Folkeskolens øgede fokus på de boglige kompetencer slår kreativiteten ihjel. Samtidig skader det selvtilliden hos de elever, som er dygtige til billedkunst, musik eller idræt, fordi disse fag ikke anerkendes. Det ensidige fokus på den sproglige og logiske intelligens skader sammenhængskraften - både i den enkelte klasse, men også i samfundet.
Da min årgang og jeg var på brobygning hos Technical Education Copenhagen, hvor vi skulle få indsigt i livet som håndværker, blev vores klassehierarki for en stund vendt på hovedet. Jeg selv og andre elever født med ti tommelfingre lå nemlig pludselig på bunden, mens de, der kunne skrue, save, male og designe brillerede med deres evner.
Desværre taber folkeskolen til hverdag netop disse elever, idet de kun får traditionel, boglig undervisning. Et godt eksempel på det er idrætsundervisningen. For selv om folkeskolen har beholdt idrætsundervisningen i overbygningen, kræver faget nu både logisk og verbalt dygtige elever, når undervisningen bliver alvor.
De kropslige elever når ikke at blive anerkendt for deres kropsbevidsthed, fordi folkeskolen hellere giver scenen til de elever, der er bedre til at snakke om en armbøjning end at fuldføre en.
Der er alt for lidt hulebyggeri i den moderne skole. Tag saven i hånden og lær børnene lidt om livet uden skærmeDet boglige fokus skaber et negativt hierarki i klassen, men som samfund bør vi ikke stemple mindre boglige elever som mindre værdifulde. Ved kun at fokusere på den boglige intelligens, sender vi et uheldigt et signal til de elever, der har kompetencer på andre områder. Man ranglister børn udelukkende på baggrund af, hvor bogligt stærke de er. De, der er dårlige til de klassiske fag, bliver hurtigt stemplet som uintelligente.
Billedkunst, musik, sløjd og håndarbejde afskaffes i henholdsvis 5., 6, og 7., klasse, så når standpunktskaraktererne endelig træder i kraft, giver det ikke elever mulighed for at blive bekræftet i, at de faktisk er dygtige til noget.
Førnævnte brobygningstur var dels en sund oplevelse for hele klassens sammenhængskraft, men den viste også mine klassekammerater og mig, hvordan hver enkelt person kan bidrage forskelligt til samfundet i fremtiden.
Uffe Elbæk: Lad os gøre folkeskolen klar til fremtidenDenne øjenåbner bør dog ikke kun være noget, brobygningspladserne kan tilbyde. Nej, det bør være folkeskolens opgave gennem den daglige undervisning at vise eleverne, hvordan deres forskellige kompetencer kan anvendes i samfundet.
I 2020 regner man med, at Danmark vil mangle 32.000 erhvervsuddannede, mens 17 procent dropper ud af gymnasiet årligt. Hvorfor? Svaret er ganske enkelt; folkeskoleelever aner simpelthen ikke, hvad de er gode til, fordi skolen ikke udfordrer dem på alle planer. Derfor ender de med at vælge den sikre vej, selv om denne vej ikke nødvendigvis er den rigtige for dem.
Hvis vi vil drage gavn af børns individuelle kompetencer, må vi anerkende forskelligheden blandt os alle. Nytænkning er essentielt for Danmark og for børnenes personlige samt faglige udvikling.
Derfor opfordrer jeg til, at vi bevarer de kreative fag på de høje klassetrin samt opprioriterer fag, der udfordrer menneskets syv intelligenser.
fortsæt med at læse
