Tag børnene, vennerne eller kæresten med i køkkenet og bag en kage, der kan varme i en usædvanlig kold tid.
Politiken har fundet fem lækre og lune opskrifter på kager med frugt og chokolade.
God bagning!
Rugbrødsæblekage
Æbler er klassikere både rå, men også i madlavning og bagning. Flødeskummen og den søde æblekompot i denne rugbrødsæblekage giver en god, lun følelse, og med en kop varm kakao er kagen perfekt til de martsdage, hvor vinterkulden stadig hænger ved.
RugbrødsæblekageKiksekage med fintreven appelsinskal
Maja Vase har givet den klassiske tunge kiksekage et frisk pust med fintreven appelsinskrald, og på samme måde kan kagen her give din grå martsdag et lille pift og forhåbentligt hjælpe med at vinke det kolde vejr helt farvel.
Hindbærchokoladetærte
En rigtig vinterkage, som lige skal nydes en sidste gang, inden forårsvindene for alvor blæser ind over Danmark. Denne hinbær- og chokoladedrøm er både sød, syrlig og lækker. Perfekt til en søndagskaffe med familien.
Få opskriften på den vildeste kage, der tager dig i chokoladehimmelen: HindbærchokoladetærteKaramelkager med rabarber
En saftig karamelkage med rabarber, der kan give vinteren et ordentligt spark ud af marts. Den er lille, sød, salt og syrlig og smager af det forår, vi håber, er lige rundt om hjørnet.
Sarahbernhardt-kage med nødder
Sarahbernhardt-kagen er en konditorklassisker og måske lidt af en udfordring for den gennemsnitlige amatørkagebager, men hvis du tør kaste dig ud i det, er der chance for stor succes. De franske makroner er luftig som forårsvindene, og med Sarahbernhardt-kagen kan du drømmer dig til varme danske himmelstrøg.
fortsæt med at læse