0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Public Domain
Foto: Public Domain

Få år inden Gustav Mahlers død i 1911 malede en anden moderne kunstner fra Wien, Gustav Klimt, dette berømte billede af menneskelig seksualitet, der chokerede borgerskabet lige så meget, som Mahlers symfonier gjorde.

Banebrydende komponist fortalte Freud om sin smerte: Og med et dyrisk skrig ændrede han musikkens naturopfattelse

Måden, naturen er skildret på, har altid afspejlet menneskets skiftende forhold til den. Med komponisten Gustav Mahler som omdrejningspunkt skriver Thomas Michelsen om naturen i musikken. Fra den var uskyldsren, til den blev skræmmende som os selv.

FOR ABONNENTER

»Som en naturlyd« – Wie ein Naturlaut. Sådan skriver Gustav Mahler i partituret over de spæde, høje strygertoner, der indleder hans 1. symfoni. Et værk, som deler musikhistorien i et før og et efter, er musikhistorikere enige om. Med denne symfoni fra 1889 bryder ikke bare Mahler, men det moderne menneske – du og jeg – igennem i musikken. Med alle vores smerteligt blandede erfaringer om fremmedgørelse, ensomhed, længsel, glæde og fortvivlelse.

Naturen »omfatter alt, hvad der er frygtindgydende, storslået og vidunderligt,« forklarede Mahler i et brev til en anmelder. »Det undrer mig, at de fleste mennesker, når de nævner ordet natur i forbindelse med kunst, kun tænker på blomster, fugle, skovens duft etc. Ingen synes at tænke på det mægtige mysterium, der ligger bagved. Guden Dionysos, den store Pan«.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts