Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Velbesøgt. I salen var det kvinderne, som var klart i overtal.
Foto: Madkulturen

Velbesøgt. I salen var det kvinderne, som var klart i overtal.

Mad
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Folkehøring om mad: »Det ny nordiske køkken er for hipt og sjældent«

Ved Måltidstænketankens folkehøring i Roskilde i går, var det især kvinder og fagfolk, der dukkede op.

Mad
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hvor høj skal barren være? Taber vi flere, end vi vinder, hvis vi sætter barren for højt«, blev der spurgt, da Fødevareministeriets Måltidstænketanks input blev debatteret på et folkehøringsmøde i Roskilde tirsdag aften.

Bekymringen kom lige efter et oplæg fra Naturplanteskolen i Hedehusene, som fortalte om 80 spiselige planter, man kan dyrke i egen have, et andet om, at man i en butik på 30 kvadratmeter i Sydeuropa kan få flere kvalitetsvarer end i hele Bilka.

Kvinder og fagfolk fyldte i rummet

Kvinder og særligt fagfolk udgjorde størstedelen af de cirka 130 mennesker i den store sal i Roskilde.

Ved et af de 18 borde sad der således fire kvinder og to mænd: en kok, en underviser i ernæringsteknologi, en pædagogisk køkkenleder, en skolelærer og en biavler, og en skoleleder. Her blev der blandt andet diskuteret friske råvarer, hvor omdrejningspunktet var ’at få flere med’:

»Folk ved ikke, hvad man de skal med en selleri. Vi skal tilbage til basic. Tingene skal forenkles«, sagde kokken.

»Et Cox Orange smager meget bedre end et gasset æble. Det handler om at give børnene gode oplevelser«, sagde skolelæreren.

»De madprofessionelle kan inspirere til de hurtige ting. Man skal kunne se, hvor billigt og nemt det kan gøres. Hvis du bager en grøntsag på en bageplade, smager det fantastisk. I vores åbne køkken kan brugerne se, hvor let det er. Det smitter«, sagde køkkenlederen.
LÆS OGSÅ

»Det var jo ikke os, der sad i rummet, vi talte om«

Underviseren på Erhvervsakademi Roskilde, som uddanner ernæringsteknologer (tidligere kaldet økonomaer og diætister), skilte sig ud fra den forsamling ved at have et andet bud på, hvor udgangspunktet er, og hvad målet kunne være:

»Det ny nordiske køkken er for hipt og sjældent. Det skal være så fint og friskt. Mange bliver skræmt og kommer ikke i gang, hvis det bliver for specielt og perfekt. En pulversovs, hvor du selv tilsætter friske grøntsager, kan være godt nok. Eller hvis du lærer at skrælle en gulerod«.

Ved den efterfølgende paneldebat sad bl.a. Jesper Zeihlund i panelet – han har arbejdet flere år med forretningsudvikling for mindre fødevareproducenter – og han mener, at debatten kan blive lige elitær nok:

»Det var jo ikke os, der sad i rummet, vi talte om, men alle dem uden for vinduet. Der er en stor bred mellemklasse, som ikke har en holdning til de her ting, og ikke vil bruge energi på det. De var ikke med. Det var alle dem, der allerede har en stærk holdning og passion til fødevarer, og det bliver let på et lidt elitært plan«, siger han efterfølgende til Politiken.

Folket skal føle sig hørt

Der har været bred repræsentation fra alle dele af samfundslivet på andre af de i alt fem folkehøringer, der har været afholdt i denne og sidste uge. Den sidste i dag i Ringkøbing-Skjern. Også mændene er dukket op. Det mener Signe Wenneberg, der har været ordstyrer på samtlige møder:

»Selv på en aften med håndboldfinale dukkede der 100 mennesker op i Nordjylland, og halvdelen var mænd. I Roskilde dukkede der også folk fra boligforeninger på Nørrebro op og mange fra Lejre, men sådan er det på Sjælland. Der har været kokke, økonomaer og køkkenassistenter, og det er elitært på den måde, at de interesserer sig for mad, men ikke elitært på den måde, at det er cand.polit.er«.

Hun mener, at folket helt grundlæggende er blevet hørt:

»I Nordjylland var der flere, der præsenterede sig som landmandskone, der var landmænd, som kom med foldere fra Bæredygtigt Landbrug under armen, og økologerne var der også. Der var en respektfuld samtale om at finde en fællesnævner for alle, og der var fælles enighed om at have flere fælles måltider, at spise sammen ved langborde i forsamlingshusene«, siger Signe Wenneberg.

Måltidstænketanken har bedt alle på folkemøderne om at komme med skriftlige ideer til nye handlinger, og i løbet af foråret vil den foreslå måltidsråd, der skal supplere de eksisterende kostråd.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden