0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Jacob Ehrbahn
Foto: Jacob Ehrbahn
Nyhedsbrev - Politiken Mad

Pulver og palmeolie gemmer sig i bagerens kager

Nye kartofler - let sommermad - jordbærtærte

Nyhedsbrev - Politiken Mad

Kære læser

For et stykke tid siden tog jeg rundt til en række forskellige bagerier. Her købte jeg en jordbærkage, men bad samtidig om at få ingredienslisten. Det er nemlig de færreste, der ser, hvad der egentlig er i de kager, de køber hos bageren.

Tilbage i februar vakte det stor debat, da ingredienslisten på Lagkagehusets fastelavnsboller kom frem i lyset. Det fik mig til at tænke: hvad mon andre bagerier gør?

Jacob Ehrbahn
Foto: Jacob Ehrbahn

Derfor begyndte jeg at undersøge emnet, og min research viser, at der er en hel del pulver og palmeolie i kagerne. Det får kritik fra flere fronter. Det rokker i hvert fald ved fortællingen om at bagerens kager er lavet af de bedste råvarer, som mange slår sig op på.

Du kan læse hele min artikel her.

Jesper Rais
Foto: Jesper Rais

Og apropos jordbærkager. Så står vi lige nu på kanten til sommeren, og jeg har fundet opskrifter på masser af dejlig sommermad til næste uge.

De nye kartofler er kommet, og der findes næsten ikke noget bedre end at omsætte det til kartoffelsalater. Enten den klassiske med creme fraiche dressing eller klædt i en grøn urtepesto. Prøv flere lækre opskrifter med guldklumperne her og husk at bruge resterne til en kartoffelmad.

Og så lige et aber dabei. Kartofler er en af de afgrøder vi sprøjter allermest, så gå efter økologiske kartofler (og generelt økologiske varer, så undgår du nemlig pesticider, der forstyrrer dit tarmmikrobiom).

Rikke Westesen
Foto: Rikke Westesen

I denne uge har jeg lavet Louisa Lorangs lækre bud på en sommerklassiker. Nemlig Stegt rødspætte med asparges og smørsauce. Det er virkelig nem og utrolig lækker hverdagslykke.

Det samme er en anden klassiker: kylling med rabarber og agurkesalat, der også er sæsonmad så det synger.

I næste uge har jeg fødselsdag, og da den falder på en lørdag, skal det fejres med en af de mest guddommelige retter, jeg kender: hvide asparges med hollandaise.

Hvis du har læst min artikel om bagerens jordbærkager og tænker, at det er bedre at bage den selv, så skal du ikke snydes.

Her er Trine Hahnemanns opskrift på den klassiske jordbærkage, som du kan være sikker på er helt uden numre.

God fornøjelse i køkkenet og tak for at du læser med!

Hvad er der i kagen?


Mandag


Tirsdag


Onsdag


Torsdag


Fredag


Lørdag


Søndag


Politiken Mad

Politiken Mad hjælper dig med inspiration til maden hele ugen igennem. Hver søndag får du syv udvalgte opskrifter, så du har en madplan til hele ugen.

Udsendes hver søndag.