Godmorgen.

Egentlig skulle universiteterne være garanterne for fritænkning og ubunden forskning.

På Københavns Universitet har ledelsen valgt at bakke op om en krænkelseskultur, der fremmer det tankepoliti, som i sidste ende truer ytringsfriheden, den akademiske frihed og retssikkerheden.

Det mener tre medarbejdere fra universitetet, der ifølge Berlingske nu kritiserer ledelsens såkaldte adfærdskodeks, som indsnævrer meningskorridoren på stedet markant i et forsøg på at komme de krænkelsesklare i møde.

’Retssikkerheden skrider, når alle kan stille sig op og erklære sig krænket. Man behøver ikke have bevis for krænkelsen - det er udelukkende baseret på en følelse. Nu er det sådan, at man som krænker efterfølgende skal bevise, at man ikke har gjort noget forkert’, konstaterer Anders Hay-Schmidt, der repræsenterer magistrene på sundhedsvidenskab.

Rektor Henrik Wegener har tidligere angrebet kritikken af krænkelseskulturen fra bl.a. Justitias Jacob Mchangama som noget, der blev fremført efter overdreven læsning af New York Times. ’Ingen kan finde ét eneste aktuelt konkret eksempel på, at universitetets studerende og forskere angriber den akademiske frihed’, skrev han.

Emnet optager mange, herunder en Politikenlæser, der opsummerede debatten under overskriften: ’Unge veluddannede kvinder er altså ikke ofre, fordi de skal læse vestlige hvide heteroseksuelle filosoffer’.

Eksperter tror ikke på FN’s migrationspagt

Den vil nemlig ikke sikre flere hjemsendelser eller hindre flere i at hertil for at slå sig ned i Danmark, sådan som regeringen ellers hævder. Ifølge Kristeligt Dagblad åbner den i stedet en ladeport for udlændinges adgang til ydelser: ’I erklæringen fremgår det, at migranters færdigheder skal anerkendes, og at de skal have adgang til essentielle ydelser. Det er en ret vidtgående forpligtelse for værtslandene og et indgreb i de nationale politikker om velfærd og integration, konstaterer bl.a. migrationsforskeren Marion Panizzon fra Berns Universitet. Flere europæiske lande har valgt at trække sig fra pagten.

Cyklister og gående står i vejen for nedrivningen af Palads-biografen

Der kan ikke bygges for tæt eller for højt i København. Men derfor er der ikke fri bane for de mest vidtløftige projekter alligevel: Planerne om at rive Paladsbygningen ned og opføre et højhus på stedet strider mod fremkommeligheden for især cyklende og gående, vurderer kommunen ifølge Politiken. Idémændene bag projektet vil fjerne en del af Hammerichsgade, men det vil tvinge de svage trafikanter ud på de stærkt belastede og mere uheldsramte naboveje. Derfor frarådes borgerrepræsentanterne at sige ja til projektet, som det ser ud nu. Trafikadvarslen undrer projektets bagmand, Jesper Rasmussen: ’Det må man tåle, hvis man vil have byrummene’.

Undervisningsministeren leder ikke folkeskoleforhandlingerne

Det skriver Berlingske om politikernes forsøg på at rette op på folkeskolereformen. Hidtil har undervisningsminister Merete Riisager (LA) siddet for bordenden under forhandlingerne. Men nu ledes de i stedet af finansminister Kristian Jensen (V). Det sker efter krav fra socialdemokraterne, der har været utilfredse med forløbet: ’Der sker ingenting, og forhandlingerne bliver bare trukket i langdrag. Hvis vi vil have fremskridt, bliver vi nødt til at få en minister, der har noget pondus, for bordenden’, forklarer partiets undervisningsordfører, Anette Lind.

Det er en skidt idé at lyve for FBI

Især når det foregår i en undersøgelse af ens - måske utilbørlige, måske velbegrundede - forhold til Rusland. Og ikke mindst når man hedder Paul Manafort og er tidligere kampagnechef for den nuværende amerikanske præsident, Donald Trump. Men ikke desto mindre beskyldes han ifølge Ritzau for at tale usandt over for efterforskere, der forsøger at finde ud af, om russerne blandede sig i præsidentvalget. Ifølge undersøgelseslederen Robert Mueller taler Manafort ikke sandt i sine vidneudsagn, selv om han er forpligtet til det af det forlig, han har indgået med myndighederne for at få nedsat sin straf.

Synes du, at en parallelparkering er svær?

Så prøv at losse en rumsonde mod Mars og derefter få apparatet til at lande uskadt på planetens overflade. Det er netop lykkedes for Nasa, hvis sonde med navnet Insight mandag aften satte sine tre ben på planeten. Forinden var den røget ind i atmosfæren med knap 20.000 km/t og havde fået bremset farten til hen ved 8 km/t, skriver Ritzau. Sonden skal bl.a. undersøge Mars’ indre.

Hvordan fik højreekstreme Bolsonaro magten i Brasilien?

Jair Bolsonaro hedder Brasiliens nye præsident fra 1. januar 2019. Den tidligere militærmand er imod abort, ligeløn, homoseksuelle og sorte. Hvordan kan en mand med så ekstreme holdninger tage magten i Latinamerikas største land? Lyt med, når vi taler med Jens Lenler, som netop har været på reportage i Brasilien efter valget.

Tirsdagens program:

• Agromek - Nordeuropas største landsbrugsmesse - åbner i Herning 09.00.
• Østre Landsret indleder ankesagen mod to mænd, der tævede en 47-årig svensker, der var brudt ind i et haveforeningshus i København. Manden endte med at blive smidt en en kanal, hvor han druknede.
• Københavns Byret indleder 09.30 straffesagen mod en imam, der har bifaldet drab på jøder.
• CDU i Tyskland afholder et debatmøde med de tre kandidater, der skal afløse Angela Merkel som partiformand.
• Et suppleringsvalg i Mississippi afgør, om det bliver en demokrat eller republikaneren Cindy Hyde-Smith, der kommer i Senatet.
• Europa-domstolen ser på, om den britiske regering kan aktivere artikel 50 og dermed løsrive sig fra EU.
• Den tidligere italienske ministerpræsident Silvio Berlusconi går til Den Europæiske Menneskeretsdomstol for atter at blive valgbar.

Årsdage:

• For 17 år siden opdagede rumteleskopet Hubble den første exoplanet med en atmosfære. Den var på størrelse med Jupiter, lå 150 lysår borte og fik meget opfindsomt navnet HD 209458. På det tidspunkt havde astronomerne opdaget 70 planeter uden for vort solsystem, men det var første gang, de påviste, at en af dem havde sin egen atmosfære. Der var tale om en meget varm planet i Jupiterstørrelse, som kredsede ganske tæt på sin sol.
• For 40 år siden blev den amerikanske kommunalpolitiker Harvey Milk myrdet i San Francisco. Han blev i 1977 som en af de første åbent homoseksuelle politikere valgt ind i amerikansk politik. Men han blev året efter skudt og dræbt af en kollega, Dan White, der også ramte borgmester George Moscone. White følte sig hånet af de to politiske modstandere og led af en depression. Han blev dømt for vold med døden til følge - en afgørelse, der udløste uroligheder i byen. Siden er det blevet set som en homofobisk forbrydelse, men det var der ifølge Harvey Milks højre hånd ikke tale om.
• For 51 år siden nedlagde den franske præsident Charles de Gaulle veto mod at lade Storbritannien tilslutte sig Fællesmarkedet, forløberen for EU. Det var ikke første gang, han havde afvist at indlemme briterne i aftalen. Første gang var i 1963, hvor han erklærede, at ’England er ikke rigtigt noget mere’ - en flot udtalelse i lyset af, at hans land få årtier forinden var blevet befriet fra tyskernes besættelse af bl.a. briterne. Briterne blev først medlemmer i 1973 (samtidigt med Danmark), men står til næste år atter at blive selvstændigt efter brexitafstemningen.
• For 923 år siden holdt pave Urban II en tale under et kirkemøde i Clermont i Frankrig. Han opildnede til at generobre Jerusalem og Bethlehem, der var under muslimsk herredømme. Paven ønskede sikre, at kristne pilgrimme atter kunne rejse til Det Hellige Land. Talen blev startskuddet til korstogene. I juli 1099 blev Jerusalem indtaget og korstogsfarerene slog byens muslimer og jøder ihjel. Korstogene fortsatte de følgende 200 år med erobringstogter og kampe om byer og områder.