Kære læser
Med en frisk grøn aftale i Folketinget, forhandlinger om CO2-fangst og en vigtig grøn skatterapport på vej er der travlt i klimapolitikken. Men jeg vil gerne starte nyhedsbrevet med afløbsrens.
Dansk firma vil lagre energi i ætsende kemikalie
Et af de store problemer i den grønne omstilling er, hvordan pokker man lagrer energien fra vindmøller og solceller, så den kan bruges, når det er overskyet og vindstille. Derfor forskes der i bedre batterier, brintproduktion, lagring i jord og i vand – og meget mere. Og altså i det kemiske stads, man nogle gange hælder i vasken for at ætse skidtet væk.
Det sidste sker bl.a. hos startup-virksomheden Seaborg i København. Den er bedst kendt for at ville udvikle små atomreaktorer i containerstørrelse, der for eksempel kan sejles til byer med mangel på grøn energi; det beskrev vores videnskabsredaktør, Lasse Foghsgaard, i oktober. En af Seaborgs ideer er at bruge natriumhydroxid – afløbsrens – til at bremse atomare kædereaktioner, men det samme stof kan også i princippet bruges til at lagre varme. Man skal bare forhindre det i at ætse maskineriet væk.
Kan man det – og er det i så fald et grønt gennembrud? Eller et blålys? Flere andre forskere er optimistiske, men ro på, siger en anden ekspert, professor Brian Vad Mathiesen: Medier har det med at gå i selvsving over drømmen om, at en ny teknologi kan løse klimakrisen, påpeger han. Læs Lasse Foghsgaards nye artikel og døm selv.
Nye gratis vindmøller, ja tak. Flyafgift, nej tak
Et politisk flertal vedtog i weekenden en finanslovsaftale, der blandt andet skal skaffe to store nye havvindmølleparker i 2030 – uden at det koster en øre for staten.
»En giga-vigtig aftale«, lød det overstrømmende fra finansminister Nicolai Wammen (S), der fandt sammen med Enhedslisten, SF, Radikale, Alternativet og Kristendemokraterne. Lidt usædvanligt kom alt det grønne i en delaftale, før resten af finansloven fulgte efter mandag – også her uden det meste af højrefløjen.
En hurtig rundtur:
- Overblik: I alt var der 1,3 milliarder kroner til nye klima- og miljøtiltag de næste fire år – et pænt stykke under, hvad venstrefløjen havde bedt om. Få overblikket her.
- Analyse:Klimaredaktør Magnus Bredsdorff noterer sig, at viljen til at få mere grøn energi afhænger af, om det er gratis for statskassen. Og det er det heldigvis ... lige nu, i hvert fald. Men finansloven bærer præg af stor tiltro til uprøvet teknologi.
- CO2-fangst: De næste ti år skal der afsættes 2,5 milliarder kroner til at udvikle fangst og lagring af CO2. Hvordan det skal ske, skal skrives ned i en helt ny strategi, der var ventet færdig i dag torsdag, men partierne er i skrivende stund ikke enige endnu. Både Radikale og Venstre synes, at regeringen er for uambitiøs.
- Der skal mere til: Både Dansk Energi, Dansk Industri og tænketanken Concito glædede sig over udsigten til mere grøn energi. Men der kommer stadig til at mangle grøn strøm i 2030, advarer Concito.
- Flyafgift: Inden aftalen havde de tre faste støttepartier krævet, at nu skal Danmark altså have en afgift på flybilletter i klimaets navn. Men nej: Regeringen udskød spørgsmålet til næste år.
- Vrede fiskere: »En skandale«, kaldte Danmarks Fiskeriforenings direktør aftalen, fordi den begrænser adgangen til at trawle, altså trække net over havbunden eller gennem vandet. Godt for miljøet, men »en hån mod fiskeriet«, mener direktøren.
CO2-afgift koster kun få jobs, men gør ondt i Tønder og Varde
Hvad sker der for dansk beskæftigelse, hvis Folketinget indfører en ensartet og høj afgift for at udlede drivhusgasser – for eksempel 1.200 kroner per ton? Ikke det store, lyder en hovedkonklusion i den seneste rapport fra Det Miljøøkonomiske Råd: Netto vil det koste ca. 700 danske jobs. For ganske vist vil sådan en afgift være et hårdt slag for landbrugstunge områder som Sydvestjylland og ved Limfjorden, men de over 14.000 tabte arbejdspladser vil til gengæld opstå andre steder, vurderer vismændene. Landbrugets organisation tror, at de undervurderer problemet.
En ensartet CO2-afgift tegner til at blive et af det kommende års helt store politiske slagsmål. Inden jul ventes en ekspertkommission at levere det første bud på, hvor høj den skal være, og hvordan den kan indføres. Den rapport kommer vi til at skrive en del om.
Kvæget dratter om under afrikansk tørke
Her til sidst minder endnu en katastrofehistorie os om, at klimakrisen er både virkelig og virkelig farlig. Vi har set skovbrande, oversvømmelser og andre vilde vejrrekorder rundt om i verden i år, og det er ikke slut: Lige nu er Østafrika ramt af ekstrem tørke.
På billedet kan man se en kenyansk mand, der ser på ådslet af en af sine køer. Mangel på vand får både kvæg og vilde dyr som giraffer til at dratte døde om – i nogle områder er op mod 70 procent af kvæget ramt. Millioner af mennesker har brug for hjælp, siger Katja Kjar-Levin, der er humanitær koordinator i Oxfam Ibis:
»Først udeblev regnen. Så kom græshopperne, der sidste år spiste alle afgrøderne. Så udeblev regnen igen. Så kom covid-pandemien. Og nu har regnen altså svigtet igen i år. Og hver gang mister folk noget mere«.
Tak for at læse med. Nedenunder har jeg lagt nogle flere af de artikler og debatindlæg, vi har haft i ugens løb; her kan du for eksempel læse om glæden ved genbrugsjulegaver i klimaets ånd og idrættens klimaaftryk.