0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Der kommer en dag, hvor andre mennesker kun vil røre dig, hvis de får løn for det

Ibyens brevkasse giver ugentlige råd. Denne uge er forfatter Amalie Langballe gæsteredaktør.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Mads Nissen
Foto: Mads Nissen

Forfatter Amalie Langballe.

iBYEN
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
iBYEN
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ibyens brevkasse giver hver uge syrlige, sexede og ømme råd om kærlighed. Brevkasseredaktør er Felix Thorsen Katzenelson. Send dit dilemma til hjerte@pol.dk.

Ugens spørgsmål:

Kære brevkasse

Jeg har et intimitetsspørgsmål. Nu er corona ved at lette, og jeg støder ind i folk, jeg ikke har set længe. Men jeg gider ikke kramme, og jeg gider ikke snakke om, hvad de har lavet i lockdown. Jeg har ikke haft et specielt godt coronaår, men jeg var faktisk glad for den høflighedsafstand, der opstod. Nu er folk blevet akavede, måske inklusive mig, og jeg synes faktisk, at mange er upassende nærgående.

Hvordan forbereder jeg mig på en sommer, hvor folk inviterer mig med til tusind fester og tror, vi skal dele drinks og være helt vildt tætte?

Jeg kan jo se, at folk bliver kede af det, når jeg ikke gider stå og kramme foran Føtex. Hvordan forbereder jeg mig på en sommer, hvor folk inviterer mig med til tusind fester og tror, vi skal dele drinks og være helt vildt tætte? Skal jeg have mig et badge, eller skal jeg bare sige nej til alting, jeg bliver inviteret til?

Kh mig

Gæsteredaktør Amalie Langballe:

Kære dig

Det ville være nemt for mig at sige, at du bare skal skrige fuck off til alle, der vover ikke at overholde myndighedernes anbefalinger til sikkerhedsafstand (og jo, hvis det er en slikkesocialdemokrat, du har fået dig på halsen, så er det præcis, hvad du skal gøre, for det er grotesk adfærd på et niveau, jeg knap har ord for), men jeg kunne godt tænke mig at spørge dig: Hvorfor vil du ikke røres?

Med alderen forsvandt den fornemmelse i mine kredse, og nu er det kun kærester, der kan røre mig på den måde. Men hvorfor egentlig?

Det forekommer mig, at livet er en lang bevægelse fra omfavnelse til urørlighed. Som babyer er vi i næsten evig berøring. Også som børn. Hvis du er kvinde, vil du ligesom mig have haft teenageår, hvor grænsen mellem venindekroppe var udflydende – der blev flettet hår, nusset hår, holdt i hænder, pillet bumser, rørt ved bryster, som var de fælleseje. Med alderen forsvandt den fornemmelse i mine kredse, og nu er det kun kærester, der kan røre mig på den måde. Men hvorfor egentlig?

Det, jeg prøver at sige, er: Der er en sandsynlighed for – og den sandsynlighed er der for os alle – at der kommer en dag, hvor mennesker kun vil røre dig, hvis de får løn for det. Så måske skal vi samle vores kram og kropsvæsker, mens tid er? Ligesom rosenknopperne, de lyse nætter og de sjældne Pokémon-kort. Og hvordan kan du i øvrigt vide, at du ikke står over for et menneske, der har brug for det kram, som du er så karrig med at give?

Brevkasseredaktør Felix Thorsen Katzenelson:

Kære du

Jeg var på bar sidste uge, da en fremmed ved en fejl skubbede mig meget blidt i ryggen med sin krop. Jeg fik kuldegysninger. Med et sus var jeg sendt tilbage til (halvandet år) gamle dage, hvor bardiske var noget, man kæmpede sig frem til, hvor man rakte ind over hinanden for at nå og få. Jeg troede sådan set, at min krop var klar til andre kroppe, men gyset sagde noget andet, og det gjorde du også, spørger.

Du vil ikke ramles ind i, og det har du din ret til at synes. Så du må gerne skule og skære tænder og sige nej tak til kram. Vi er kun lige kravlet op fra hulens skygger, så vi famler os stadig frem. Vi har fortalt så mange podere, at, ja, vi har prøvet det før og, nej, der er ikke noget galt med vores næsebor. Resten af vores vokabular, kropsligt og sprogligt, er helt størknet.

Når vi ser din refleksion i mælkeskabslågen, bliver nogle af os virkelig glade og måske lidt overstadige

Når vi ser din refleksion i mælkeskabslågen i Føtex, bliver nogle af os virkelig glade og måske lidt overstadige. Giv os gerne en chance for at varme de sociale følehorn op. Stil nogle bedre spørgsmål end lockdownklassikerne, stik os albuen, hvis vi fanger an til bjørnekram.

Jeg kan ikke love dig, at du kan stoppe den sociale strøm, og hvis hele byen er tilbage på kram, så kan det være svært at svømme mod strømmen for længe. Men så må du gå naturen efter i bedene: Du kan slås, flygte eller spille død. Så hvis du bare fryser og ikke gengælder krammet nogensinde igen, så er der nok nogen, der skal lære det en dag.