Ved første øjekast ligner det en helt almindelig selfie. To fodboldfans tager et billede af sig selv på Moskvas olympiske stadion om aftenen 1. juli 2018, mens værtslandet Rusland i ottendedelsfinalen spiller mod Spanien.
Men hvem er de to herrer? Manden til højre er kong Filip II af Spanien. Manden til venstre er Rinaldo Arnold, statsadvokat i den schweiziske kanton Oberwallis og præsident for fodboldklubben FC Brig-Glis. Arnold har selv lagt billedet op på sin Facebook-side sammen med denne kommentar:
»Også kongen af Spanien var til kampen i dag i Rusland«.
164 likes.
Men: Hvordan havner en schweizisk jurist og embedsmand til VM-ottendedelsfinalen i vip-afsnittet, der for almindelige dødelige er utilgængeligt?
Svar: Takket være sammenholdet i en klike fra byen Brig i Schweiz. Det er Gianni Infantino, der har inviteret Rinaldo Arnold til Moskva. Allerede ved VM-kampen mellem Schweiz og Costa Rica i Nisjnij Novgorod og ved kongressen i 2016 i Mexico har Fifa-insidere set ham. Arnold på sin side griber telefonen og samler informationer ind hos statsadvokaturen til Infantino, da myndighederne sætter skub i efterforskningen af fodboldens verden.
Venner siden ungdommen
De to oberwallisere har kendt hinanden, siden de var teenagere. De studerer begge jura, Arnold i Bern, Infantino i Freiburg. Begge elsker fodbold. Og begge er de ikke ligefrem kendt for deres tekniske formåen – de spiller af og til sammen i femte liga. Deres styrke ligger i spillet uden for banen. Arnold er præsident for FC Brig-Glis, Infantino har grundlagt FC Folgore Blitzschlag – et sekundahold, som siden bliver del af en større klub.
Derpå ser det ud til, at deres veje skilles. Infantino arbejder først hos Zentrum für Sportstudien i Neuenburg, dernæst svinger han sig op til at blive generalsekretær i Uefa. Arnold søger ind i forvaltningen i Wallis.
Men de taber ikke hinanden af syne. Da Infantino kandiderer til at blive præsident for Fifa, skriver Arnold i et læserbrev i avisen Walliser Bote: »Han sætter fodbolden og dermed sporten i centrum; ikke magt, penge og korruption«.
Og da Infantino bliver valgt til præsident, arrangerer de sammen i Brig ’Giannis Game’ – halvt venskabsturnering, halvt officiel modtagelse for den nye Fifa-chef. Gigi Buffon står på mål, Stéphane Chapuisat slår sine sædvanlige krumspring.
Fodboldens præsident gav olierige klubber hemmelig hjælp, så de slap billigt i kritiske sager om fusk4.500 tilskuere ser, hvordan Arnold løber på banen for Schweiz-holdet, og hvordan Infantino spiller på alle tre opstillede hold – Schweiz, Italien og Verdensholdet.
»Det er historien om mit liv, fra Italien til Schweiz til verden«, siger han i interviews efter turneringen, flankeret af Rinaldo Arnold.
Det er den offentligt kendte del af venskabet.
Billetter til de største kampe
Hvad der ikke er offentligt kendt, er, at Infantino forsyner Arnold med eksklusive billetter. I en e-mail fra 25. maj 2016 skriver embedsmanden til præsidenten:
»Hjertelig tak for billetterne til Champions League-finalen. Min yngste søn og min kone kommer, eftersom jeg er nødt til at deltage i et andet arrangement med FC«.
To uger tidligere har Infantino sørget for, at Arnold kunne rejse til Fifa-kongres i Mexico City.
»Jeg takker endnu en gang for invitationen til Mexico. Det var interessant og spændende«, skriver gavemodtageren via sin officielle e-mail-adresse hos Wallis’ statsadvokatur. Tonen er fortrolig, »Ciao, Capo«, tiltaler Arnold engang præsidenten i en mail.
Vennetjenesterne går også den modsatte vej.
Da Infantino kommer i klemme, er Arnold på pletten. 6. april 2016, få uger før kongressen i Mexico, møder den schweiziske statsadvokatur op i Uefa’s hovedkvarter i Nyon i Schweiz. Efterforskerne leder efter bevismateriale: datalækket i Panama Papers har bragt nogle påfaldende tv-kontrakter tilhørende Uefa for dagens lys; de er underskrevet af Gianni Infantino.
