0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Claus Nørregaard/POLITIKEN
Tegning: Claus Nørregaard/POLITIKEN
Nyhedsbrev - Politiken Klima

Ny kæmperapport er hård læsning med en snert af håb

Møbelbranchen vil kortlægge klimaudslip, og Danmark tjener milliarder på at sælge CO2-kvoter.

Nyhedsbrev - Politiken Klima

Kære læser

Mandag udsendte FN’s Klimapanel, IPCC, den hidtil største samlede rapport om klodens sundhedstilstand under klimakrisen. En rystende gennemgang af en mulig fremtid med flere meters havstigninger, men også med et håb om, at vi kan at bremse udviklingen. Det er hovedtemaet i denne uges nyhedsbrev, der også ser på møbelindustrien, Venstres nye klimaudspil og Danmarks milliardfortjeneste på CO2-kvoter, som måske ... eller måske ikke ... skal gå til klimaet.


Klimarapport

Jo, det ER vores skyld, at kloden bliver ubehageligt meget varmere og får mere ekstremt vejr. Det er den allerførste konklusion i FN’s nye klimarapport – og det er nyt, at alle verdens lande erklærer sig så klart enige. En anden konklusion er, at afhængig af vores kurs de næste få år kan vi få temperaturstigninger på mellem 1,4 grader og små 5 grader i slutningen af århundredet.

Og så kan man i samme artikel se grafisk, hvordan global opvarmning rammer vidt forskelligt i de forskellige dele af verden. Det er første gang, at FN-panelet går så meget i detaljen.

  • Kurs mod 3 grader: Det mest sandsynlige scenarie lige nu giver en temperaturstigning på cirka 3 grader i forhold til 1800-tallets sidste del. Det er en verden, hvor 2,5 milliarder mennesker skal leve med en årlig gennemsnitstemperatur på 29 grader. Det er svært at forestille sig, at fattige beboere kan klare det uden at blive klimaflygtninge, siger en ekspert.
  • Analyse: Verden har oplevet meget vildt vejr de seneste uger, men hvis vi lader stå til, har vi kun lige set katastrofens begyndelse, skriver klimaredaktør Magnus Bredsdorff i denne analyse. Hvordan lyder 15 meter højere vandstand om små 300 år?
  • Nedslag i rapporten: Havstigninger, smeltende is, flere storme, ændrede havstrømme og kæmpe forskelle fra region til region. Der er mange nyheder og nye pointer i denne IPCC-rapport. Her er nogle nedslag.
  • Metan: Drivhusgassen metan er gået lidt under radaren i forhold til CO2. Nu opgør IPCC både dens og andre mindre kendte drivhusgassers betydning for klimaet, og den er stor. Det presser et land som Danmark med stor kvægproduktion.
  • Reaktioner 1: Politikere: Magthavere fra både rige og fattige lande reagerede passende bestyrtet over rapporten, som alle mente, at nogen må reagere på. Rapporten bør være »dødsstødet for kul og fossile brændstoffer«, siger FN’s generalsekretær.
  • Reaktioner 2: Organisationer: DMI kalder rapporten »en videnskabelig hjørnesten«, og både grønne ngo’er og Dansk Energi kræver hurtig handling i deres kommentarer. Vi har samlet et udpluk.
  • Reaktioner 3: De unge: Anna Bjerre Johansen fra Den Grønne Studenterbevægelse synes, at det er mærkeligt, at statsminister Mette Frederiksen ikke har indkaldt til pressemøde: »Jeg er mere bange nu, end jeg var til det første coronapressemøde«, siger aktivisten, der tidligere har sultestrejket for klimaet.
  • Mediedækning: Over hele verden kom IPCC-rapporten på forsiden, og mange medier hæfter sig ved, at klimaforandringernes hastighed er kommet bag på de fleste.
  • Vildt vejr fortsætter: Imens ser vi følgerne af præcis det vilde vejr, som flere og flere forskere nu ikke tøver med at kæde sammen med klimakrisen. I Sicilien er der med højtrykket Lucifer (et ganske passende navn) sat varmerekord med 48,8 grader. I Grækenland brænder hundredvis af skovbrande. I USA er skovbranden Dixie officielt den næststørste i Californiens historie.



Nu skal du kunne se hvert møbels klimaaftryk

Møbelsalget i Danmark belaster klimaet med 561.000 tons CO2 om året. Nu er 16 brands begyndt at kortlægge klimaaftrykket for hvert enkelt produkt. Dermed kan forbrugere selv vælge, om de vil gå efter et møbel, der måske er dyrere, men bedre for klimaet. »Det er et gennembrud«, siger Mikael Bellers Madsen fra klimatænketanken Concito.

Et af de steder, hvor klimaet fylder meget i diskussionen, er lavpriskæmpen Ikea, der blandt andet er begyndt at tilbyde tilbagekøb af gamle produkter (hvis man altså for eksempel er i stand til at transportere en samlet Billy-reol tilbage til nærmeste varehus). Vores forbruger- og klimajournalist Mette Guldagger har besøgt kæmpekoncernen.



Danmark tjener tykt på CO2-kvoter

Siden kort før nytår er den pris, europæiske selskaber skal betale for at udlede CO2, hamret i vejret: Den såkaldte kvotepris er gået fra omtrent 180 kroner til i dag et godt stykke over 400 kroner, og forventningen er, at den pris holder – eller stiger yderligere. Det betyder, at Danmark kan se frem til en overraskende ekstraindtægt på næsten 6 milliarder kroner i løbet af de næste fire år.

Ifølge EU bør penge fra kvotesalg gå direkte til grøn omstilling, og det er flere partier enige i, men regeringen vil ikke love noget: Pengene er en indtægt, der lige som tidligere indgår i statskassens regnskab, og som i princippet kan bruges til hvad som helst, mener Socialdemokratiet.

For Danmarks største enkeltstående CO2-udleder, Aalborg Portland, betyder prisstigningen alene i år en ekstraudgift på 80 millioner kroner, men det er til at leve med, når konkurrenterne også rammes, mener selskabet. Selskabet synes dog lige som EU, at pengene af princip bør gå direkte til klimatiltag – for eksempel investeringer i CO2-fangst og elektrificering.



Venstre: Dagpenge skal flyttes til klima

Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, har i Berlingske præsenteret en ny politisk plan, hvor han blandt vil sænke dagpengesatsen til nyuddannede akademikere for at skubbe dem hurtigere i arbejde. De 1,7 milliarder kroner om året, der spares, skal så gå til klimaet, nærmere bestemt et nyt permanent ’grønt råderum’. Det er en konsekvens af en netop præsenteret tipunktsplan, der skal samle det borgerlige Danmark.


Vi bevæger os ind i et også politisk varmt efterår, hvor blandt andet landbrugsforhandlinger vil fylde meget; det vil vi følge i vores kommende klimadækning. Tak, fordi du læste med denne uge – og hvis du har lyst til at læse mere, har jeg nedenfor lagt links til en række andre artikler og debatindlæg, vi har bragt den seneste uge.