0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Forsker i international udvikling: Brexit kan styrke EU's fremtid

Med Storbritannien ude af EU er der mulighed for især at styrke det sikkerhedspolitiske samarbejde

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Anne-marie Steen Petersen/Politiken-Tegning
Arkivtegning: Anne-marie Steen Petersen/Politiken-Tegning
Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Brexit betyder ikke nødvendigvis krise og tegn på opbrud af EU. Det kan muligvis betyde lige det modsatte. Brexit åbner for nye muligheder for at styrke Den Europæiske Union og fremme det oprindelige projekt om at skabe fred og større økonomisk lighed i Europa.

Siden 1973 har Storbritannien på mange måder modarbejdet det europæiske fællesskab, specielt på forsvarsområdet, og ved at promovere en hård neoliberalistisk økonomisk politik har de skabt større ulighed i Europa.

Frankrigs tidligere præsident Charles De Gaulle nedlagde flere gange veto mod Storbritanniens optagelse i Det Europæiske Økonomiske Fællesskab (EØF) i 1973, og der var mange europæiske politikere og analytikere, der var skeptiske over for Storbritanniens medlemskab.

En af de store bekymringer var, at Storbritannien ville forhindre integrationen af Europa og ville fungere som en amerikansk trojansk hest

En af de store bekymringer var, at Storbritannien ville forhindre integrationen af Europa og ville fungere som en amerikansk trojansk hest. Efter Anden Verdenskrig var USA en dominerende fremmedmagt i Europa med militærinstallationer i de fleste vesteuropæiske lande. Den kolde krig rasede, og Marshallplanens hovedformål var blandt andet at holde socialismen nede i Vesteuropa og sikre et europæisk marked for USA’s store overskudsproduktion.

Amerikanerne vidste også, at deres dominans i Europa ville blive svækket over årene, og at et nyt stærk forenet Europa ville blive en konkurrent. Med etableringen af Nato i 1949 fik USA en markant position i europæisk forsvarspolitik. Men europæerne havde muligheden for at modarbejde Nato ved at etablere en europæisk forsvarsalliance uden om USA og derved svække USA’s indflydelse i Europa. Men via Storbritannien kunne USA forhindre eller forsinke udviklingen af en sådan forsvarsalliance og kunne ekspandere Nato’s rolle i Europa.

Som tænkt er det sket, og siden Storbritanniens optagelse i det europæiske fællesskab har briterne gjort, hvad de kan, for at forhindre etableringen af en europæisk forsvarsalliance og presset på, for at Nato skulle udvide mod øst.

Nato’s udvidelse har skabt store spændinger mellem EU og Rusland, hvilket er i linje med USA’s Europa-Asien-politik. Den indflydelsesrige amerikanske diplomat og sikkerhedsrådgiver Zbigniew Brzezinski beskriver, at denne politik hovedsagelig skal sikre Europas afhængighed af USA’s militærbeskyttelse og underminere alliancer mellem andre stater som kan svække USA’s interesser.

For mange danske politikere og kommentatorer er Danmarks og EU’s afhængighed af Nato og USA’s militære beskyttelse blevet en naturlighed, og USA beskrives ofte som en ’ven’. Men som de Gaulle sagde: »Ingen stat har venner – kun interesser«.

Danmark bliver nødt til at tænke i nye retninger sikkerhedspolitisk og indtænke USA og Storbritannien som mulige trusler

På nuværende tidspunkt har USA omkring 65.000 soldater udstationeret på forskellige baser rundtomkring i Europa. Mange af disse baser har eksisteret siden Anden Verdenskrig, og ikke overraskende er over halvdelen af de amerikanske soldater i Tyskland, den stærkeste statsmagt i EU.

Det amerikanske militær tænker rationalt, strategisk, og langsigtet. Hvis man har militære baser i EU, så gælder det om at beholde dem så længe, man kan. Enhver økonomi har brug for militær sikkerhed som fundament, og da det er USA, der leverer en stor del af EU’s sikkerhed, så har de også en stor indflydelse på den økonomiske politik.

Det amerikanske mili