Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Roald Als
Illustration:: Roald Als

I dag begynder den spektakulære retssag om den falske Grubler igen

Sagen blev anket til landsretten, efter at de to tidligere Bruun Rasmussen-direktører og deres ven, Rigmanden, blev frikendt i byretten for groft bedrageri. Vi forklarer her, hvordan sagen begyndte, hvorfor de tre blev frikendt i byretten, hvorfor sagen blev anket, og hvorfor løgne og uetisk opførsel ikke nødvendigvis er noget, de tre mænd kan straffes for.

En falsk udgave af ’Grubleren’, et af verdens mest kendte kunstværker. To af verdens ældste og mest prestigiøse auktionshuse, Christie’s og Bruun Rasmussen. Og tre mænd fra samfundets øverste top tiltalt for groft bedrageri.

Det kunne lyde lidt som en sæbeopera, der udspiller sig i overklassen. Men det her er nogle af elementerne i den opsigtsvækkende sag om den falske ’Grubler’, der går i gang i Østre Landsret i dag.

Sagen, hvor to nu tidligere direktører fra Danmarks største auktionshus Bruun Rasmussen sammen med deres ven, Rigmanden, er tiltalt for at forsøge at sælge en falsk udgave af Auguste Rodins ’Grubleren’ til auktionshuset Christie’s. En tiltale’ de tre mænd nægter sig skyldige i, og som byretten sidste år frikendte dem for.

Anklagemyndigheden ankede frifindelsen til Landsretten, og man kan nu se frem til fem retsmøder og en forventet domsafsigelse 1. juni.

JOACHIM ADRIAN
Foto: JOACHIM ADRIAN

Sagens hovedperson, den 37 centimeter høje Grubler, der to gange er blevet erklæret falsk af Rodin-komiteen.

Men hvad er egentlig sagens juridiske kerne? Hvorfor blev de tre frikendt i byretten, og hvorfor ankede anklagemyndigheden? Og hvad kan man vente sig af ankesagen? For at svare på det er man nødt til at starte ved begyndelsen, nemlig hvordan sagen overhovedet havnede på politiets bord.

Her må vi tilbage til en anden retssag, om muligt endnu mere spektakulær, hvor en af de tiltalte, den tidligere frimærkedirektør i Bruun Rasmussen ved navn Thomas Høiland, er hovedpersonen.

Sagen er om muligt endnu mere spektakulær end ’Grubler’-sagen.

9 ton hash og en dom for hvidvask

I 2011 beslaglagde politiet nemlig 9 ton indsmuglet hash fra en sjællandsk hashring. I den forbindelse aflyttede de narkobagmanden, der senere fik 10 års fængsel. Det er igennem ham, de stødte på frimærkedirektøren Thomas Høiland.

Direktøren var venner med narkoringens bagmand, og han hjalp bagmanden med at vaske sine narkomillioner hvide blandt andet ved at udnytte sin rolle som auktionarius. Den sag fik Thomas Høiland 1 år og 9 måneders fængsel for i landsretten i 2015.

Her blev han også dømt for et ejendommeligt forsøg på at afpresse sin daværende chef i auktionshuset Bruun Rasmussen, den i dag medtiltalte Claus Poulsen, over sms.

Under det anonyme dæknavn ’X’ forlangte Høiland per sms 50.000 kroner for at undlade at orientere pressen om hvidvaskningssagen, der dengang i 2012 var ved at trække tæppet væk under den ellers succesrige auktionarius og frimærkedirektør.

Det besynderlige afpresningsforsøg, som er svær at gøre sig klog på, afholdt altså ikke adm. direktør Claus Poulsen og Høiland fra at indlede et samarbejde om den falske Grubler i 2013.

Og således er vi tilbage ved Grubler-sagen.

Grubler-sagen i byretten

Telefonaflytningerne og resten af Grubler-sagens spektakulære detaljer blev oprullet dag for dag i byretten sidste år, hvor tiltalen ligesom i dag lyder på, at de to auktionshusdirektører i forening med deres ven, Rigmanden, forsøgte at sælge en falsk udgave af Rodins Grubleren til auktionshuset Christie’s i London for op mod 6 millioner kroner.

Det gjorde de, lyder tiltalen, til trods for, at de vidste, at den var blevet erklæret for falsk af Rodin-komiteen, den førende autoritet, når der kommer til ægtheden af Rodins værker. Det skete, mens både Claus Poulsen og Thomas Høiland stadig var direktører i auktionshuset Bruun Rasmussen.

Anklageren krævede i byretten tre års fængsel til de tre mænd, mens de nægtede sig skyldige. Som bekendt endte det med en enstemmig frifindelse i byretten.

Hvorfor blev de frikendt?

For at forstå Grubler-sagen og frikendelsen i byretten er det nødvendigt at forstå sagens tidsmæssige forløb, der går over 20 år tilbage.

Det hele startede i 1996:

Når de løj, hvorfor så frikendt?

Sagens tidsmæssige handlingsforløb er de tiltalte og anklageren faktisk enige i. Men hvorvidt de tre tiltalte har gjort noget ulovligt, er forsvarere og anklager meget uenige i.

I byretten erkendte mændene, at de dels tav over for Christie’s om, at de kendte til, at Rodin-komiteen havde erklæret Grubleren for uægte. De erkendte også, at de senere forsøgte at presse Christie’s til at udbetale en erstatning på et urigtigt grundlag.

Men de nægtede, at de ville sælge en falsk skulptur, sådan som tiltalen lød og stadig lyder.

De tre mænd siger, at de anså skulpturen for at være en slags »lottokupon«, som forhåbentlig kunne udløse en gevinst. De så to udfald: Enten ville skulpturen blive vurderet som ægte af Christie’s, ligesom auktionshuset allerede havde gjort i 1996, og så kunne de sælge den som sådan til mange millioner kroner mere end købsprisen på 200.000 kroner fra kvinden. Alternativt ville Christie’s afvise den som en forfalskning, og så kunne de forsøge at presse millioner ud af Christie’s i en erstatningssag for, at Christie’s havde solgt den tilbage i 1996 som ægte.

En win-win-situation for de tre, der således ikke mener, de har gjort noget som helst ulovligt, selv om de ikke fortalte Christie’s eller kvinden, de købte den af, hele sandheden.

Det var byretten enige med de tre herrer i. For det første vurderede byretten, at anklageren ikke havde bevist, at de tre havde til hensigt at sælge en falsk skulptur. At de tre ikke fortalte Christie’s, at de udmærket vidste, at figuren var vurderet som falsk ved indleveringen, var ikke noget, retten i sig selv kunne dømme de tre mænd for.

ADRIAN JOACHIM
Foto: ADRIAN JOACHIM

Grubler-statuen ankommer som bevismateriale til byretten i en gammel papkasse.

For det andet var der ikke nogen, der følte sig trådt på af mændenes ageren. I hvert fald ikke officielt.

Christie’s indgav ikke en politianmeldelse, selv om det stod klart for dem, at mændene havde løjet for dem om skulpturen. Om det britiske auktionshus syntes, at de havde fået rigelig opmærksomhed allerede for at fejlvurdere og sælge en falsk skulptur tilbage i 1996, kan man blot spekulere i, for auktionshuset afviste at møde op og vidne i retten.

At det netop var et professionelt auktionshus, der ovenikøbet selv engang havde solgt figuren som ægte, og ikke en privatperson uden kendskab til Rodin eller kunstverdenen, var af afgørende betydning for byrettens frifindelse.

Hvorfor blev sagen anket?

Kigger man på sagen med etiske frem for rent juridiske briller, er sagen en anden. Særligt de to auktionshusdirektørers ageren fik ledelseseksperter til at kritisere virksomhedskulturen i Bruun Rasmussen.

»Substansen i sagen er hårrejsende, men det tyder også på en korrumperet kultur i toppen af auktionshuset«, sagde professor i organisation og ledelse ved CBS, Bent Meier Sørensen.

Han kaldte sagen for katastrofal for Bruun Rasmussens image – et profileret familiedrevet auktionshus, der er dybt afhængigt af, at kunder tør stole på deres vederhæftighed, etik og høje moral.

»Havde det været en lonely rider perifert i organisationen, havde det heller ikke været godt, men nu er det jo blandt andet den administrerende direktør gennem 20 år, den absolutte top. Det er en katastrofe«, sagde Bent Meier Sørensen.

Selv sagde Bruun Rasmussen, at de to direktørers ageren var »stik imod det etiske og moralske regelsæt« hos auktionshuset.

Den nuværende adm. direktør Jakob Dupont, der tog over efter Claus Poulsen, afviste, at direktørernes opførsel afspejlede en virksomhedskultur.

»Vi har fået indleveret skulpturen til salg og fået den tjekket hos den mest vidende kilde i verden, og da vi får et certifikat på, at den er falsk, leverer vi den tilbage til sælgeren og siger, at den ikke har værdi på et auktionsmarked. Det er helt efter bogen. Vi tager stor afstand fra, hvad der siden er sket. Der er brodne kar alle steder, og vi anede ikke, at det foregik. De har selv prøvet at skjule det«, sagde han til Politiken.

Betydning for befolkningens tillid

Men det er netop med henvisning til Grubler-sagens principielle karakter og tilliden til auktionsbranchen, at anklagemyndigheden har anket sagen.

»Sagen kan generelt have betydning for befolkningens tillid til auktionshuse og auktionsmiljøet. Derfor mener vi, det er vigtigt, at landsretten får mulighed for at vurdere sagen«, sagde vicestatsadvokat Anders Riisager, da anklagemyndigheden ankede dommen sidste år.

Desuden, mente anklagemyndigheden, vil landsretten vurdere beviserne anderledes:

»Vi er ikke enige i bevisvurderingen i byretten, og der er udsigt til et andet resultat i landsretten«, sagde Anders Riisager.

Om man vil lægge vægt på andre eller nye argumenter i Østre Landsret, vil senioranklager Morten Ebbe Nielsen, der skal føre anklagersagen, ikke kommentere.

Thomas Høilands forsvarer Anders Nemeth vil til gengæld gerne sige, at strategien fra hans side er den samme som før.

»I lyset af bevisførelsen og frifindelsen fra byretten er forventningen til landsretten i al beskedenhed igen en klar frifindelse«, siger forsvareren.

Om Østre Landsret vurderer sagen anderledes end byretten, om der kommer nye vidner, og om det igen ender med en frifindelse, finder vi ud af i løbet af de næste fire uger.

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Indefra USA's voksende White Power-bevægelse
    Fik du hørt: Indefra USA's voksende White Power-bevægelse

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om hvid racisme og White Power-bevægelsen i USA.

  • Finn Frandsen

    Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Er vi på vej mod det sidste muh?
    Fik du hørt: Er vi på vej mod det sidste muh?

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om koens fremtid.

  • Lars Krabbe

    Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Den ukendte Kim Larsen
    Fik du hørt: Den ukendte Kim Larsen

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om den ukendte Kim Larsen.

Forsiden