Kære Lars Løkke Rasmussen, Inger Støjberg, Mette Frederiksen, Martin Henriksen & co.
Kære regering og folketingets partier. Kære Danmarks befolkning,
Som kurdisk-dansk kvinde i dette land, kan jeg forsikre jer om, hvis jeg i morgen blev tvunget til at rejse ud af Danmark, så ville jeg ikke vide, hvor jeg skulle tvangsudsendes til, fordi vi kurdere har ingen steder, hvor vi er velkomne.
Ikke engang i vores eget område kan vi være i fred. Vores liv har handlet om en konstant, ulidelig kamp for overlevelse. Det samme gør sig nu gældende for beboerne på Sjælsmark i vores Danmark. Disse mennesker kæmper en uudholdelig kamp for at være til. For at eksistere og være et menneske i denne verden.
Se videoen: Planlagt hjemsendelse endte i uroligheder på SjælsmarkDet er på tide, at I forholder jer alvorligt til befolkningens ønsker om at ændre forholdene for beboerne på Sjælsmark. Det er på tide, at I, politikere, går i dialog med befolkningen om at få skaffet bedre livsvilkår for de mennesker, som I, med jeres stramninger og beslutninger, piner ihjel.
Det er på tide, at I lytter til folkets krav om, at regeringen skal ændre deres politiske strategier, hvad Sjælsmark angår. Det er på tide, at I lytter til folket og til de mange mennesker, der bevidner de elendige forhold, I har skabt for de mennesker, som opholder sig på Sjælsmark.
Folk, der i forvejen er blevet ruineret på måder, I aldrig vil kunne sætte jer ind i, forstå eller begribe. Folk, der har tilbragt det meste af deres liv i flygtninglejre.
I kan ikke længere bygge jeres karriere og politiske succes på bekostning af uskyldige menneskers liv. På Sjælsmark overser man menneskerettighederne. På Sjælsmark overser man humanisme. På Sjælsmark overser man retfærdighed og empatien for de menneskelige aspekter.
Til de af jer, der har stemt på de politikere, som er skyld i, at vi har mennesker i Danmark, som lever under umenneskelige forhold bag hegn og psykisk pinsel. I burde tænke jer om og kigge indad. I burde komme til en ny selvforståelse.
Sara Omar: Kære mødre, fortæl jeres piger, hvor værdifulde de er. Fortæl dem, at kvinden ikke er afhængig af mandenDet her kunne have været os alle sammen. Hvordan kan vi have samvittighed til at acceptere, at det skal være tilladt, at politiet bruger peberspray mod børnene? At børnefamilier lever i konstant usikkerhed? Hvordan kan vi tillade at se uimodsagt på, mens børn, der er født og opvokset i Danmark, skal befinde sig i en parallel virkelighed, som er ubærlig?
Det kan ikke passe, at vi kan være så rige på velfærd, men så fattige på næstekærlighed.
Det her handler om mennesker, som er flygtet fra krig, vold og død. Mennesker, som er fyldt med sorg og traumer. Ingen mennesker skal forsøge at tage sit eget liv. Det har en mor fra Sjælsmark lige gjort. Hvis hun var død, og det havde lykkedes hende at tage sit eget liv, så ville I have haft hendes blod på jeres hænder.
I ville også have været årsagen til, at to børn ville miste deres mor.
Der har jeg været. Dér, hvor man beslutter sig for at tage sit eget liv, fordi det, man har, ikke er et liv men et menneskeskabt helvede. Og jeg ved, hvornår man tager den beslutning: Den beslutning tager man, når mørket har overtaget!
Og her, på Sjælsmark, kan beboerne mærke, at grundlaget for jeres politiske beslutninger er mørke. Og dette mørke er ved at ødelægge mange sjæle. Dette mørke er ved at briste mange menneskers hjerter. Det har allerede frataget mange menneskers lyst til at eksistere.
I giver hele tiden skylden til forældrene og siger, at de børn er blevet ofre for deres forældres dårlige valg. Men det eneste, deres forældre er skyldige i, er, at de ikke vil tage deres børn tilbage til krig, fattigdom og elendighed. Og det er vel enhver forældres ønske, at deres børn ikke skal vokse op der, hvor lyden af krigen og usikkerheden er der konstant?
Sara Omar: Kære kurdiske kvinde. Frihed er ikke noget, vi får forærende, det er noget, vi skal kæmpe forMen forældre eller ej, valg eller ej, I som politikere har et ansvar for, at alle mennesker i Danmark – uanset baggrund, gruppering eller status, får et værdigt og trygt liv – så længe de befinder sig i Danmark.
Sjælsmarks beboere er mennesker, præcis som du og jeg. De trækker vejret, præcis som du og jeg. De har følelser og tanker, præcis som du og jeg. Og de ønsker et værdigt og sikkert liv, uden krig, elendighed, fattigdom og selvmord, præcis som du og jeg og os allesammen – så hvorfor er det så svært at forstå: at det at leve i fred og respektable omstændigheder er en menneskeret?
Jeg har besøgt Sjælsmark. Det er et kummerligt og angstfremkaldende sted. Det er ikke et sted for mennesker. Det burde ikke være tilladt, at børn skal vokse op bag pigtråd. Og ingen børn burde udsættes for det traume at afvente svar på, om deres mor vil overleve et selvmordsforsøg eller ikke!
Det selvmordsforsøg fandt sted som konsekvens af jeres mange beslutninger. Beslutninger der desværre bygger på, at det skal være tilladt at ødelægge mennesker. Beslutninger som et fornuftigt og reflekteret menneske aldrig vil tillade sig selv at træffe.
I Danmark findes der mange, som kræver, at der bliver arbejdet på at få afskaffet Sjælsmark. At disse menneskers livsvilkår forbedres. At de som minimum bliver behandlet ordentligt og som mennesker, hvor deres rettigheder bliver respekteret. Vi kan ikke tillade os at pine folk ihjel, fysisk, psykisk og følelsesmæssigt!
Hvorfor er det en nødvendighed for vores regering at skabe splittelse og frygt i folks hjerter? Magtudøvelse bør udtrykke kærlighed, at samle folket, at skabe respekt, at vise, at politikerne er der til at lytte, når befolkningen har brug for at blive lyttet til.
Magtudøvelse bør plante håb og udtrykke tryghed, men ikke ydmygelse.
Det, der sker bag hegnet på Sjælsmark, er en modbydelighed, som skal stoppes. Omgående. Og hvis I, politikere, ikke kan sætte jer ind i, hvordan det påvirker folks helbred og psyke, så må I hver og en, og uden hinandens selskab, vælge at bo på Sjælsmark i et par uger, præcis som disse mennesker nu gør.
Jeg er sikker på, at der ikke vil gå lang tid, før I løber skrigende bort derfra, især når I for alvor mærker og føler den frustration, utryghed og angst, I bliver efterladt med.
Flere og flere børn vil ende i håbløshed på SjælsmarkAlle mennesker i Danmark skal have samme rettigheder. Uanset baggrund. Uanset. Men endnu væsentligere er, at jeg vil lade Sjælsmarks børn, mødre og fædre vide, at der findes mennesker derude på den anden side af hegnet, som ønsker dem alt det bedste i livet, og som gerne dedikerer deres egne liv til at kæmpe deres sag.
Kære politikere,
Det er aldrig for sent at være et bedre menneske og træffe beslutninger, der ikke koster liv.
Inderst inde vil jeg tro og håbe, at I er bedre mennesker, men at I har skabt jer et ’image’ I vil leve op til, da dette ’image’, i jeres tanker gør jer mere magtfulde og giver jer mere lyst til at få endnu flere stemmer. Men ved I også, at med stor magt følger stort ansvar, og hvis man ikke lever op til sit fulde ansvar, så bør man gentænke og ændre strategi.
For hvad med om natten, når I lader jeres hoveder hvile på hovedpuden? Hvad siger jeres samvittighed der, især når mørket falder på, og stjernerne byder natten velkommen? Hvad siger jeres hjerter om de familier, som I på daglig basis straffer? I dette land som I er repræsentanter for?
Jeg har mødt dig, kære Mette Frederiksen.
Du lod til at være et godt menneske. Jeg accepterede at mødes med dig i sin tid, fordi inderst inde så jeg en dyb kerne, som var værd at udveksle et par ord med. Jeg mærkede varmen, og jeg mærkede respekten, da du sad over for mig og søgte løsninger og svar på dine mange spørgsmål, ikke som en politiker, men som en bekymret mor, som et bekymret menneske.
Jeg var også klar over, at dine beslutninger måtte gå igennem flere lag. Men du er selv mor til nogle børn, vil du ikke ønske dem et trygt liv? Og hvorfor skal vores børn være mere værd end de børn, der opholder sig på Sjælsmark? Er de ikke noget værd som mennesker?
Du har sagt, at du vil være børnenes statsminister, og jeg ved, at du og I på borgen vil bruge argumentet: Jamen, de mennesker er blevet vurderet til at forlade Danmark, at de ikke er en del af befolkningen og fællesskabet, at de ikke indgår i kategorien ’folket’, så vi ikke er forpligtigede over for deres ve og vel.
Men det er en forkert måde at anskue hele situationen på – de er nemlig en del af dette samfund, så længe de befinder sig på dansk jord. De skal have vilkår, der er menneskelige.
Sofie Carsten Nielsen: Dansk Folkeparti bruger børn som jetoner ved et pokerbordDa jeg var inde og snakke med dem på Sjælsmark, hvor jeg blev inviteret af Niels Etlard Johannesen fra Kriminalforsorgen, var ordet, der gik igen blandt beboerne, ’fængsel’. At stedet føltes som et fængsel. Et psykisk fængsel.
Ved I, hvad den slags følelse gør ved et menneske, rent psykisk? Man bliver ødelagt af det. Der kommer usunde mennesker ud af det over på den anden side, hvor de ikke vil kunne fungere i deres hverdage, fordi traumerne er for stor en byrde at bære. Og hvem er det, der skaber disse traumer?
Tænk lige over det.
Disse omstændigheder burde slet ikke være en mulighed i vores land, der er bygget på næstekærlighed, respekt, forståelse og medmenneskelighed.
Alt med omtanke. Alt med overvejelse. Alt med fornuft. Politik eller ej, man har altid et valg og en integritet, man skal leve op til og skal være i stand til at værne om. Og lige nu ser jeg, at disse mennesker bliver svigtet. At vi har børn, der aldrig nogensinde vil kunne glemme, at deres mor prøvede at begå selvmord, fordi vi ikke lyttede og fortsat ikke lytter.
Modig er den, der sætter sig i respekt, trodser pøblen og træder i karakter, især når det gælder menneskerettigheder.
Med venlig hilsen
Sara Omar
Indlægget blev i første omgang bragt som en statusopdatering på Sara Omars Facebook-profil. Det oprindelige indlæg kan læses her: https://www.facebook.com/saraomar86
fortsæt med at læse
