0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Tidligere embedsmand: Covid-19 bliver næppe den sidste pandemi, så vi skal i gang med at lytte

Vi er alt for optaget af at bekæmpe sygdommen covid-19 og alt for lidt optaget af, hvad pandemien fortæller os om vores klode. Vi skal i gang med at lytte, for dette bliver næppe den sidste pandemi.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Claus Nørregaard/POLITIKEN
Arkivtegning: Claus Nørregaard/POLITIKEN
Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Når jeg bliver stresset, får jeg rødt udslæt på min underarm. Min læge giver mig creme til at smøre på for at dulme kløe og svie. Men jeg ved jo godt, at jeg for at undgå, at udslættet bare kommer tilbage, må håndtere de bagvedliggende årsager til, at udslættet overhovedet finder vej til min underarm.

Hvad skal jeg bruge den information til, tænker du sikkert, men lad mig udvide med en analogi: Ligesom med udslættet på min underarm skal vi ikke reducere håndteringen af covid-19 til et spørgsmål om vaccine og hygiejne, men også forholde os til de bagvedliggende årsager til covid-19’s fremkomst for at forebygge lignende sundhedsmæssige katastrofer i fremtiden.

Ser vi på det faglige grundlag, som beslutningstagere har bygget deres ageren på i 2020, er især et forhold interessant: fraværet af et makrobiologisk perspektiv. En konklusion, vi kan drage ved at bladre igennem Grønnegård-rapportens 600-siders udredning, hvor det fremgår, at mikrobiologien udgør det faglige grundlag.

Den øgede fremkomst af epidemier bliver i et makrobiologisk perspektiv i mindre grad til en trussel og i højere grad til et signal og en besked

Hvorfor er det interessant? Fordi mikrobiologiens og makrobiologiens perspektiver på et fænomen som covid-19 er væsensforskellige. Mikrobiologien ser covid-19 gennem et mikroskop, man zoomer ind på virussen – mikrobiologen er lægen, der kigger på min røde underarm og giver mig en creme. Makrobiologien derimod zoomer ud og kigger på covid-19 som et samlet biologisk fænomen – makrobiologien handler om at kigge på de bagvedliggende årsager.

Hvad ser vi så, hvis vi tager de makrobiologiske briller på?

At covid-19 ikke er en enkeltstående hændelse, men en del af et mønster. De senere år har vi set fremkomsten af epidemier i stadig flere lande – i 2010 var under 20 lande angrebet af forskellige epidemier, mens knap 40 lande var angrebet i 2018, ifølge en kortlægning fra Harvard Global Health Institute. Et trendskifte efter et århundrede med faldende spredning af epidemier som følge af forbedret ernæring, hygiejne og brug af vaccine.

Og hvad kan så forklare dette trendskifte? I Harvard-kortlægningen fremhæves øget rejseaktivitet, urbanisering, migration, afskovning og klimaforandringer som de bagvedliggende årsager.

Afskovning er koblet til 31 procent af epidemierne som nipah, zika og ebola, mens klimaforandringer fører til ændringer i smittemønstrene for en række infektioner, hvilket kan være med til at