Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Hit. En af aftenens bedre retter var de sprøde pankotempura-rejepinde der kom med en skøn og luftig ponzu-sauce. Vores anmelder kan stadig høre det knase.
Foto: Nanna Navntoft

Hit. En af aftenens bedre retter var de sprøde pankotempura-rejepinde der kom med en skøn og luftig ponzu-sauce. Vores anmelder kan stadig høre det knase.

Mad
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Asiatisk restaurant giver dig følelsen af New Yorks natteliv

Men The Market serverer sikre, professionelle og lidt sjælløse fortolkninger af de mest populære schlagere fra det asiatiske køkken.

Mad
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

På vej igennem den luksuriøse bar, der kunne have ligget i hvilken som helst storby fra Dubai til Manhattan eller London, blev jeg presset til siden, som en bil mod et autoværn, af en barm så flot og vældig som frontpartiet på en Bentley. På 12 centimeters stiletter pløjede blondinen sig gennem baren bag sin bulbstævn, der løftede og delte luften foran hende. Da hun passerede mig, og de vældige attributter blev ført blidt hen over min torso, sænkede hun de metallisk blå øjenlåg langsomt over et påtaget bly blik, der blev lagt på mig som læderhandsken på et rat.

Jeg vidste nu, hvad det var, Nietzsche kaldte »viljen til magt«. Jeg stod som en proletar i Roms gader slået af magtens pragt. Der var ingen andre i den brede gang bag baren. Alligevel gjorde hun kropskontakten umulig at undgå.

Vi kan godt lade, som om The Market er en restaurant, der kan anmeldes som alle andre, men det giver kun svagt mening, for det er nok ikke maden, der er vigtigst. Det er klientellet og luksusoplevelsen. Nok virker de velsmagende og veltillavede greatest hits fra Asien tillokkende, men det er den storslåede parade af nordsjællandske MILF’er og ultralikvide mænd i skjorter så stålblå som Anders Samuelsens øjne, der gør stedet værd at besøge.

Moderigtig streetfood-stemning

Det er restaurantgruppen omkring madmogulen Torben Olsen, der også driver Victor, Fiat, Geist med flere, som står bag The Market. Det åbne, street food-imiterende køkken kører det mest populære fra Asien – dim sum, sushi, thai curry osv. serveret i en flot, dyr og poleret restaurant.

Asien er jo et ret stort sted, så det er en ambitiøs omgang at give et totaloverblik. Men med The Market har den moderigtige, asiatiske street food fået et københavnsk livsstilstempel med professionelle, sikre og lidt sjælløse fortolkninger af de populære schlagere fra Asien. Om det så betyder, at man føler sig løftet ud af hverdagen og op i New Yorks natteliv eller ned på et kønsløst luksushotel i Dubai med tilhørende Asian cuisine-restaurant, afhænger nok af, hvor festligt et selskab man sidder i.

Vi bestilte den lille ni-retters menu til 375, suppleret med lidt dim sum (75 kr.) og et par gunkan sushistykker (75 kr.) for nu at komme rundt i repertoiret.

The Market har et lille sake-kort, og det er fint som supplement til et prismæssigt hårdt opspændt vinkort med mange velkendte vine fra de store vinimportører og dermed andre af byens restauranter.

Vi tog et par glas blomstret, fin og kold sake (Black Dot til 60 kr. glasset) til at starte med og supplerede med en flaske Viognier, Les Vignes d’à Côté fra Cave Yves (475 kr.) – en sommerligt og eksotisk smagende sag fra ståltanke, som passer fint til meget asiatisk mad, og som virkede rimeligt prissat. Der er mange vine på kortet, som er velvalgte til eksotisk mad, og så en del hvor man ikke forstår, at det kan drikkes til den mad, restauranten serverer.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Indkøbt tun fra Norge

På japansk manér var første ret misosuppe, der helt klart var en af byens bedre. Med kraftig suppesmag var den både tung, mild og blød. Men de agurker, der blev serveret til, med nam jim-dressing og sukkerristede nødder, var en thai-ret, hvor nødderne var for juleagtige. Var der nogen gevinst i at servere thai og japansk sammen? Nej. At samle hele Sydøstasien i en menu blev bare noget rod.

Dog var der også ting, der skal fremhæves. De sprøde pankotempura-rejepinde kom med en skøn og luftig ponzu-sauce. Det var svært ikke at holde af. De var idealforestillingen om sprødhed, og jeg kan stadig høre det knase.

Af kødretterne var den sødlige, miso-druknede minikylling smagfuld og delikat, men lidt tør efter en hård tur på grillen. Den lille sideret pak choy med østerssauce var skøn sammen med den confiterede og trevlede and med salat og nødder. Der var retter, der var fine uden at gøre væsen af sig, som dim sum-bollerne, der smagte af rigtigt kød for en gangs skyld, men var lidt tørre og grove i farsen. Sushiretterne var ikke bedre end noget andet, du kan få på mainstreamstederne i byen.

Det er sjovt, at The Market havde indkøbt norsk tun (husk, at der engang var tun i Øresund), som vi fik lidt moset hakkelse af med soja. Det smagte frisk og fint, men var bare ikke lækkert med en konsistens som babymad.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Aftenens bedste ret var desserten: en syrlig creme på den japanske citrusfrugt yuzu, med vaniljeis og sprød ingefærmarengs. Den bør aldrig tages af kortet.

Vores betjening var asiatisk, engelsktalende, smilende, hurtig og upersonlig. Maden var ligeledes sikker, men også anonym. Og til de priser kan det ikke kaste mere end tre hjerter af sig. Som Bob Dylan siger: »I’ll know my song well before I start singin’«. Og man kan ikke mestre et helt kontinents køkkener ordentligt i en compilation-menu. Man skal mere i dybden med asiatisk madkultur, før denne anmelder er forelsket. Selv om blondinen og hendes sko gjorde et kompetent forsøg.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden