regeringsfarver set udspil som ’Sammen for fremtiden’, ’Et Danmark, der står sammen’ og ’Fælles fremtid’.

Sat på spidsen har de nævnte regeringsgrundlag haft fraværet af et projekt tilfælles. Hvad er det, vi skal stå sammen om? Hvad er det, vi skal være fælles om?

En undersøgelse fra tænketanken Kraka viser, at 7 ud af 10 danskere oplever, at sammenhængskraften har været faldende de seneste 10 år. Min hypotese er, at det er udtryk for, at vi netop ikke har haft et større projekt at finde sammen om.

En hypotese, der underbygges af, at 7 ud 10 danskere – ifølge en måling fra TNS Gallup bragt i Magisterbladet – mener, at politikere har for meget fokus på, at danskerne skal arbejde mere – og for lidt fokus på visioner.

Heldigvis findes der en vej ud af det dødvande. Og her kommer bæredygtighedsdagsordenen med al sin alvor faktisk ind som en gave: Det er en invitation og mulighed for et nyt stort danmarksprojekt.

En pointe, som en lang række danske topchefer også har slået på tromme for, f.eks. i en kronik i Jyllands-Posten under overskriften ’Gør bæredygtig udvikling til rygraden i næste regeringsgrundlag’.

Et konkret sted at hente inspiration er hos regeringen i Norge. De kom i januar med et regeringsgrundlag med overskriften ’Trygt Norge for fremtiden – et bæredygtigt velfærdssamfund’.

Her er der netop tale om et projekt. »Regeringen vil skabe et bæredygtigt velfærdssamfund gennem en omstilling af norsk økonomi«, står der i indledningens første punkt. »En offensiv klimapolitik er nødvendig for at skabe økologisk bæreevne (…) vores nye arbejdsliv skal være grønt, smart og nyskabende«, står der i punkt to.

På linje med Jens Otto Krags samfundstransformerende plan fra 1945, der tog os ud af en historisk krise og hen imod velfærdssamfundet, kan en grøn Jeanne d’Arc via regeringsgrundlaget præsentere en ny samfundstransformerende plan: overgangen til bæredygtighedssamfundet.

Nu kommer vi til skridt nummer 2: skibsbygning. Når projektet er sat op, skal der selvfølgelig også være et skib, der kan tage med os mod de nye horisonter.

Vi har allerede en meget velfungerende retsstat, der komparativt set scorer højt på erhvervsvenlighed, effektivitet og kvalitet for blot at nævne tre indikatorer. Set med bæredygtighedsbriller er staten i dag dog ikke tidssvarende.

Et eksempel er, at en regering kan gennemføre en infrastrukturplan til 112 milliarder kroner uden at forholde sig til klimakonsekvenserne.

Eller lave en 152-siders plan for Danmarks økonomi frem mod 2025, hvor klima ikke er nævnt med ét ord.

Det er organiseret uansvarlighed. En grøn Jeanne d’Arc sikrer en organisering og struktur, der begrænser enhver regerings mulige fristelse til at træffe kortsigtede ikkegrønne og ikkebæredygtige beslutninger.

Et centralt sted at tage fat er i Finansministeriet, der har indtaget en meget magtfuld og koordinerende rolle i maskinrummet.

Et konkret ledelsesgreb kan være at opdatere Finansministeriets formålsbeskrivelse, så bæredygtighed indgår i missionen. Herved sendes en klar besked til maskinmestrene om at opdatere deres faglighed og kompetencer til at levere på projektet, herunder at integrere bæredygtighed i regnemodellerne.

Et kig til New Zealand, der som det første vestlige land i verden arbejder med bæredygtige key performance indicators, kan også vise sig relevant.

Der er mange veje at gå. Hovedpointen er, at en grøn Jeanne d’Arc må sikre, at hovedmotoren er gearet til at levere på det nye projekt.

Lad os skynde os op af maskinrummet igen. Nu er vi nemlig kommet til skridt nummer 3: The Force. En kraft, der kan vækkes til live via Folketingets åbningstale. Al handling og beslutningstagning udspringer nemlig fra noget. Ledelse kommer ikke ud af maskiner, men af mennesker. Det kommer ud af en ånd, noget indre, nogle værdier.

Denne indre værdidimension bliver dog ofte stedmoderligt behandlet, herunder af djøf’ere som mig uden sprog til at formidle, formulere og give liv til værdierne.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Den naturvidenskabelige krise er også en eksistentiel krise, der kalder på kulturel bearbejdelse.

