Arkivfoto:: Jørn Villumsen/Politiken-Tegning

Debatindlæg

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Kære feminister af alle køn: Mødrene til Danmarks fattige børn har brug for vores solidaritet

På kampdagen er der brug for en håndsrækning til alle Danmarks fattige mødre.

Debatindlæg

Kære feminister af alle køn

Tænk, hvis det var dig, der var så fattig, at du ikke havde råd til at lade dine børn deltage i fritidsaktiviteter. Hvis det var dit barn, der blev hjemme fra fødselsdagsfesten, fordi du ikke havde råd til en gave.

Her på kvindernes internationale kampdag er der stærkt brug for en solidarisk håndsrækning til alle Danmarks fattige mødre. Til mødrene til de 64.500 børn, der lever i fattigdom i Danmark anno 2019. Til alle de kvinder, der er ramt af den bevidste og årelange nedsættelse af de sociale ydelser til samfundets udsatte grupper.

Særligt hårdt ramt er nytilkomne flygtninge, der må hutle sig frem på en beskeden ydelse, der er så lav, at familierne i nogle tilfælde må vælge mellem medicin og mad. Med den nye finanslov er ydelsen – som har skiftet navn fra integrationsydelse til hjemsendelsesydelse – yderligere reduceret, og konsekvenserne kender syriske ’Aya’ alt for godt.

Når budgettet vælter, er der pludselig ikke råd til en madpakke til det yngste barn. »Jeg tager i skole alligevel, mor. Jeg kan bare sige, at jeg glemte min madpakke«

Hun er enlig mor til fire børn, i behandling for traumer efter krigen i Syrien og jobsøgende. Hun har løbende været i virksomhedspraktik, men har indtil videre ikke kunnet finde et fast job. For selv om hun følger et sprogkursus, er hendes danskkundskaber stadig ikke gode nok.

»Jeg låner ofte penge af venner og familie for at kunne købe mad. Børneydelsen bliver så brugt til at betale lånene tilbage«, fortæller den syriske mor, der med den nye hjemsendelsesydelse vil få 2.000 kroner mindre at leve for om måneden. Det betyder, at hun og børnene vil have omkring 1.000 kroner til mad.

Og så er der ’Sofie’, som vi kender gennem Næstehjælperne – et netværk af frivillige, der protesterer mod de fattigdomsskabende reformer. Sofie er mor til to børn, der begge har diagnoser inden for autismespektret. Sofie har selv dårlig ryg og venter på operation.

Sofie vil gerne læse videre; der sidder et godt hoved på hende. Hun er begyndt flere gange, men stopper ofte igen. Dårlig ryg og børn med diagnoser gør det vanskeligt for hende at komme ud af kontanthjælpssystemet – og kontanthjælpsloftet.

På en god måned har Sofie 80 kr. om dagen til at dække mad, tøj og toiletartikler. Der skal kun få begivenheder til at vælte budgettet. Den yngste kommer hjem med lus. Lusemidlet koster næsten dagens budget. Den ældste taber nøglen til lejligheden. En ny nøgle koster halvdelen af dagsbudgettet. En får halsbetændelse. Penicillinen koster et dagsbudget. Sådan er hverdagen for Sofie.

Når budgettet vælter, er der pludselig ikke råd til en madpakke til det yngste barn. »Jeg tager i skole alligevel, mor. Jeg kan bare sige, at jeg glemte min madpakke«.

Vi skal som kvinder stå sammen og kræve anstændige forhold for alle kvinder – uanset hudfarve, religion eller etnicitet.

Forstil dig, at du er Sofie, der må tage ud til fremmede mennesker for at hente en pose med madvarer, fordi – du har fået halsbetændelse, dit barn har fået lus, og den ældste har tabt sin nøgle. Sådan er hverdagen for Sofie og alle de andre mødre, der lever under fattigdomsgrænsen.

Derfor, kære kvinder – kære feminister af alle køn: Alle vi, der kan, må sige fra over for politikere, der i deres jagt på stemmer, finder på tiltag, der bygger på forskelsbehandling. Vi vil hverken sparke nedad eller på hinanden.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Flygtninge skal ikke straffes, men støttes. En kvinde, en mor som Sofie, skal ikke leve i fattigdom. Væk med den menneskefjendske hjemsendelsesydelse. Væk med kontanthjælpsloftet. Væk med den omsiggribende ulighed, som sender mødre, fædre og deres børn ud i fattigdom i et af verdens rigeste lande.

Det er den ulighed, vi skal gå imod 8. marts. For som parolen lyder: Ingen frihed uden lighed. Vi skal som kvinder stå sammen og kræve anstændige forhold for alle kvinder – uanset hudfarve, religion eller etnicitet. Vi finder os ikke i forsøgene fra Christiansborg på at splitte os som kvinder og borgere. Der skal ikke være nogen fattige børn i Danmark, hverken brune eller hvide. Vi står sammen med mødrene på kontanthjælp og integrationsydelse og kræver forandring. Og vi stopper ikke der:

Hundredvis af aktivister fra Næstehjælperne har i vinterens løb klippet et hjerte for hvert fattigt barn i Danmark – 64.500 hjerter i alt! Den 16. marts sætter vi hjerterne op i Fælledparken. Duk op og vis din solidaritet med alle disse børn og deres mødre.

’Sofie’ og ’Aya’ er kvinder, vi kender og arbejder med i Næstehjælperne og Mellemfolkeligt Samvirke.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden