0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


»Er fedtet papir o.k. for papircontaineren?«: Jeg vil så gerne gøre det rigtige, jeg ved bare ikke hvordan

I dag ville jeg godt til middagsmad lave friterede blæksprutteringe med aioli og en grøn salat. De frosne blæksprutter skulle i fritureolie. Men hvad skulle jeg gøre med olien bagefter? Det fedtede papir? Aioliens plastbøtte?

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Philip Ytournel/Politiken-Tegning
Arkivtegning:: Philip Ytournel/Politiken-Tegning
Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Tillad mig, at jeg først introducerer mig selv. Jeg er en gammel dreng på 83. Efter et langt og godt liv, er jeg nu ’single’ med en økonomi, der giver mig en betydelig frihedsgrad til at leve et godt liv.

Men samtidig er jeg meget bevidst om, at jeg er del af et fællesskab, der på mange måder bevæger sig i en uheldssvanger retning. Her tænker jeg naturligvis først og fremmest på, hvordan vi mennesker er i gang med at ødelægge den planet, der er hele grundlaget for vores eksistens.

Jeg vil godt i min dagligdag handle miljørigtigt, men jeg frustreres over, hvor ringe vejledning der foreligger, for at det kan lade sig gøre. Lad mig komme med et helt konkret eksempel:

I dag ville jeg godt til middagsmad lave friterede blæksprutteringe med aioli og en grøn salat. De frosne blæksprutter skulle i fritureolie. Mindre en 0,5-0,75 liter olie kunne ikke gøre det, hvis resultatet skulle blive rimeligt godt. Hvad skulle jeg gøre med olien bagefter?

Er fedtet papir o.k. for papircontaineren? Skulle jeg skylle det i lidt sæbevand for at neutralisere fedtet? Eller skulle jeg blot dumpe det i ’restaffald’?

Min første tilskyndelse var at hælde den i vasken. Måske skulle jeg for at dulme den dårlige samvittighed tilføre lidt rigeligt opvaskemiddel for at forhindre, at olien satte sig som en prop i afløbssystemet, for kommunens i øvrigt meget detaljerede vejledning om kildesortering og deponering af køkkenaffald giver ingen instruks om brugt fritureolie.

Skulle jeg hælde den på en plastikflaske og deponere den som ’restaffald’? Jeg veg tilbage, for plastik er jo ikke restaffald.

Så olien står stadig i gryden og venter på en ubeslutsom beslutningstagers beslutning.

Aiolien var købt i en 150-grams plasticemballage – dvs. mindste tilgængelige størrelse. Mindre end en tredjedel blev spist. Hvad med resten? Holdbarheden var 2-3 dage i åbnet tilstand. Den skulle altså ud; jeg ville aldrig få spist resten inden for udløbstiden.

Skulle jeg skrabe indholdet ned i ’biologisk affald’ og vaske emballagen med brug af varmt vand og sæbe, eller skulle