Normalt er de københavnske gademadsmarkeder overrendt af turister, og det er aldrig til at få en plads ved bord- og bænkesættet og ved de, ahem, ’hippe’ europallemøbler, man kan slænge sig i, når ellers først man har overlevet køen og fået maden i hænderne.
Men i år ser det anderledes ud, og så er det med at udnytte muligheden for at lege turist i egen by.
Du kender allerede Ibyens store årlige Cheap Eats-liste med anbefalinger til de bedste billige måltider i byen.
Her giver madskribent David A. Dyrholm Nielsen anbefalinger til noget af den bedste gademad denne sommer i København.
