Wu-huuuuu. Det er den følelse, vi går efter, da vi sætter kursen mod Danmarks nordligste by Skagen. Vi har hørt rygter om 10 centimeter sne og godt langrendsføre i helt særlige omgivelser. Og så er der det med lyset i Skagen – det må kunne gøre det ud for højfjeldssolen.
I stedet for at dreje fra retter vi bilen mod nordligere himmelstrøg og håber på, at havnebyens små pletter af sne snart afløses af et hvidt landskab. For når man først har oplevet fornemmelsen af langrendsski, der glider let igennem knirkende sne, kan en vinter uden skiture virke uoverkommelig.
Når man har oplevet wu-huuu-følelsen, når skiene fører dig igennem landskabet; når man samtidig har prøvet at samarbejde med sneen og kulden, en disciplin, der kun bliver sværere, men også rigere, når der er børn med på turen, så vil man gerne genopleve følelsen – og det er netop den, vi er på udkig efter i Skagen. En følelse, der heldigvis viser sig at holde stik, men turen viser sig at byde på så meget mere.
Ikke langt før Skagen er udsigten fra bilen heldigvis tiltagende hvid. Vi parkerer på en p-plads nord for klitplantagen (søg den på Google Maps, den dukker overraskende hurtigt op til venstre lige efter plantagen).
