Da Mette Frederiksen udskrev valg, gjorde hun formueskat til et valgtema. Som en, der har påpeget, at formueskat er et helt nødvendigt middel for at begrænse den stigende ulighed – noget også nobelprismodtageren Joseph Stiglitz påpegede i disse spalter for nylig – var det naturligvis opløftende at se, at Socialdemokratiet havde modet til at gøre formueskat til et centralt valgkampstema.

Men emnet endte ikke som det store slagnummer i forhold til at tiltrække vælgere. Ifølge Berlingske endte befolkningen med at stå nogenlunde lige, da vi nærmede os valgdagen: 45 procent for og 48 procent imod. I starten af valgkampen så det ellers anderledes ud med 58 procent for og kun 32 procent imod. Hvorfor dette skift? Ikke mindst fordi forslaget om formueskatten tvang det ellers politisk diskrete erhvervsliv til at spille med musklerne og vise deres magt. Takket være en massiv, koordineret kampagne fra både landets mest magtfulde interesseorganisationer og de enkelte milliardærer i spidsen for nogle af landets mest hæderkronede virksomheder, som var villige til at stille sig forrest, lykkedes det at påvirke opbakningen og få Socialdemokratiet til at satse på andre valgkampstemaer.