Det er – for mig – umuligt at skrive om fastelavnsbagværk uden at nævne min farmor. For det var hos hende, jeg spiste mit livs første kommenskringler eller fastekringler, som de også kaldes. Det var hos hende, jeg lærte at elske flødeskumsfyldte kager med svesker – det klassiske fastelavnsbollefyld. Og det var hendes opskrift på vidunderlige, gammeldags fastelavnsboller, der for år tilbage »slog benene væk under Claus Meyer«, som det hed i en meget læst artikel på politiken.dk – jeg havde nemlig bagt farmors fastelavnsboller, mens jeg var redaktør for en af Meyers gode bagebøger, og så fik de en lille ode i bogen. Og en smørmængde blev justeret op. For det er smørret, der gør’et i mange af farmors opskrifter.
Der er altid meget mere smør end i andre opskrifter og altid meget mindre mel. Den kombination giver vidunderligt sprøde og skøre mørdeje og småkager og saftige skærekager. Og ikke mindst blødt og skørt gærbagværk.
