Se her, hvilke svampe du skal på jagt efter, og hvilke du skal gå en stor bue udenom.

Svampeguide: Sådan kender du de gode fra de giftige

Lyt til artiklen

Honningsvamp: Gå efter de unge hatte

Honningsvampe lever som parasitter på løv- og nåletræer. Der findes mange arter honningsvamp, og de er vanskelige at skelne fra hinanden. Hvis du vil spise honningsvamp, skal du gå efter helt unge stort set lukkede hatte. Sørg for at stege svampene godt igennem, og start for en sikkerheds skyld med en mindre portion for at sikre dig, at du tåler svampen.

LÆS ARTIKEL

Søren Ryge: Spis roligt byens champignoner


Violet hekseringshat: Kend dem på duften

Violette hekseringshatte vokser typisk i nåleskove, på kompostbunker i haven og i det åbne land. De kommer typisk frem i oktober og danner tit store hekseringe.

Svampene er spiselige, men det er ikke alle, der bryder sig om den noget parfumerede smag. Duften er også sødligt parfumeret og kan være en hjælp, hvis man vil skelne hekseringshattene fra violette arter af slørhat. Slørhatte har typisk et trådet slør mellem hatranden og stokken.

Giftlinjen: Flere bliver syge af at spise svampe

De spiselige hekseringshatte har violette lameller, violet stok og violet til brunlig hat. Bleg hekseringshat er også en udmærket spisesvamp og ligner en stor lys, gråbrun udgave af sin violette artsfælle.

Violet hekseringshat kan også forveksles med den ugiftige violet ametysthat, som er mindre med tyndere stok og meget stor afstand mellem lamellerne. Og så dufter den ikke parfumeret.

Du kan finde vilde urter lige uden for døren

Brunstokket rørhat: Tjek rørene under hatten

Brunstokket rørhat har rør i stedet for lameller, og dens rørmundinger er gule. Unge eksemplarer kan næsten have lige så god konsistens som karljohansvampe, men smagsmæssigt når de ikke helt samme højde.

Brunstokket rørhat kan vokse med både løv- og nåletræer, men er mest almindelig i granskove. Der er ingen giftige rørhatte med gule rørmundinger, men den kan forveksles med de bittertsmagende rodrørhat og skønfodet rørhat, der begge har fintmaskede net på stokken. En anden forvekslingsmulighed er slimrørhatte, der – som navnet antyder – har en slimet hatoverside og ofte også en slimet ring på stokken.

I år er det bedste svampeefterår i fem år

Rørhatten karljohan er en rigtig god spisesvamp. Den har rørmundinger, der først er hvide og siden gule, og kendes desuden på sin hvide nettegning ned ad stokken. Karljohan vokser bl.a. under bøg og gran og kan findes hele efteråret.

Helle Sindal

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her