Ramt af livet:
»Jeg besluttede, at jeg var nødt til at stå ved den syge udgave af mig selv«
Daniel Majholm forlod sin kone og sin lille, hjertesyge søn på Rigshospitalet uden at sige en lyd. Han var blevet ramt af en akut depression – som varede flere år og gjorde skade på hans hjerne. I dag er depressionen lettet, og han har fået et deltidsjob. Og så har han accepteret, at han aldrig bliver den samme som før.
Jeg gik bare fra hospitalet. Uden at sige noget til nogen. Ikke engang til min kone, som stod der med vores lillebitte syge søn, som havde et kæmpe operationssår ned over brystkassen. Det hele var for meget. Det føltes, som om min hjerne var ødelagt. Alt, der skete omkring mig, gik lige ind, helt uden filter. Tankerne for af sted, min puls var tårnhøj, jeg svedte, og jeg kunne ikke blive på Rigshospitalet et sekund mere. Så jeg gik.
Det var, lige efter at vi havde fået at vide, at vores søn ville overleve. Det var i maj 2012, og David var omkring 6 uger. En uge tidligere var han blevet opereret for alvorlige hjertefejl. Han havde ligget på børneintensiv hele ugen, hvor han svævede mellem liv og død, men nu sagde de, at han ville klare den. Man skulle tro, at jeg ville blive glad og lettet, men jeg gik helt i sort.
Jeg gik hjem til mine forældre på Østerbro. De var i sommerhus, så jeg vidste, at jeg kunne være alene hjemme hos dem. Jeg kan nærmest ikke huske de tre dage, jeg var der. Alt var så kaotisk. Dag og nat flød sammen. Tankerne ræsede rundt i hovedet på mig konstant. Jeg kunne slet ikke finde ro, og jeg kunne ikke rumme nogen som helst andre mennesker. Jeg havde bare brug for, at ingen skulle finde mig.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
