0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er gemt Du har ulæste artikler blandt dine gemte artikler
Jóhann Thór Haahr Hansen
Foto: Jóhann Thór Haahr Hansen

Komponist Clarissa Conelly bliver ved med at vende tilbage til Trehøje. »Landskabet kan give én mange tusind års historisk perspektiv«.

»Jeg føler en sorg over, at vi ikke har flere områder i Danmark som det her«

Hver gang Clarissa Connelly besøger Trehøje på Mols, føler og ser hun historien i istidslandskabet. Tidsperspektivet afstresser hende. Og hun holder så meget af Trehøje, at hun har erklæret sin kærlighed til bakkerne i en sang.

FOR ABONNENTER

Følger man vejen rundt om Kalø Vig og kører mod landsbyen Agri i Mols Bjerge, bliver man overvældet af synet af bjergene, før man overhovedet kommer derop.

Fra den flade vej rejser plantagerne i nationalparken sig højt over landskabet, og man kan se gravhøje på toppen. Efter Agri bliver asfalten erstattet med grus og støv. Oplæseren i Radioavisen har sagt, at det vil blive en »rigtig kedelig og våd dag« i hele landet.

Skyerne er da også faretruende mørkegrå, men da vi gør de 30-40 andre biler selskab på parkeringspladsen ved Trehøje, skinner solen endnu. Regnjakken får lov at blive liggende. Samme vurdering om tøjvalg er komponisten Clarissa Connelly åbenbart også nået frem til. Hun møder os i et par denimoveralls, en gul strik og en stråhat.


Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu

Læs mere

Annonce