Kære læser
Jeg har lyst til som en anden Kurt Thorsen at synge »her har I mig tilbage«, som han gjorde, da han blev løsladt efter 39 dages varetægtsfængsling. For jeg synes, det er længe siden, jeg har skrevet Fredagsbrevet. Først al den påske. Så min egen efterpåskeferie.
Men nu er det heldigvis en helt almindelig fredag igen. Eller det vil sige en virkelig god fredag i en sjov uge, hvor jeg virkelig husker, hvorfor jeg elsker mit job.
Da jeg var barn, elskede jeg sådan nogle tv-programmer, hvor man så, hvordan ting blev til. Jeg husker især en gummistøvle, og hvordan sål og støvleskaft blev klistret sammen. Nu, som voksen, i mit job, kan jeg lave samme slags historier. Spørge: hvad GØR man egentligt.
Som da historien om otte ansatte i et energiselskab, som mistænkes for at have begået markedsmanipulation, dukkede op. For den historier er svær at forstå, hvis man ikke ved noget om elmarkedet, og det gjorde jeg ikke.
Men jeg kunne ringe til Anders Houmøller, som er ekspert og stille ham alle de dumme spørgsmål. Læs hans svar her, så du også ved, hvordan elpriserne fastsættes, på både kort og langt sigt.
Jeg vidste heller ikke ret meget om laksefiskeri, da min kollega, som fisker meget, kom ned forbi mit skrivebord og sagde »skal vi ikke skrive om ham, der har fanget den største danske laks i årtier?«. Der er få ting, jeg elsker mere end at træde ind i andre verden, så jeg nærmest råbte ja og ringede til Jesper Ottosen, som har fanget den største danske laks på flue nogen sinde.
Han fortæller om at vågne før vækkeuret, selvom det ringer klokken 5, fordi han glæder sig så meget, om glæden ved at fange en forårslaks, men historien er også succeshistorien om genopretningen af Skjern Å.
Skal du kun læse een historie fra nyhedsbrevet denne uge, så læs historien om laksen. Den er her.
Jeg øver mig aktivt i ikke at blive misundelig på andre mennesker, selvom jeg - skal jeg indrømme - nogle gange synes, det er svært. Jamen tænk som alle kan. Men tænk også, hvor vidunderligt det er for dem at kunne. Og at de får gjort det.
Som ansat på Politiken er det en virkelig god beslutning, for jeg har mange kolleger, der gør mange seje ting. Som f.eks. Camilla Stockmann, hvis bog ’Når du strammer garnet’ er udkommet i dag.
Den er anmeldt her (men jeg har ikke læst anmeldelsen endnu, jeg gemmer den til lørdag, hvor den formentlig er i papiravisens bogtillæg), og Camilla Stockmann fortæller om den i et afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som du kan høre her.
Du kan også læse alt, hvad hun skriver i avisen her, og det synes jeg, at du skal gøre, hun er ganske enkelt fremragende (og det er godt, jeg ikke arbejder med misundelse, for så var jeg krøllet sammen over alt det, hun kan og gør på en måde, så det ser så let ud).
Min kollega på Danmarks redaktionen Olav Hergel har også lige udgivet en bog ’Jeg husker dagen som lys’, der handler om hans mor, hendes psykiske sygdom og om Olavs egen erkendelse af, at han har OCD. Olav Hergel skriver som en drøm, så hans bog har jeg naturligvis også købt og glæder mig til at læse. Anmeldelsen af den kan du finde her.
Og så bare for en god ordens skyld, når Politikens journalister skriver bøger, bliver de anmeldt af anmeldere, der ikke arbejder her ellers, så anmeldelserne faktisk er anmeldelser og ikke venlige kollegiale beskrivelser.
En sidste kollega, jeg beundrer, er snart forhenværende. Debatredaktør Magnus Barsøe har sagt sit job op, fordi han forsøger at blive kandidat til EU-parlamentet for Socialdemokratiet.
Vi har siddet i lederkollegiet, og jeg kommer til at savne ham der og både på og i avisen. Kolleger, der tør sige ledelsen imod, er gode at have, og Magnus, der også var medarbejderrepræsentant i bestyrelsen, gjorde netop det i denne kronik.
Til sidst et par anbefalinger. Jeg tror, jeg har nævnt Dr. Glas af Hjalmar Söderberg tidligere, da jeg havde læst den seks-hjertede anmeldelse. Nu har jeg købt den og er ved at læse den. Jeg mangler kun en fjerdedel, og jeg kan nu anbefale den endnu mere. Hold nu kaje, den er god.
Bogen er skrevet som en dagbog, den begynder 12. juni og slutter i september, og jeg tror, det kunne være sjovt at læse den hen over sommeren, så man også får de vejrskift med, som beskrives i bogen. Så mangler du et lille sommerlæseprojekt, der er virkelig overskueligt, så køb den.
Ramsløgsæsonen er i gang (hvilket jeg mest er oppe at køre over, fordi det betyder, at om få uger er aspargessæsonen også helt oppe på dupperne). Her er en håndfuld opskrifter med med de friske løg.
Der er også nye opskrifter fra Marissa Lippert, som er avisens nye madskribent, som jeg interviewede her.
Jeg har som sidste gang lyst til at lave det hele. Og jeg skal direkte hjem og lave det der sesamtangsalt, som lyder genialt til morgenæg og den rimmede laks (men mon ikke det også ville være godt til røget laks, hvis man ikke lige fik rimmet). Og se lige de her kartofler med krydderurtesauce. Det kunne jeg leve af i dagevis.
Jeg håber, du får en dejlig weekend, og så glæder jeg mig allerede til at skrive fredagsbrev igen i næste uge.
Mange hilsner