Fuld digital adgang for 149 kr./md. i op til 6 måneder.

'Brune' eller 'brunede': Hvad hedder denne juleklassiker?

Arkivfoto Mie Brinkmann
Arkivfoto Mie Brinkmann
Lyt til artiklen

Det er en velkendt dansk juletradition at vende små kartofler i sukker, vand og smør og servere dem sammen med and eller flæskesteg på julebordet. Men hvad kalder man de søde, små kartofler?

Hidtil har 'brunede kartofler' været det mest gængse navn. Hvis man kigger nærmere på danskernes søgevaner på Google, tyder det dog på, at der er et navneskifte på vej.

Sidste år var 'brune kartofler' det foretrukne udtryk, når vi søgte på den klassiske juleret. Det viser Google Trends, der gør det muligt at undersøge, hvad danskerne googler.

'Brune kartofler' var den foretrukne søgeterm i devember 2016 med et søgeindeks på 99 ud af 100 — mens 'brunede kartofler' lå i indeks 67. Det var tredje år i træk, at 'brunede kartofler' faldt i popularitet hos danskerne, mens 'brune kartofler' bliver stadig mere udbredt som søgeterm for retten i samme periode.

Og der godt nyt til dem, der helst ville kalde kartoflerne for 'brune'.

»'Brun kartoffel' står ligesom ’brunet kartoffel’ i Den Danske Ordbog, og det viser at begge udtryk er almindelige i sproget«, siger Anita Ågerup Jervelund, seniorkonsulent og souschef i Dansk Sprognævn.

Hun er dog ikke i tvivl om, hvad hun selv ville kalde dem.

»Jeg er overrasket over, at det skulle være så almindeligt at kalde det 'brune kartofler'. Jeg ville have troet, at 'brunede kartofler' var det mest gængse udtryk, og jeg synes også umiddelbart, at det er det, jeg hører mest«, siger Anita Ågerup Jervelund.

De unge har skylden

Kært barn har som bekendt mange navne — og den brunede eller brune kartoffel bliver også kaldt 'brunkartoffel' og 'sukkerkartoffel', alt efter hvor man kommer fra i landet.

Sidstnævnte er især udbredt i Syddanmark.

At der findes så mange udtryk for den samme ret er først og fremmest et udtryk for regionale forskelle — men også, at vi alle sammen i sidste ende godt ved, hvad vi taler om, mener sprogforsker.

»Vi ved godt, hvad de forskellige navne dækker over, så vi er ikke pernitne med, hvad vi kalder dem, og derfor kan et nyt navn hurtigt få overtaget. Det interessante er, at de forskellige kaldemåder er tre forskellige måder at anskue processen i madlavningen på«, siger Michael Ejstrup, forskningschef med speciale i talesprog på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

»'Brunkartofler' er kartofler, der er velegnede til bruning. 'Brunede kartofler' er kartofler, der bliver brunet. Og 'brune kartofler' er det færdige produkt, der står på julebordet«, siger Michael Ejstrup.

Han mener derfor, at de 'brune kartoflers' succes på Google er et udtryk for, hvem det er, der søger — og ikke mindst, hvordan de anskuer kartoflerne.

»Dem, der søger på en opskrift er dem, der ikke ved, hvordan man laver en ret. Og i dette tilfælde vil det ofte være de unge. Det er ikke dem, der plejer at stå i køkkenet, og derfor søger de efter det færdige produkt, som de plejer at se på bordet — nemlig de brune kartofler«, siger Michael Ejstrup.

Hvis du er utilfreds med, at de brunede kartofler er ved at skifte navn i folkemunde, er det dog ikke kun de unge, du skal skyde skylden på. Hovedstaden står formentlig også med en stor del af skylden.

»I København er endelsen i ord, der slutter på -ede ved at blive udvisket. Det er blevet til en lyd, man ikke rigtig kan høre. Det kan være den del af sprogudviklingen, der har gjort, at de brunede kartofler i stedet er brune«, siger Michael Ejstrup.

Jonas Pröschold

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her