Statsadvokaturen åbner en sag uden nogen navngiven mistænkt. Sagen drejer sig altså ikke om præsidenten selv – men eftersom han har underskrevet en kontrakt, cirkulerer hans navn straks i pressen. Allerede samme aften skriver Infantino til sin ven fra Wallis. Af dennes svar fremgår det, at Arnold tager kontakt til statsadvokaturen for at samle informationer ind – og derpå tilbyde præsidenten sin hjælp:
»Hvis du vil, kan jeg forsøge at få statsadvokaturen til at udsende en pressemeddelelse om, at der ikke er nogen proces mod dig i gang«.
To ansigter: Den charmerende schweizer skulle rydde op i fodbolden, men nu klistrer kontroversielle sager om penge og magt til hamStatsadvokaten går endnu videre: Han foreslår at overveje, »om vi/du skal foretage en anmeldelse for alvorlig bagvaskelse«. Og han tilbyder at gå med Infantino til et møde med efterforskerne, »hvis ikke det skaber problemer for dig og dine chefjurister«.
Og dette var ikke den første e-mail.
Nogle uger før har Arnold arrangeret et fortroligt møde med statsadvokat Michael Lauber. Anklagemyndigheden har siden anholdelserne på hotel Baur-au-Lac startet omkring 25 sager mod Fifa, hvoraf den mest kendte er den mod Sepp Blatter. I alle sagerne optræder forbundet som den forurettede part.
22. marts 2016 sætter Lauber og Infantino sig sammen på luksushotellet Schweizerhof i Bern.
»Mødet, der varede en time, drejede sig om at få overblik over undersøgelseskomplekset vedrørende fodboldsporten i almindelighed (...) samt at skabe klarhed over Fifa’s stilling såvel i egenskab af sagsøger som forurettet part«, skriver statsadvokaten i dag. Den øverste repræsentant for den schweiziske anklagemyndighed dukker op i følge med sin informationschef, André Marty. Og Gianni Infantino? Han kommer såmænd ikke sammen med en hus-jurist eller en advokat med grundigt kendskab til de 25 sager. Men med: Rinaldo Arnold.
Skyggerådgivning til præsidenten
Statsadvokaten yder præsidenten en form for skyggerådgivning. Hans status som repræsentant for anklagemyndigheden er formentlig nyttig. Hvorfor gør han det? Hvorfor blander han sig? Sagen er uklar. Men under alle omstændigheder findes følgende sætning i slutningen af beskeden fra 25. maj 2016: »PS: Hvis din nye generalsekretær skulle have brug for endnu en stedfortræder, anbefaler jeg mig venligst«, skriver Arnold til Infantino.
Dette skift har endnu ikke fundet sted. Arnold arbejder stadig som statsadvokat. Straffesagerne vedrørende tv-kontrakterne er i mellemtiden blevet indstillet, og anklagemyndighedens mistanker er ikke blevet underbygget.
Arnolds indblanding i Bern er ikke blevet genstand for nogen undersøgelse. Fifa fastslår, at præsidenten har inviteret Arnold til turneringer og events »som et personligt bekendtskab«. Spørgsmålet om, hvorvidt han selv har betalt for nogle af eller alle sine ture og billetter, svarer Arnold ikke på. Han skriver:
»Jeg plejer rent privat kontakt med hr. Infantino. Vi har været kolleger i årevis. Vores kollegiale forhold har intet at gøre med mit professionelle virke. Jeg har aldrig optrådt som statsadvokat i forbindelse med hr. Infantino«.
Det modsiges af professor i strafferet Mark Pieth:
»Jeg ser to problemer hvad angår statsadvokaten. For det første lader han sig invitere af Infantino. For det andet arrangerer han – på samme tid som der er en efterforskning i gang – et møde mellem Infantino og statsadvokaten, hvilket han lettere er i stand til på grund af sit embede, end han ville være som privatperson. Det rejser det alvorlige spørgsmål, om han har taget imod fordele i egenskab af embedsmand«.
Fifa svarer på Football Leaks: Det er 'falske rygter' fra 'ulykkelige' menneskerDet påhviler den øverste embedsmand i anklagemyndigheden i Wallis, generalstatsadvokat Nicolas Dubuis, at føre tilsyn med statsadvokaterne. Han skriver, på forespørgsel, at Arnold har forsikret ham om, at samtlige kontakter til Gianni Infantino er »af rent privat karakter«.
I en senere e-mail tilføjer han, at ledelsen i statsadvokaturen vil tage emnet op på sit næste møde.
Tilfældet Arnold åbenbarer regel nummer 3 i ’Præsidentens dobbeltspil’: Lad tvivlen komme din ven til gode.
Man kender hinanden, man hjælper hinanden, man ordner problemer uden at blande andre ind. Denne fremgangsmåde er ikke ny. Det var Sepp Blatters opskrift på succes.
Hvis man vil forstå, hvorfor aktørerne skifter, men ikke metoderne, må man til Toscana, til Firenze.
Oversættelse: Jakob Haff
fortsæt med at læse
