Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Frisk. Der er fyldt med friske fisk i Holbæk Havn, men få af dem ender på tallerknen.
Foto: Kristian Bang Foss

Frisk. Der er fyldt med friske fisk i Holbæk Havn, men få af dem ender på tallerknen.

Mad
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Anmeldelse: Hvorfor servere burlaks, når sæsonens fisk er lige ved hånden?

Restaurant SuRi i Holbæk serverer vintermad i varmen, men redder den hjem på den friske rødspætte.

Mad
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

I Holbæk Havn ligger der to restauranter på hver sin side af havnebassinet.

Begge er lave, maritimt udseende bygninger: Jensen’s Bøfhus med sit lysende logo på facaden og SuRI med sit flag hejst i en flagstang. På SuRI’s hjemmeside står der: »Det er de lokale råvarer, der kendetegner vores køkken«, hvorimod Jensen’s har denne kryptiske formulering: »Inden du får serveret dit måltid, har hver del af det været på en rejse for at opnå den bedst mulige smag«.

Jeg spiste på SuRI med min kone og den yngste, der stadig kun er til mos. Det var under hedebølgen, og vi kunne næppe have siddet bedre end på den overdækkede terrasse med udsigt over Holbæk Fjord og det let bakkede grønne og gule landskab på den anden side af vandet. Vi så Orøfærgen komme ind og sejle ud igen, og yderst på molen stod en mand og fiskede fladfisk med sin hund.

Her ved frokosttid på en hverdag var bordene spredt besat af pensionister og en enkelt mor, der var ude med sin voksne datter. En herre måtte have kold hvidvin prompte og kom i sin tørst til at hundse en smule med en af de to unge tjenere.

Det var oplagt at spise fisk, og vi fravalgte frokostmenuen på tre retter, da der kun var én ting fra havet i den, og det var importerede kammuslinger. Jeg endte med at vælge en fisketallerken, mens min kone fik en frokosttallerken. Min fisketallerkens højdepunkt var et stykke kulmule med sprødstegt skind. Derudover var der et stykke rimet burlaks og en jordskokkesuppe med saltet torsk. Suppen var dyb og mættet og laksen frisk og sashimiagtig. Men jeg havde en fornemmelse af at spise vintermad: Der var kål og jordskokkesuppe på tallerkenen – og for øvrigt ingen is blandt desserterne på kortet.

Skæbnen fører til Jensen’s Bøfhus

Min kones frokosttallerken bestod af fire stykker smørrebrød: et stykke med nye kartofler og sild – et sikkert hit, her med rygeost til, virkelig godt – et stykke med pandestegt rødspættefilet og et med kyllingefilet. Og til sidst et med en oksesteak serveret som en pariserbøf. Bøffen virkede for lille til mængden af pickles og var stegt en del mere på den ene side end den anden. Der var meget avanceret lir til maden såsom confiterede æggeblommer og vandkål, der havde været vakuumpakket i en lage af dild og æblemost, men det bliver sat i et uheldigt lys, når det grundlæggende glipper.

Faktisk bestilte jeg et ekstra stykke med rødspættefilet for at få min egen. De fås ikke bedre end lige nu, sagde jeg, mens Orøfærgen åbnede gabet

Det smørrebrødsmæssige peak var rødspættefileten med kapersremoulade, tyttebær og rejer.

Jeg har altid anset det for perverst at servere remoulade og rejer sammen, og personlig synes jeg også, at rejer og fiskefilet har det bedst hver for sig, men lige her var der noget sindssygt lækkert over kombinationen. Måske var det den mindre søde kapersremoulade, der fik det hele til at gå op, men i hvert fald måtte jeg revidere mine ortodokse forestillinger om, hvad der er halal og haram inden for smørrebrød.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Faktisk bestilte jeg et ekstra stykke med rødspættefilet for at få min egen. De fås ikke bedre end lige nu, sagde jeg, mens Orøfærgen åbnede gabet, så bilerne kunne trille ud.

Rejerne var håndpillede og lagt i lage. Ligesom al maden, vi fik serveret, smagte de glimrende, de havde en anden sødme end maskinpillede rejer, selv om de selvfølgelig ikke slår fjordrejer.

SuRI er både restaurant og fiskehandler i samme bygning. Efter at vi havde spist, gik jeg ind til fiskehandleren for at kigge. Ud over de ting vi havde fået serveret, lå der blandt andet rødtunge, hornfisk, havkat, knurhane, pighvar og multe i disken.

Generelt var der flere af tingene, vi spiste, der, med et Jensen-udtryk, havde været ude på en rejse, og det undrede mig, da der var så mange gode lokale ting hos fiskehandleren. Så hvorfor den evindelige burlaks? Og hvorfor torsk, som jo alligevel er bedre, når det bliver koldere? Og hvorfor ikke et stykke grillet multe – i stedet for de kammuslinger?

Jeg havde ikke indtrykket af at få serveret »sæsonens bedste råvarer fra jord og fjord«, som der i tidens ånd også står på restaurantens hjemmeside. Men hurra for rødspætten og kulmulen, lokale fisk i sæson.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Foto: kristian Bang Foss

Skæbnen ville, at vi alligevel endte på Jensen’s Bøfhus. Bilen ville ikke starte, og vi søgte ly for solen derinde, mens vi ventede på Dansk Autohjælp. Vi bestilte deres isbuffet for at have en grund til at være der – og endte så med at få den is, jeg syntes manglede hos SuRI.

Det var noget med batteriet, der ikke ladede ordentligt, sagde mekanikeren, da han ankom. Men det var til at fikse, og så lagde vi Holbæk Havn bag os. Vi havde det meste af en flaske hvid bourgogne med i tasken, for min kone skulle køre, og den søde tjener gav os en prop til flasken.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden