HJEMMEBAGT. Er du frisk på selv at fremstille de varme hveder til torsdag aften, får du opskrifterne her.
Foto: JAKOB CARLSEN

HJEMMEBAGT. Er du frisk på selv at fremstille de varme hveder til torsdag aften, får du opskrifterne her.

Mad

Bag selv hvederne til Bededag

Her er seks opskrifter på helligdagens varme bagværk.

Mad

Store bededag blev indført i 1686 af Roskildebispen Hans Bagger med Christian V's velsignelse.

NYHEDSBREV Tilmeld dig MAD's nyhedsbrev og bliv opdateret på gastronomi, vin og gode tilbud hver torsdag

I den forbindelse blev al arbejde, handel, rejser, spil og leg forbudt på dagen. Altså måtte bagemestrene heller ikke arbejde, og de bagte derfor store mængder hvedeknopper dagen inden, som kunne lunes på den hellige dag.

SE OPSKRIFT

Sandsynligvis blev hvede-skikken dog først almindelig udbredt 100-150 år senere, hvor flere fik råd til det dyre hvide bagværk – hvederne var nemlig en festspise, da hvede ikke blev almindeligt brugt i Danmark før i slutningen af 1700-tallet.

Spelt, brødhvede og emmer
Hvede – triticum – menes at stamme fra Middelhavsområdet og Sydvestasien. Til slægten hører også spelt og emmer. Sidstnævnte menes at være opstået ved en krydsning 7.000 år f.Kr., og den mere avancerede brødhvede er opstået senere ved endnu en krydsning.

SE OPSKRIFT

Spelt og emmer er blevet genopdaget de senere år og nyder popularitet igen, men det er brødhveden, som er slået stort igennem.

Da man fik skriftlige historiske kilder, var hvede velkendt, og i mange århundreder var den højt værdsat og relativt dyr. Det danske ord hvede refererer da også til det hvide, fine mel, i modsætning til rugmelets mørkere og grovere struktur, og det samme gør sig gældende på engelsk: wheat/white.

Hvedebæltets udvidelse
Ifølge hjemlige madhistorikere som Else-Marie Boyhus og Bi Skaarup spiste langt de fleste danskere kun rugbrød, da store bededag blev indført, og, hvis det skulle være fint, brød bagt på sigtet rug. Undtagelsen finder man på Lolland-Falster.

SE OPSKRIFT

Tilsyneladende gik grænsen for hvedebæltet – der hvor det er muligt at dyrke hvede – ned gennem Smålandsfarvandet og Storstrømmen, for noget tyder på, at hvede også før slutningen af 1700-tallet var en del af bondekosten på Lolland-Falster, som er beriget med et gunstigt mikroklima. Udbredelsen til resten af Danmark kom sandsynligvis med nye, mere hårdføre hvedesorter.

SE OPSKRIFT

I dag er hvede den mest udbredte kornart i verden, hvor der i 2005 blev høstet 626 millioner ton hvede. I Danmark blev der i 2006 dyrket 686.000 ha. Langt det største areal er vinterhvede, som dyrkes, fordi der stilles krav til landmændene om efterårssåning, mens den mere bageegnede forårssåede hvede kun udgør 9.000 hektar.

Én knop = to hveder

Selv om storebededagstraditionen har ændret sig med tiden – nu rister man ikke længere hvederne på den hellige fredag, men har flyttet ’festen’ til torsdag aften – er der stadig rigtig mange danskere, der går til bageren efter hveder.

LÆS OPSKRIFT

Ligesom borgerskabet gjorde ved storebededagens begyndelse.

Arbejdsgiverforeningen Konditorer, Bagere og Chokolademagere har ikke nogen statistik over, hvor mange hveder der langes over disken på torsdag, men et kvalificeret gæt lyder på cirka 2 millioner. Det betyder, at de cirka 800 bagere i Danmark i gennemsnit bager 2.500 hveder hver.

SE OPSKRIFT

I den forbindelse skal man huske, at der er forskel på hveder og hvedeknopper: En knop er lig med to hveder. Dertil kommer hveder solgt fra tankstationer, supermarkeder osv.

Research: Politikens Bibliotek

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce