0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Lise Bjerre Schmidt
Foto: Lise Bjerre Schmidt
Nyhedsbrev - Politiken Mad

Sådan bager du verdens bedste rugbrød

Mad på 15 min - lækre linser - bløde æblekanelsnegle

Nyhedsbrev - Politiken Mad

Kære læser

En af mine største glæder i livet er at hive et nybagt rugbrød ud af ovnen. Lade duften brede sig og vente på, at det bliver afkølet nok til, at jeg kan skære af det – og så nyde en lun skive brød med smør. Det er ren lykke. Jeg sætter især pris på det, efter jeg er flyttet til USA. Rugbrød eksisterer stort set ikke herovre og kun i dårlige udgaver, og det gør det endnu bedre at kunne bage selv.

En anden, der deler min glæde for rugbrød, er Åse Solvej Hansen, der har skrevet bogen ’Rugbrødsglæde’, hvor hun opfordrer til, at vi begynder at bage vores eget rugbrød. Journalist Sarah Skarum har talt med Åse Solvej Hansen om glæden ved et godt rugbrød. Læs interviewet her.

Martin Lehmann
Foto: Martin Lehmann

Vil du selv bage, kan jeg kun opfordre dig til at prøve denne opskrift, som jeg selv bruger. Når du først har en surdej, er det virkelig nemt at bage, og det smager så meget bedre end alt, hvad du kan købe.

Rugbrød med pålæg er faktisk det vi oftest spiser til aftensmad i de danske hjem, men jeg synes også du skal have inspiration til, hvad du ellers kan spise i næste uge. Og her har jeg valgt at give bælgfrugterne en fremtrædende placering.

I gennemsnit spiser vi ikke mere end nogle få gram om dagen, men alle kan med fordel skrue op for bælgfrugterne. De kaldes også for grønne proteiner, for i tørret tilstand er proteinindholdet på linje med kød. Bælgfrugter er desuden rige på fibre, som er med til at skabe en sund balance i vores tarmsystem. Jeg har skrevet en artikel om, hvorfor vi skal spise flere bælgfrugter, som du kan læse her.

Vil du skridtet videre, så gå efter danske bælgfrugter. Astrid og Malene Søgaard står bag firmet Pure Dansk, der i samarbejde med danske landmænd dyrker sorter som ingridært, anicialinser og gråært. De har udgivet kogebogen ’Bælgfrugter’, som du kan prøve udvalgte opskrifter fra her.

Ditte Ingemann
Foto: Ditte Ingemann

Prøv for eksempel denne lækre lasagne med anicialinser, der har en fin, næsten nøddeagtig smag. Et virkelig godt bud på en grøn lasagne.

I Danmark har vi dyrket gule ærter siden oldtiden, men efterhånden er det gledet ud af vores madkultur. Og det er synd. For særligt i de gule ingridærter er der fin smag. Prøv dem i den her indiske tikka masala sammen med hestebønner, blomkål, varme krydderier og mosede tomater.

Ditte Ingemann
Foto: Ditte Ingemann

Vinteren lakker ifølge kalenderen mod enden, men det er stadig godt med en skoldhed suppe. Louisa Lorangs varmende vinterminestrone kan du bikse sammen på 15 minutter, og det er tilmed en god måde at få ryddet op i køleskabet.

Jeg er en af de mange, der har fået en air fryer og jeg er vild med den. Lige nu er min favorit at bage søde kartofler i ovnen og servere med en god creme, som Hannah Grant gør her. Det er nem og lækker weekendmad.

Hannah Grant
Foto: Hannah Grant

I weekenden vil jeg også slå et slag for silden. Bager du rugbrød, passer de to ting jo så glimrende sammen. Giv silden en opgradering i en cremet dressing med dild og porre. Det er klassisk og godt!

Vi slutter ugen i bagehjørnet med de her lækre æblekanelsnegle, der bliver bagt i en form, så de forbliver bløde og saftige, men hvor sødmen bliver tøjlet med et strejf af æble.

Med ønske om en god maduge, og tak for, at du læser med!

Mandag


Tirsdag


Onsdag


Torsdag


Fredag


Lørdag


Søndag


Bag selv


Hun ved alt om rugbrød


Politiken Mad

Politiken Mad hjælper dig med inspiration til maden hele ugen igennem. Hver søndag får du syv udvalgte opskrifter, så du har en madplan til hele ugen.

Udsendes hver søndag.