Da jeg for en menneskelader siden blev uddannet kok, hed det sig: Hvis du forlader faget i tide, kan det føre til hvad som helst. I dag lader det til, at mange unge siger til sig selv: Hvis jeg forlader det, jeg nu engang er i gang med, kan det sagtens føre til en madblog på nettet – og i sidste ende til en kogebog. Sådan er det også gået for ’SalatTøsen’, Mette Løvbom. Det er der kommet en rig og rummelig bog om salater ud af.
Salater er helt i tidens trend. Vi skal i fremtiden spise meget mindre kød, end vi hidtil har gjort. Om ikke for andet, så for at skåne miljøet, og salater er ikke længere noget ’damer’ spiser for ikke at tage på i vægt. Salater er i dag en selvstændig nydelse. Måske endda i sig selv et helt lille måltid. Og det har ’SalatTøsen’ mange gode eksempler på.
Nu hvor solen skinner, og mine egne rabarber er begyndt at vokse igen, kan jeg for eksempel sidde og fryde mig over hendes forslag til en spinatsalat med råsyltede rabarber, blåskimmelcreme og mandler. Og jeg ser frem til at gå forsommeren i møde med hendes mange opskrifter på aspargessalater lige ved hånden.
Der er forår og sommer i hendes kogebog. Men der er også fornyelse og fornuft i hendes anvisninger på de salater, vi skal spise, når året går på hæld, og de mørke tider kræver flere vitaminer til kroppen og stearinlys på spisebordet.
Selv hos ’SalatTøsen’ hersker stadig den fordom, at rigtige mænd ikke er til salater. Og det skal såmænd nok stemme i visse tilfælde.
Så hun byder læseren på en salat, hun kalder ’mandefavoritten’: en salat garneret med lækkert oksekød. Og hvis ikke den kan omvende salatmodstanderne, er der nok ikke meget at stille op. ’SalatTøsen’ har gode appetitlige fotos af Columbus Leth, et godt register og en rigtig god oversigt over, hvilke salater der er gode at bruge til forskellige slags kød eller fisk.
Selv hos 'SalatTøsen' hersker stadig den fordom, at rigtige mænd ikke er til salater
Bogen rummer også opskrifter på en lang række marinader. Så der er ingen undskyldning for bare at pløre olie-eddike over salaten. Der kan virkelig skabes variation på middagsbordet med ’SalatTøsens’ gode dressinger.
Skal jeg dryppe en smule malurt i bægeret, er det layoutet. Indimellem går farver og tekst op i en uskøn ulæselig enhed. Og det er synd og skam. Kogebøger må gerne være smukke og en oplevelse at slå op i, og det er ’SalatTøsen’ på mange måder, men opskrifterne skal altså også kunne læses i køkkenlampens skær. Ellers er det hele omsonst.
Vil du ikke gå glip af de nyeste artikler fra Anmeldelser, så klik på ’Følg’-knappen i toppen af denne artikel. Så dukker de automatisk op i Din Strøm, når du er logget ind på Politiken.
