Mobiltelefonen er ikke kun til leg; dens funktioner kan erstatte nogle helt basale menneskelige karakteristika som at tænke og huske, skriver 24-årig debattør, der mistede begge evner, da hans mobil skulle til reparation.
Foto: Boll Ivan Riordan

Mobiltelefonen er ikke kun til leg; dens funktioner kan erstatte nogle helt basale menneskelige karakteristika som at tænke og huske, skriver 24-årig debattør, der mistede begge evner, da hans mobil skulle til reparation.

Debatindlæg

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Studerende: Jeg er 24 år og fanget i en af de generationer, som ikke kan tænke selv

Snart er det ikke os, der bruger maskinerne, men dem, der bruger os.

Debatindlæg

Jeg kan huske, vi løb. Min ven løb hurtigere end nogensinde. Han nærmest svævede i luften. Jeg havde fortalt ham, at der var en sjælden pokémon i den anden ende af byen. En Charizard. Han manglede den for at kunne komme videre til næste bane. Da vi var nået frem, stod den der heldigvis stadig. Men det krævede held at fange den. Han skulle svare på en gåde, før han kunne få fingre i den. Han løste den og smilte.

Jeg tog hjem og begyndte af planlægge udfordringer til de næste dage. Det basale skulle være på plads, resten kunne jeg improvisere. Sådan husker jeg en leg, jeg havde med en ven, da vi var børn. Vi elskede den. Vi kunne bruge hele dage på den. På en leg, der foregik i hovedet. Der var nemlig ingen pokémoner, eller hvad vi nu kunne finde på. Vi var overladt til vores egen fantasi.

I dag løber børn rundt på samme måde. Men dog fantasiløst. De skal ikke forestille sig eventyret, de skal blot tage deres smartphone frem. Et klik med fingeren, og en pokémon vil vise sig på deres mobil. Sådan kan de gå rundt sammen og jagte. Som zombier. Uden at tale sammen. Uden at kigge på hinanden. Men med blikket stålfast mod skærmen.

Teknologien vokser støt, og det skaber en generation, der ikke kan tænke selv. For der er ikke behov for at tænke. Vores elektroniske udstyr kan efterhånden hjælpe os med alt. De kan guide os igennem hverdagen. Snart er det ikke os, der bruger maskinerne, men dem, der bruger os.

Jeg er 24 år og fanget i en af de generationer. I min hverdag nyder jeg, hvordan min iPhone kan hjælpe mig. Men jeg nyder det for meget.

Det fandt jeg ud af, da den gik i stykker og skulle til reparation. Jeg var lost. For jeg er ikke vant til selv at tænke. Jeg kunne ikke ringe til nogen, for jeg kan ikke huske telefonnumre. Jeg kunne ikke finde den hurtigste vej, for det plejer min gps at gøre for mig.

Jeg var lost. For jeg er ikke vant til selv at tænke. Jeg kunne ikke ringe til nogen, for jeg kan ikke huske telefonnumre

Min smartphone tager sig af det praktiske. Og den kan efterhånden alt. Vi behøver ikke at planlægge, hvornår vi skal sove. Det kan vores iPhone klare med den nye app Sengetid. Den fortæller mig hver aften, hvad tid jeg skal gå i seng. For den ved, hvornår jeg skal op. Den ved rigtig meget. Når jeg skal spille musik, behøver jeg ikke tage det svære valg, for min iPhone anbefaler mig kunstnere, jeg kan lide. Og sådan bliver det ved.

Det amerikanske firma Amazon har lanceret en slille boks ved navn Alexis, der via kunstig intelligens kan tænke for os. Så slipper vi selv for det. Man kan spørge den, hvordan vejret er. Den svarer og siger, hvilket tøj den vil anbefale at tage på.

Alexis kan også samarbejde med andet elektronik, for eksempel et par lyspærer fra Phillips Hue. Så kan jeg ligge i min seng, råbe til en sort boks på bordet, at den skal slukke mit lys. Nu behøver jeg ikke engang at bevæge mig mere.

Netflix har lavet en serie ved navn ’Black Mirror’, der viser, hvordan vores verden med hjælp fra teknologien kan udvikle sig i forskellige triste retninger. Men jeg synes allerede, den retning er på vej nu.

Da min iPhone gik i stykker, kunne jeg i hvert fald mærke, jeg var mere afhængig af den, end jeg egentlig troede. Ikke fordi jeg savnede at være online på sociale medier, men fordi jeg savnede dens evne til at tænke og huske for mig.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce