Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Fremgang. Små uafhængige osteproducenter er på vej frem herhjemme.
Foto: Arkivfoto

Fremgang. Små uafhængige osteproducenter er på vej frem herhjemme.

Mad
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Nu vil minimejerier være de nye mikrobryggerier

Efter årtier med Danbo-ost, finder flere danske specialoste vej til kølediskene.

Mad
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det var ikke så meget tøven, da Henrik Winther-Larsen i 2001 så, at et lille gårdmejeri tæt på hans hjem ved Vadehavet nord for Esbjerg, var til salg.

»Jeg havde altid haft en drøm om at starte mit eget mejeri, så jeg slog til«.

Efter flere år som mejerist og mejeriingeniør hos blandt andet Arla lå opgaven om at producere ost ikke fjernt fra Henrik Winther-Larsen fingre. På gården er der er bare ingen computere og robotter til at lave arbejdet.

»Det anlæg jeg laver ost på i dag 30 år gammelt. Det betyder, at jeg vender ostene med mine egne hænder. Mælken får jeg fra én lokal økologisk landmand, som leverer mælk af samme kvalitet hver gang«, siger Henrik Winther-Larsen.

Enghavegård Osteri hedder hans lille mejeri, som producerer 10 ton Danbo, Svenbo, Rødkit og andre specialoste om året. For at sætte det i perspektiv, producerer Arla største ostemejeri i Taulov 60.000 ton ost om året.

»Jeg og en medhjælper kan leve af min lille produktion. Halvdelen af osten sælger jeg i min gårdbutik, og den anden halvdel sælger jeg til restauranter i hele landet og delikatesseforretninger«.

Specialostene fylder stadig lidt i forhold til Danboen

Henrik Winther-Larsen er en del af en skare af mindre, danske osteproducenter, som prøver at skabe en niche på det danske ostemarked. Et marked, der i årtier har været domineret af oste som Riberhus og Klovborg.

I dag er der i underkanten af 30 produktionsanlæg, som producerer specialoste i Danmark.

Det betyder, at man kan støde på Vesterhavsosten fra Thise, Høosten fra Naturmælk, Krystalosten fra Them og Arlas serie af Unika-oste, når man køber ost i et velassorteret supermarked eller hos ostehandleren. Ostetyper der var umulige at opdrive for bare 15 år siden.

Men potentialet for specialoste er slet ikke udnyttet endnu, vurderer Henrik Møller Kastrup, som siden 1987 har været direktør for en af Danmarks største ostevirksomheder Ostebørsen.

»Jeg oplever en stor efterspørgsel efter de danske specialoste. Men i mit sortiment fylder den danske ost stadig meget lidt. Nok ikke engang 10 procent, hvis man trækker Danbo-osten fra. Og jeg tager alt dansk ost ind, hvis det er af en ordentlig kvalitet«.

Ikke samme kultur som i Frankrig

Årsagen til at der stadig er langt mellem træerne i underskoven af små osteproducenter, skal findes i den danske ostekultur. Hvor man i Frankrig har lavet kvalitetsoste i århundreder, er det stadig et ret nyt fænomen i Danmark. Det vurderer, Camilla Boysen-Møller, der, som en af de eneste i Danmark, har en blog om ost og i foråret udgav bogen ‘Ost på bordet'.

»Vi har ikke nogen tradition for at have en ost fra en bestemt egn i Danmark. Det har man i Frankrig, hvor oste som Roquefort og Auvergne er lavet i den pågældende egn i århundreder. Produktionen og opskriften er gået i arv i generationer, og det giver bare et andet fundament, når man skal sælge ostene,« mener Camilla Boysen-Møller.

Den danske produktion har i stedet kredset meget om den gule skæreost - også kaldet Danbo. Det er den mest producerede og spiste ost i Danmark og betragtes i dag som Danmarks nationalost.

Produktionen startede omkring år 1900 som en udvikling af den tyske Steppen-käse men fik først sit officielle Danbo-navn i år 1952.

»Men så er der heller ikke så mange andre oste, som vi forbinder direkte med Danmark. I Frankrig har de måske hundrede. Det hjælper dog også, at hver franskmand i gennemsnit spiser 23 kilo ost om året«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

En dansker spiser til sammenligning 15,3 kilo ost, viser det seneste tal fra DTU Fødevareinstituttet.

Svært at lave samme nummer som mikrobryggerierne

Omkring årtusindeskiftet var det øllet, der oplevede en renæssance, da amatører og professionelle begyndte at brygge øl i garager, gamle lagerbygninger og senere på deciderede mikrobryggerier. Få år efter kunne enhver dansk detailforretning med respekt for sig selv tilbyde et stort udvalg af højkvalitetsøl fra mikrobryggerier over hele landet. Og øllen kunne nu koste 30 kr. for en halv liter, uden nogen blinkede med øjnene.

»Det er den historie, som de fleste der elsker ost, håber, vil gentage sig i vores branche. De første spæde skud er spredt, men der skal meget til, før vi vil se så mange små osteproducenter og ostetyper i Danmark«, vurderer Henrik Møller Kastrup.

På Enghavegård Osteri er det også snart ved at være slut med produktionen af oste for Henrik Winther-Larsen. Han er 64 år, og har planer om at sælge produktionen videre til en osteinteresseret inden for en overskuelig fremtid.

»Jeg får dog svært ved at lægge osten på hylden for altid«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden