Kære Politiken,
Få styr på fakta inden I skriver en leder.
Fredag aften skriver Politiken i deres leder, at jeg burde knaldes af myndighederne for at lave ulovlig reklame på mine sociale medier. Bevidst skulle jeg undlade at markere mit indhold med korrekt reklame-markering. Dette er heldigvis en lodret løgn. Jeg gør det altid helt tydeligt for mine følgere, hvis mit indhold er en reklame.
Jeg synes ærligt talt, det er useriøst, at Politiken gør mig til skydeskive for, at andre influencere ikke kan finde ud af at overholde loven. Det er pinligt, at man ikke på så stort et medie formår at faktatjekke sin leder.
Det er lavt niveau, Christian Jensen.
Der er helt sikkert mange influencere, der laver fejl. Jeg har selv været i den gråzone for over et år siden, men siden har mit indhold været tydeligt markeret efter lovens retningslinjer. Efter min opfattelse er det særligt nystartede influencere, der ikke kender til reglerne, og det kunne måske være en god idé med bedre informationer til dem.
Men altså: Jeg kender reglerne, og jeg gør meget for, at mine følgere aldrig er i tvivl om, hvorvidt det de ser er en reklame.
Jeg synes, lederen er et symptom på, hvordan de ’traditionelle medier’ fuldstændig misforstår og undervurderer de ’nye medier’.
De nye medier er fremtiden. Om I vil det eller ej. Jeg vil forslå jer, at I sætter jer bedre ind i dem.
Jeg har altid haft stor respekt for Politikken og jeres journalistik. Men det her er en ommer. Jeg håber på ordentlig research fra nu fra.
Jeg ved, I kan.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Skriv kommentar