Foto: Tanja Carstens Lund
Foto: Tanja Carstens Lund/RITZAU/SCANPIX

Foto: Tanja Carstens Lund

Debatindlæg

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Ivrig museumsgæst: Hvor er de forældre, som skal holde styr på deres larmende børn?

Folk snakker højlydt med hinanden, råber tværs igennem lokalet, og børn løber skrigende, legende og er ude af kontrol mellem tingene uden tanke for andre end dem selv. Respekter museumsreglerne.

Debatindlæg

Jeg er netop hjemvendt fra en, i øvrigt imponerende, udstilling om Månen på Louisiana, og ud over en række smukke værker og artefakter, opdagede jeg endnu en ting. En ting, jeg også oplevede for ganske nylig til Body Worlds-udstillingen på Experimentarium: Alt for mange, synes jeg, har glemt, hvordan man opfører sig på museer.

Ærbødigheden er væk, stilheden og respekten for værkerne og ikke mindst for de andre gæster er forsvundet. Folk snakker højlydt med hinanden, råber tværs igennem lokalet, og børn løber skrigende, legende og er ude af kontrol mellem tingene uden tanke for andre end dem selv.

Jeg oplevede en lille dreng få lov til at vade rundt foran et lærred, hvor der blev vist en projektion af Månen. Drengen syntes, det var sjovt at følge Månen og lade, som om han bar den – og bevares, det har sikkert været morsomt både for purken og hans forældre. Men jeg tror ikke, at jeg er den eneste, der får min oplevelse lidt ødelagt af sådan en unge, der råber og larmer og leger skyggebilleder ind foran den projektion, vi alle prøvede at se. Drengen har selvfølgelig ikke en chance for at vide, hvornår han overskrider grænsen, men det burde hans forældre vide. Børn har automatisk ikke skylden, for det er deres forældres ansvar at opdrage deres børn til at opføre sig ordentligt – også på museer.

Jeg er ikke engang fyldt 30, men nogle gange føler jeg mig som en på 80, der ryster med stokken og skælder ud på nutidens ungdom

Med hensyn til Body Worlds-udstillingen vil nogle sikkert argumentere for, at Experimentarium er henvendt til børn – og ja, det er det. Men Body Worlds er en udstilling for voksne og børn om og med kroppe. Det er rigtige mennesker, der har doneret deres legemer til at blive udstillet. De er smukke, rå og på sin vis sårbare. Der var fedtede fingeraftryk på montrer, og lydniveauet var som i en underbemandet børnehave.

Jeg oplevede børn, der stod og pegede og råbte op om de udstilledes kønsdele, og som rev og flåede i et ophængt plastiktværsnit af et menneske.

De stod under høje skrål og slog dem mod hinanden, fordi de ’bollede’ – kønsdelene havde tydeligvis inspireret ungerne. Igen er det vel, hvad man kan forvente af børn; mit problem er forældrene, der tror, at vi andre morer os lige så meget over deres poder, som de selv gør. Det gør vi ikke.

Det er respektløst over for udstillingen og over for de mennesker, der har deltaget i skabelsen af den.

Jeg var der, fordi jeg nærer en dyb nysgerrighed og fascination over for kroppen, døden og kunsten, der er at finde i begge dele. Jeg kunne have brugt lang tid på at kredse om de forskellige kroppe, men den manglende ro fik mig til at give op over for den del af oplevelsen ret hurtigt.

Og indenhele hæren af speltindtagende, krænkelsesparate økoforældre fra Østerbro kommer efter mig, så hæng lige på: Børn skal selvfølgelig være tilladt på museer, men de skal bare være der under samme regler som de voksne. Regler, som de voksne i øvrigt også godt kunne trænge til at få opfrisket.

Så lad os lige tage dem:

• Man taler sagte. Der er andre gæster end dig, som gerne vil fordybe sig i kunsten og oplevelsen.

• Man råber ikke gennem lokalet. Skal man have fat på en for at vise noget, henter man vedkommende.

• Man respekterer hinanden og giver plads, hvis nogen er ved at tage et billed.

• Man er stille i lokaler, hvor der bliver vist filmklip.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

• Man laver ikke skyggebilleder eller andet fjolleri foran projektioner.

• Har man børn med, har man dem under kontrol, og man forventes at sørge for, at de er stille og rolige. De skal ikke løbe, råbe eller lege steder, hvor der ikke er decideret inviteret til det (jeg tænker her på både Arken og Louisiana, der har dertil indrettede børne-/krearum).

Jeg ved ikke, om det er den stigende tendens til, at udstillinger bliver gjort mere interaktive og derfor giver folk en idé om, at museer er blevet de rene legepladser, men jeg er af den opfattelse, at museer stadig er museer og derfor kræver et niveau af ro.

Jeg er ikke engang fyldt 30, men nogle gange føler jeg mig som en på 80, der ryster med stokken og skælder ud på nutidens ungdom. Jeg savner respekten og høfligheden.

Hvad blev der af at tænke på andre end sig selv?

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?
    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?

    Henter…

    I aftes udkom årets store madbibel - Michelin-guiden 2019. Michelin har været den højeste kulinariske smagsdommer i en tid, hvor madkultur er blevet en international megatrend, og kokke er blevet rockstjerner. Men er stjernerne lige så vigtige pejlemærker, som de har været?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

  • 
    A male giant panda from China named Cai Tao eat eats a stick at Taman Safari Indonesia zoo in Bogor, West Java, Wednesday, Nov 1, 2017. Giant pandas Cai Tao and Hu Chun arrived Indonesia last month as part of China's "Panda diplomacy." (AP Photo/Achmad Ibrahim)

    Et kongerige for to pandaer? Kun Kinas allerbedste venner får lov at lease et par af de sjældne pandabjørne, sagde den kinesiske præsident Xi Jinping, da han lovede Danmark et par. Kina har flere gange brugt de sjældne dyr som en brik i deres udenrigspolitik. Men hvad har Danmark givet køb på, for at blive en af Kinas allerbedste venner? At tale om Tibet?

Forsiden

Annonce