0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Rukiye Benli
Foto: Rukiye Benli
Nyhedsbrev - Politiken Mad

Et sikkert hit til sommerbordet

Lækre dips til sommermaden - grillet sommerfisk - den bedste jordbærtærte -

Nyhedsbrev - Politiken Mad

Kære læser

For et par uger siden havde jeg hjemmet fyldt med gæster, da min søn skulle konfirmeres. Min mand og jeg lavede en stor buffet, og et stort hit på den buffet var cacik de luxe.

Og hvad er så det? Det er egentlig bare det tyrkiske navn for tzatziki, altså agurk, yoghurt og hvidløg, men her i en version med ekstra krydderurter og en flot visuel afslutning med granatæblekerner, pistacienødder og olivenolie på toppen.

Bag opskriften står Rukiye Benli, der er aktuel med bogen ’Sofra’, der er en samling af opskrifter fra hendes dansk/tyrkiske opvækst.

Jeg er særlig vild med opskrifterne på dips som for eksempel grillede pebre med tyrkisk chilimayo og bønnepuré med tomat og harrissa, som jeg har fået lov til at give dig en smagsprøve på.

Jeg vil derfor varmt anbefale cacik de luxe som et indslag på dit sommerbord, da den passer utroligt godt til alt fra grillen og andre sommersalater.

Det er nemlig for alvor blevet tid til salater, og jeg kan sagtens leve af dem alene hele sommeren. Især når de både er sprøde og lette, men også har noget mere fyldigt i sig.

Anders Schønnemann
Foto: Anders Schønnemann

Louisa Lorang har lavet en fremragende kombination med mozzarella, radicchio og jordbær, hvor det bitre og søde forenes i denne salat.

De grønne squash gør sig også godt som basen i en salat sammen med rucola, pinjekerner og feta og endelig er min sommerfavorit denne romaine salat med den smukke guddommelige dressing fra Marissa Lippert, som du sikkert har set et par gange, hvis du er fast læser af nyhedsbrevet.

Spis salaten til en grillet fisk. For eksempel hornfisk, som jeg helt har glemt at skrive om i denne sæson, men som er en fantastisk forårs- og sommerspise.

Line Thit Klein
Foto: Line Thit Klein

Intet nyhedsbrev uden et sødt indslag. Jeg vender altid tilbage til denne jordbærkage hver sommer. Den er så let og nem at lave og har fulgt mig siden barndommen. Den kræver en særlig form - en såkaldt obstkuchenform, som er en tysk tærteform med en lille fordybning, hvor der er plads til fyld, men en almindelig springform kan sagtens bruges i stedet.

God fornøjelse i køkkenet og tak for at du læser med.

Mandag


Tirsdag


Onsdag


Torsdag


Fredag


Lørdag


Søndag


Politiken Mad

Politiken Mad hjælper dig med inspiration til maden hele ugen igennem. Hver søndag får du syv udvalgte opskrifter, så du har en madplan til hele ugen.

Udsendes hver søndag.