Teologer, filosofer og poeter, træd frem, inden vi ender i åndenød!

Værdidimensionen er faktisk til stede politisk. Et eksempel er Socialdemokratiets udspil om Danmark som grøn stormagt. Her fremhæves behovet for en »eksistentiel diskussion med hinanden om, hvordan vi lever som mennesker og samfund på denne planet«.

I Folketingets åbningstale kan en grøn Jeanne d’Arc tilføre den diskussion noget liv og sjæl.

Atter kan der hentes inspiration hos vores nordiske naboer: »Vor kristne og humanistiske arv og tradition har givet os værdier som menneskeværd, næstekærlighed, forvalteransvar og idealer som lighed, frihed, ansvar for sig selv og for hinanden og respekt for naturen«, skriver de i deres regeringsgrundlag.

Modsat vores naboer mod nord er bæredygtigheden ikke indskrevet i den danske forfatning. Vi har kun det talte ord til at minde hinanden om forvalteransvaret og respekten for naturen.

Folketingets åbningstale er et vigtigt sted, hvor en grøn Jeanne d’Arc kan udvise et grønt lederskab og give kulturledelsen og værdierne plads og næring og samle folk om visionen.

Både regeringsgrundlaget og Folketingets åbningstale er to gode steder at vække kraften og længslen efter det store åbne hav.

Kulturledelse gør det dog ikke alene. Herved er vi fremme ved skridt nummer 4.

Behovet for hård jura.

Jura, der giver besætningen vished om, at dem på kommandobroen rent faktisk leverer på målsætningerne. Der skal være en reel forpligtelse – også når det blæser – og advarselssirener, der ringer, hvis kursen er skæv.

Det er her, en ny klimalov kommer ind.

En grøn Jeanne d’Arc sørger for at lægge klimaloven øverst i lovbunken, så den er klar, når lovmøllen starter. Og sikrer, at den hurtigt vedtages, så besætningen får vished om, at der rent faktisk er en leder til stede.

Nu kan vi komme videre med noget action.

Det fører os til sidste skridt: Alle mand på dæk! Det her er ikke kun en opgave for politikerne, der er brug for os alle sammen. Tiden er inde til nye typer af samarbejder. Et sted, hvor en grøn Jeanne d’Arc for alvor vil vise sit værd.

Det er bredt erkendt, at der ikke er én fagsektor alene, der kan drive en omstilling til bæredygtighedssamfundet.

Der skal ske mange ting i mange sektorer, herunder inden for energi, transport, byggeri og landbrug. Og finansiering skal der findes.

Det er åbenbart, at staten hverken kan eller skal nå målene alene. Der er brug for partnerskaber mellem erhvervsliv, civilsamfund og stat.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

En grøn Jeanne d’Arc er dybt bevidst om, at vi som lille land kan nå længere, hvis vi bevæger os sammen. At der er brug for et samarbejdende demokrati.

Heldigvis har en grøn Jeanne d’Arc historiebøgerne at læne sig op ad. Et sted at hente inspiration er Kanslergade-forliget. Et forlig, der står som symbol for det samarbejdende demokratis evne til gennem kompromisvillighed og pragmatisme at finde helhedsorienterede løsninger, når kriser står for døren.

En grøn Jeanne d’Arc vil samle alle sektorer – akademia, erhvervslivet, fagbevægelsen, kommunerne, finanssektoren og civilsamfundet – rundt om bordet i udformningen af en fælles vej til bæredygtighedssamfundet.

Inden længe vil vi få en klar indikation på, om vi har fået et grønt vendepunkt med en grøn Jeanne d’Arc i spidsen, eller om vi snarere er vidner til antiledelse a la den gode soldat Svejk.

Jeg håber på det førstnævnte. Og jeg håber på, at år 2019 vil gå over i historiebøgerne som startskuddet på et nyt stort danmarksprojekt.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Indefra USA's voksende White Power-bevægelse
    Fik du hørt: Indefra USA's voksende White Power-bevægelse

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om hvid racisme og White Power-bevægelsen i USA.

  • Finn Frandsen

    Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Er vi på vej mod det sidste muh?
    Fik du hørt: Er vi på vej mod det sidste muh?

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om koens fremtid.

  • Lars Krabbe

    Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Den ukendte Kim Larsen
    Fik du hørt: Den ukendte Kim Larsen

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om den ukendte Kim Larsen.

Forsiden