Ibyens brevkasse giver hver uge syrlige, sexede og ømme råd om kærlighed. Brevkasseredaktør er Felix Thorsen Katzenelson. Send dit dilemma til hjerte@pol.dk.
Ugens spørgsmål:
Hej brevkasse
Hvordan ved man, om man har ændret sig? Mit problem er dette: De sidste to kærester, jeg havde, var jeg begge meget glad for ... indtil cirka et år inde i forholdet. Så var jeg dem utro (med forskellige mænd). Jeg er helt med på, at det dumt, og jeg har også fortrudt begge gange virkelig meget.
Nu ser jeg så en ny, han er sød og skøn. Men jeg er bange for at noget igen bliver tændt inden i mig, der omkring 1-året, og at jeg igen ikke er til at stole på. Hvordan undgår jeg at gentage mine fejl? Min nuværende kæreste ved godt, hvad der skete de to sidste gange, men vi har ikke snakket om muligheden for, at jeg kommer til det igen.
Er jeg uforbederlig?
kh
Vaneforbryderen
Gæsteredaktør Katrine Blauenfeldt:
Kære vaneforbryder
Man kan nok aldrig helt vide, om man har ændret en bestemt adfærd, før man står i en lignende situation og tager et andet valg end det, man gjorde tidligere.
Jeg har selv stået i præcis samme situation som dig, og jeg kom frem til, at jeg i en del år var mere forelsket i at være forelsket, end jeg var forelsket i mine kærester, og derfor gik jeg ud og ledte i fremmede munde efter de sommerfugle, som min kæreste ikke længere gav mig på daglig basis, også ca. efter et år.
Det er typisk efter et års tid, at den mest heftige del af forelskelsen begynder at lægge sig, og der går længere tid mellem de lange liderlige blikke, som man plejede at sende hinanden hvert sekund, man ikke var hæftet sammen ved hofterne. Langvarige forhold kræver enormt meget arbejde, og det er ikke altid sjovt og nemt.
Når du kommer dertil, må du gøre op med dig selv, hvad der er vigtigst for dig: at blive begæret en enkelt nat af en fremmed eller være din kæreste tro. Et alternativ er, at I kan tale om at åbne forholdet op, prøve det af og hele tiden tale om, hvilke følelser (ofte usikkerhed og jalousi) det medfører.
Og så er det vigtigt, at du tager ansvar for dine handlinger. Det lyder, som om du lægger ansvaret fra dig, når det kommer til utroskab – som om det bare lige pludselig sker, uden du har nogen magt over dine beslutninger. DU beslutter at være utro, kun DU kan ændre det.
Brevkasseredaktør Felix Thorsen Katzenelson:
Kære vaneforbryder
Dit spørgsmål er ufærdigt, desværre. Du er på skridt ét af mange i din søgen efter frelse. Det tænker jeg i hvert fald, når du får dit spørgsmål til at lyde som en afhængighed eller et misbrugsproblem. Det første skridt er erkendelsen, og det er så langt, du har stukket foden frem indtil videre.
Få dig en fortrolig, en, du kan fortælle det her. En, du kan banke på hos lidt i etårsdag, når det kribler i kønnet efter sidespring. Jeg tror ikke, du helt ved, hvorfor du er utro. Når du kan være så bange for, at det sniger sig ind på dig, så er det fordi, du ikke ved, fra hvilket mørkt hjørne det stammer.
Du kan ikke undgå noget, du ikke kan se, så du må vende lampen den rigtige vej. Er det parforholdets lænker, du frygter? Er det glæden? Er det nemmere at være den, man ikke kan stole på? Har du behov for at blive set på en bestemt måde?
Jeg kan for så vidt godt forstå, at dit problem findes. Det er svært at være i et parforhold. Det er hårdt at være to mennesker, der ikke er færdigbagte, som nu skal dele plads i en fremlejet ovn. Det er svært at vokse, sammen, når man er bange for at vokse sammen.
Find ud af, hvad det er, du løber fra, så du kan løbe den rigtige vej.
fortsæt med at læse
